Potent BMW for menigmand

Potent BMW for menigmand

M135i er topmodellen i BMW 1-serien. Den er ikke en fuldbefaren M-model, men en M-performance model. Oversat til dansk betyder det hurtig uden at være livsfarlig og utilnærmeligt hurtig.

Visuelt er M135i skarpere end den almindelige 1-serie stangvare. Den ser mere aggressiv og potent ud.
Visuelt er M135i skarpere end den almindelige 1-serie stangvare. Den ser mere aggressiv og potent ud.
Visuelt er M135i skarpere end den almindelige 1-serie stangvare. Den ser mere aggressiv og potent ud.
Visuelt er M135i skarpere end den almindelige 1-serie stangvare. Den ser mere aggressiv og potent ud.
Indenfor er den imidlertid ligeså konservativ og halvtrist som resten af BMW-kabinefamilien.
Visuelt er M135i skarpere end den almindelige 1-serie stangvare. Den ser mere aggressiv og potent ud.
Fede farvede bremsekalibrer har det med at tilføre noget racerbane-DNA. Og når nu der står M på dem, og de forbedrede bremseevnen markant.

BMW's 1-serie har fået et nyt medlem. Navnet er M135i, og som M'et i navnet afslører, har drengene fra motorsportsafdelingen været på spil. Den er ikke en fuldbefaren M-model, men med lanceringen af de første M-performance modeller forrige år, åbnede BMW op for en brobyggerserie mellem de almindelige BMW'er og de ekstreme M-modeller. Og M135i er netop en M-performancevariant af 1-serien. Undervogn og affjedring er finjusteret hos M-drengene, der har tilføjet et par dele fra deres bagkatalog. Men bilen er ikke bygget fra bunden af som en hardcore M-bil. Den er for de rigtige M-modeller, hvad Brian Laudrup var for Michael Laudrup. Lillebror med mange af de samme talenter. Men uden kynismen, evnerne og kuglerne til at matche.

FIND DIN BIL
Pris:Km:Argang:

Motoren er den klassiske BMW 3,0 liters rækkesekser med turbo, som yder 320 hestekræfter og 450 Nm. Det giver imponerende præstationer. 0-100 km/t på 4,9 sekunder i testbilen med 8-trins Steptronic automatgear og en elektronisk begrænset topfart på 250 km/t. Forbruget er 13,3 km/l i testbilen - ikke at det betyder det store. Vælger man M135i, er det, fordi man er bilentusiast og ikke miljøaktivist - sidstnævnte vælger 116d.

Bilen.dk's brugtbilmarked:
Søg brugt BMW
Søg brugt Audi
Søg brugt Mercedes-Benz


På vejene omkring München får den lille baghjulstrækker lov til at folde sig ud. Bare det banale faktum, at du bliver skubbet i stedet for trukket som i en forhjulstrækker, gør BMW'en til et underholdende bekendtskab. Og når du så bliver skubbet med 320 hestekræfter, bliver det ekstra godt. Bilen opleves som hurtig og potent, men uden at være direkte skræmmende - som en regulær M-model ofte er. Havde fornøjelsen af at køre M5 en hel uge sidste år, og den var for vild. Kunne simpelthen ikke udnytte dens potentiale hjemme i Danmark.

Læs også: BMW 116D er til den grønne solist

Tyskland har lidt friere rammer for højhastighedsspas, men selv i hjemlandet er det svært at få fuldt udbytte af en M5. Men M135i levere langt mere tilgængelig kurveunderholdning. Den er hurtigt uden at være selvmoderisk hurtig, og så vejer den "kun" 1.515 kg, hvilket er langt mere passende, når man flyver gennem en hurtig s-kurve.

Men det er ikke så meget farten, der imponerer. Det er mere, måden bilen håndterer den på. Med sin justerbare M-undervogn og en cm lavere frihøjde end en standard 1-serie, leverer den samme intense greb i vejen, som en snegl med højdeskræk holder fast i et blad 30 meter oppe i et bøgetræ. Den er ikke til at flå af asfalten, hvis ikke man gør noget decideret dumt. I Sportplus giver ESC-systemet friere tøjler til en lejlighedsvis baghjulssudskridning, og bilens perfekte vægtfordeling med 50 procent på hver aksel, gør den til en fornøjelse at drible gennem de bayerske bakker. Bilens variable sportsstyring er overbærende i midterindstillingen, men mere og mere fintfølende jo større udslag du har på rattet. Det gør M135i uhyre let at dosere præcis i kurverne og samtidig fuldstændig rolig i styrtøjet ved høje hastigheder. Og apropos høje hastigheder, så når speedometernålen op på 260 km/t et par gange på Autobahnstrækninger med fri hastighed. Det opleves udramatisk. Den æder motorvejskilometer akkurat så sofistikeret, som den ordner snævre kurver.

Læs også: Ford Focus ST er den fornuftige GTI

Kan ikke lade være med at falde lidt i staver over bilen, da jeg afleverer den hos BMW igen efter tre timers intens køreoplevelse. M-afdelingen har også givet bilen en visuel overhaling. Det betyder skørter, større fælge, en sportskabine med lædersæder og en serie M-logoer drysset både udenpå og indenfor. Den nyeste 1-serie har altid set lidt bedrøvet ud med de store dråbeformede forlygter, men i M-uniform har den fået en mere muskuløs og aggressiv kant. Det klæder bilen, uden at den bliver vulgær.

Prisen lander på 652.680 kr. inkl. levering. Det er en super skarp pris. Til sammenligning koster coupeudgaven af den gamle 1-serie med samme motor, færre heste og ingen M-attributter 839.980 kr. inkl. levering. Hvis det skal være vildere endnu, så hjælper det ikke at vente på en fuldfed M-udgave af 1-serien. Sådan en kommer der ikke ifølge BMW. Men coupe og cabrioletudgaverne af den nye 1-serie kommer til at hedde 2-serien. Og de afviser ikke en M2. Så er en M3 for vild og en M135i for tam, så kan det måske betale sig at vente et år eller to.

Med M-performancekonceptet demokratisere BMW deres potente udgaver. Det bliver både økonomisk og teknisk tilgængeligt, at køre en kraftig BMW. De rendyrkede M-modeller er fuldstændigt fantastiske køremaskiner, men de bliver også så potente, at det kan være svært for en gennemsnitsbilist at håndtere. Med en M-performance version går det stadigvæk hurtigt. Rigtigt hurtigt faktisk. Men du behøver ikke var cand.scient.race for at tackle den. Kan ikke huske, sidst jeg følte mig så godt tilrette i en bil med over 300 hestekræfter som i M135i. Og jeg minder i sidste ende mere om en gennemsnitsbilist, end mit ego egentligt er klar til at erkende. Og det er vel også nogen gange federe, at være stjerne i Glasgow Rangers i lokalopgøres mod Celtic, end at sidde på bænken i en Champions League finale for Barcelona mod AC Milan.

Tilmeld dig BILEN.dk's ugentlige Nyhedsbrev

berlingske-logoMest læste

    BMW M135i aut.

    Motor: R6, turbobenzin på 2.995 cm3
    Ydelse: 320 hk v. 5.800 o/min
    Effekt: 450 Nm fra 1.300 o/min.
    0-100 km/t: 4,9 sekunder
    Topfart: 250 km/t
    Forbrug: 13,3 km/l
    CO2-udledning: 175 g/km
    Mål (l/h/b): 434/141/177 cm
    Køreklarvægt: 1.515 kg
    Årlig ejerafgift: 3.160 kr.
    Pris: 652.680 kr. inkl. lev.




    Mest læste



      Tests

      Nyheder




      BILEN.dk – forsiden har mere at byde på..

      find din bil
      Pris:Km:Årgang:
      1111




      SÆLG BIL PÅ DANMARKS MEST SETE BILMARKED


      Det tager 5 minutter at oprette en annonce, der ses af mere end en million købere

      Annoncen kan øjeblikkeligt ses på i alt 12 online bilmarkeder

      Din annonce er gratis, men du kan frit tilkøbe BilZonens og vore partneres marketingprodukter for at synliggøre din annonce endnu mere

      Sådan forbereder du dig

      Inden du går i gang med at oprette din annonce, så sørg for at have følgende klar:

      Bilens registreringsattest
      Kilometerstand
      Bilens servicebog og manual

      Her ser køberne din annonce

      BilZonen har Danmarks største netværk af partnere, som alle viser din annonce, uden du betaler ekstra. Partnerne har alle et bilmarked, med samme indhold som på BilZonen, og tilsammen overgår antallet af potentielle købere, i dette netværk, langt vore konkurrenters.

      BilZonens ejerkreds

      BilZonen er ejet af JP/Politikens Hus, Berlingske Media og TV2 Danmark A/S. Vi er først og fremmest en online markedsplads for køb og salg af biler, men på BilZonen kan du også læse bilnyheder og en række guides, der gør hverdagen nemmere for dig som bilejer.

      Guide til privat salg af bil

      10.000 danskere sætter hvert år deres bil til salg privat på BilZonen. Og du kan spare mange penge ved at spare ved et privat salg. Her finder du en masse gode råd til, hvordan du i praksis, både hurtigt og sikkert, sælger din bil på egen hånd.

      Læs hele guiden her