Forfinet Subaru Forester

Forfinet Subaru Forester

Subaru vil med 4. generation af Forester være Asiens svar på Audi. Øvelsen lykkedes desværre kun halvt.

Subaru er lidt ligesom den klassiske danske leverpostejmad på rugbrød med rødbede og en kold øl. Hverken smuk, imponerende eller synderlig innovativ. Men den er fandens velsmagende. Mens de fleste bilproducenter har travlt med at følge tidens trend, så er Subaru befriende ligeglade med, hvad der hitter lige nu. De har et koncept, og det holder de sig til. Det hedder boxermotor (hvor cylinderne ligger vandret) og permanent firehjulstræk. På sikkerhedsfronten er de altid med godt fremme, og teknikken er moderne og rystende skudsikker. Den opskrift giver nogle af branchens allermest tilfredse og loyale kunder. Så langt så godt.

FIND DIN BIL
Pris:Km:Argang:

Men det har knebet med førstegangsforelskelserne. Sidste år solgte japanerne kun 64 biler i Danmark. Subaru har manglet den stilsikre og visuelle aura, der skal til for at tage skridtet op i prestigeklassen. der hvor deres pris, teknik og kvalitet berettiger dem til en plads. Det indså Subaru omkring årtusindskiftet. Indtil da så bilerne ud, som ingeniørerne fandt det passende at pakke deres teknik ind. Men nu lavede man en designafdeling, for at gøre bilerne mere stilsikre.

Bilen.dk's brugtbilmarked:
Søg brugt Subaru Forester
Søg brugt Suzuki Grand Vitara
Søg brugt Toyota RAV4

Nu ved jeg ikke, fra hvilket japansk akutjob-program Subaru har fået sine designere. Men noget synderligt talent er de ikke udstyret med. Mens den første generation fra 1997 og den anden fra 2003 havde noget elementært no-nonsens maskulin appeal over sig. Så er det gået progressivt ned ad bakke siden. Tredje generation fra 2008 lignede lidt for meget et suttet bolsje, og med fjerde generation har de helt tabt sutten. Den er overdesignet som en tysk schlagersangerindes balkjole med alle de kanter og kurver, der er påført det arme design. Læg dertil et par overdimensionerede forlygter og en kabine mere trist end en villavej en regnfuld tirsdag formiddag i Nakskov, og du har et billede af, hvor vi er henne.

Læs også: Fri os fra Fiat Freemont

Og det er virkeligt trist, for den nye Subaru Forester er en rigtig fin og fremragende bil, der på køreoplevelse mere skal sammenlignes med en Audi Q3 og en Land Rover Freelander end en Kia Sportage eller en Opel Antara. Motorprogrammet tæller tre to-liters boxermaskiner. En diesel på 150 HK og 350 Nm, en benzin på 150 HK og 198 Nm og en turbobenzin på 240 HK og 350 Nm. Turboudgaven var et varevognshit i Danmark i midten af nullerne i anden generation af Forester, og det er vognen, jeg får fornøjelsen af på en dybfrossen og grovkornet offroadbane et ubestemmeligt sted ca. en times kørsel nord for Helsinki. Og her gør den det rigtigt godt. Masser af moment og et idiotsikret X-mode 4X4 system, gør den til en fornøjelse i terrænet.

På asfalt gør den det også godt. Men de isede og snedækkede veje gjorde det umuligt at presse den, så her må den endelige dom falde, når vi får bilen til test i Danmark engang efter introduktionen først i marts.

Læs også: Citroëns dyre SUV-eventyr

Det korte af det lange er, at Forester overbeviser på teknik, køreegenskaber, kvalitetsindtryk og praktisk anvendelighed. Design og den eksklusive fornemmelse som Subaru jagter, er dog larmende fraværende. Det er egentligt okay i basisversionen med den gedigne 2 liters benzinbokser, og alt det standardudstyr man forventer af en SUV i denne klasse. Den koster 393.580 kroner inkl. lev. Men dieseludgaven koster horrible 110.000 kroner mere på hvide plader. Det er en for hamper en merpris bare for at få en oliebrænder. Hvis man har spenderbukserne på, vil jeg anbefale den fuldfede XT turboudgave med læderstue og alt i udstyr, som sniger sig op på 599.580 kr. inkl. lev. Desværre ligner den noget, der kun har kostet det halve, og derfor er der endnu lang vej til, at Subaru bliver betragtet som østens Audi.

FLERE NYHEDER - besøg os på Facebook!

SUBARU 2,0 XT

Motor: B4, turbobenzin, 1.998 cm3
Ydelse: 240 HK v. 5.600 o/min
Moment: 350 Nm v. 2.400 o/min
0-100 km/t: 7,5 sekunder
Topfart: 221 km/t
Forbrug: 11,8 km/l
CO2-udledning: 197 g/km
Mål (l/h/b): 460/174/180 cm
Årlig ejerafgift: 4.380 kr.
Pris: 599.580 kr. inkl. lev.




Mest Læste



    Tests

    Nyheder




    BILEN.dk – forsiden har mere at byde på..

    find din bil
    Pris:Km:Årgang:
    1111




    SÆLG BIL PÅ DANMARKS MEST SETE BILMARKED


    Det tager 5 minutter at oprette en annonce, der ses af mere end en million købere

    Annoncen kan øjeblikkeligt ses på i alt 12 online bilmarkeder

    Din annonce er gratis, men du kan frit tilkøbe BilZonens og vore partneres marketingprodukter for at synliggøre din annonce endnu mere

    Sådan forbereder du dig

    Inden du går i gang med at oprette din annonce, så sørg for at have følgende klar:

    Bilens registreringsattest
    Kilometerstand
    Bilens servicebog og manual

    Her ser køberne din annonce

    BilZonen har Danmarks største netværk af partnere, som alle viser din annonce, uden du betaler ekstra. Partnerne har alle et bilmarked, med samme indhold som på BilZonen, og tilsammen overgår antallet af potentielle købere, i dette netværk, langt vore konkurrenters.

    BilZonens ejerkreds

    BilZonen er ejet af JP/Politikens Hus, Berlingske Media og TV2 Danmark A/S. Vi er først og fremmest en online markedsplads for køb og salg af biler, men på BilZonen kan du også læse bilnyheder og en række guides, der gør hverdagen nemmere for dig som bilejer.

    Guide til privat salg af bil

    10.000 danskere sætter hvert år deres bil til salg privat på BilZonen. Og du kan spare mange penge ved at spare ved et privat salg. Her finder du en masse gode råd til, hvordan du i praksis, både hurtigt og sikkert, sælger din bil på egen hånd.

    Læs hele guiden her