D-dag er på vej

D-dag er på vej

Rumænsk-fransk prisbombe har kurs mod Danmark. Dacia rammer de danske kyster i april.

MPV-bilen Dacia Lodgy starter ved 129.990 kr. Inklusive ESC, centrallås, tagrælinger og tre gange isofix. Diesel-versionen koster fra 154.990 kr.
Bagagerummet med alle sæder på plads er 207 liter. Med fem sæder 827 liter og med alle sæder væk 1.861 liter.
Der er fin plads på det almindelige bagsæde, mens de bagerste er ubehagelig i længden.

Ordet priskrig får ny betydning, når det fransk-rumænske bilmærke Dacia 13.-14. april introducerer den første af en lang række modeller på det danske marked.
Første skud er Lodgy, der i runde tal koster det halve af andre store MPV-biler: 133.679 kroner inklusive levering, fem sæder, 82 hestekræfter og et gigantisk bagagerum. 20.000 kroner mere, hvis der skal være syv sæder, og det er der rigeligt plads til. Endda med mere knæplads ved de bagerste sæder end på anden sæderække. Lodgy er større end den største Renault Grand Scenic, som den deler teknik med.

FIND DIN BIL
Pris:Km:Argang:

Siddekomforten på bagerste række belastes dog, fordi sædernes siddeflader er korte og lavt positioneret.

Bilen.dk's brugtbilmarked:
Søg brugt Citroën Berlingo
Søg brugt Suzuki Wagon
Søg brugt Fiat Multipla

Dacia benytter store dele af Renaults teknologi, og det indebærer en del fordele. Herunder adgang til franskmændenes ekstremt økonomiske 1,5 liters dieselmotor med 90 hk. Den 4,5 meter lange og knap 170 cm høje bil ruller 23,8 km/l. XL-dimensionerne slår dog igennem, hvis bilen købes med Renaults halvgamle benzinmotor med 82 heste. Forbrug: 14,1 km/l.
Dieselen koster som 5-personers fra 158.670 kr.

En anden fordel ved familieskabet er, at de udvalgte Renault/Dacia-forhandlere (32-40 styk i Danmark) kun skal investere minimalt i reservedele og værktøj, fordi Dacias tekniske komponenter er fælles med eksisterende Renault-modeller.

Minus: Sikkerheden
Med til historien hører, at crashsikkerheden i Dacia Lodgy ikke er på højde med de mest moderne bilers. Ved Euro NCAPs crashtest i 2012 fik Lodgy kun tre ud af de maksimale fem stjerner, men da bilen i Danmark har antiskrid-systemet ESC, vil den i kategorien for sikkerhedssystemer opnå en bedre score.

Se også: Lille comeback til gasbiler

Det ændrer dog ikke ved, at den er klart under niveau. Ved crashtesten blev dummyerne på Lodgys forsæde alvorligt skadede, særligt deres lår og knæ. Ved side- og pælekollisionerne er belastningerne af brystregionen høj, og ved påkørsel bagfra, hvor hovedstøtternes evne til at forhindre de invaliderende piskesmældsskader testes, får Dacia Lodgy den absolut lavest mulige bedømmelse.

Forenede Danske Motorejere (FDM) er repræsenteret i Euro NCAP-samarbejdet, og FDMs holdning efter testen i november 2012 kunne koges ned til: »Dacia er endnu ikke i Danmark, og det skal vi være glade for.«
Om to måneder er Dacia her imidlertid, og FDM vil ud fra gængs praksis ikke kunne anbefale deres medlemmer at købe Lodgy.

Plus: Garanti og plads
Vi kørte fire forskellige Dacia-modeller i Sverige med mest fokus på Lodgy, der jo kommer først. De kører alle udmærket, men ikke specielt inciterende. Særligt det noget følsesløse styretøj kræver tilvænning, ligesom støjniveauet trods moderne teknik er lidt højere end normalt.

Se også: Nissan Note er klar til Europa

Set i lyset af at det danske marked er verdens mest prisfølsomme med rekordstor bestand af mikrobiler, synes især den halvanden klasse større Sandero-model, der kommer til august, at være som sendt fra himlen. Den starter med dieselpower og fremragende brændstoføkonomi til lidt over 100.000 kroner.

Senere ventes en benzinudgave, der med Renault-pressechef Søren Hyltofts ord gerne skulle holdes omkring 80.000 kroner. Dacias koncept er nemlig at tilbyde biler til samme pris som de billigste af de en klasse mindre konkurrenter. Således får mikrofolket snart mulighed for at skifte til en rigtig bil med plads til fem voksne uden at gå op i pris.

Tilmeld dig BILEN.dk's ugentlige Nyhedsbrev

For at sætte yderligere trumf på tilbyder Dacia bedre garantibetingelser end alle andre europæiske bilmærker. Kun asiatiske fabrikater tilbyder tilsvarende tre års fabriksgaranti. Hyundai og Kia dog fem og syv år.

Det billige alternativ
Og hvem skal så købe en Dacia. Ja, det skal alle vi, der betragter biler gennem rationelle briller snarere end emotionelle. Det bliver svært at elske en Dacia på samme måde, som man elsker sin BMW eller sin Alfa. Men det bliver let at glædes over den lave pris, pladsforholdene, garantien og dieselens lave forbrug.
Det danske bilmarked bliver aldrig sig selv igen efter introduktionen af Dacia. Mit gæt er, at flere lavprismærker følger efter.

Dacia Lodgy bygges i Marokko. Det bliver den ikke nødvendigvis ringere af. Men i hvert fald billigere. Og Dacia går allerede sin sejrgang over hele verden med 359.882 solgte biler i 2012. Målet er 530.000 biler solgt i 2013.
Markedet vil fremover blive tredelt: Kvalitetsbiler til ekstremt billige penge. Højkvalitetsbiler til det, vi i dag betegner som almindelige priser, og premiumbiler til høje priser. Sidstnævnte køber folk, fordi de elsker deres bil. Førstnævnte fordi de elsker meget andet end deres bil.
Midtergruppen vil blive presset.

Se også: Her er hybriden med anhængertræk

Dacia Lodgy

Pris inkl. lev.: 133.679 kr.
Pris diesel: 158.679 kr.
Merpris syv sæder: 20.000 kr.
Sikkerhed Euro NCAP-crashtest: 3 stjerner (2012)
Mål (længde/bredde/højde): 450/175/168 cm
Vægt/last/påhæng: 1.090/710/1.400 kg
Motor: R4, 1.598 cm3
Ydelse: 82 hk
Drejningsmoment: 134 Nm
0-100 km/t: 14,5 sek.
Tophastighed: 160 km/t
Forbrug/EU-norm: 14,1 km/l
CO2-udledning: 165 g/km
Garanti (mek/lak/rust): 3/3/12 år
Bagagerum: 207/827/1.861 liter




Mest Læste



    Tests

    Nyheder




    BILEN.dk – forsiden har mere at byde på..

    find din bil
    Pris:Km:Årgang:
    1111




    SÆLG BIL PÅ DANMARKS MEST SETE BILMARKED


    Det tager 5 minutter at oprette en annonce, der ses af mere end en million købere

    Annoncen kan øjeblikkeligt ses på i alt 12 online bilmarkeder

    Din annonce er gratis, men du kan frit tilkøbe BilZonens og vore partneres marketingprodukter for at synliggøre din annonce endnu mere

    Sådan forbereder du dig

    Inden du går i gang med at oprette din annonce, så sørg for at have følgende klar:

    Bilens registreringsattest
    Kilometerstand
    Bilens servicebog og manual

    Her ser køberne din annonce

    BilZonen har Danmarks største netværk af partnere, som alle viser din annonce, uden du betaler ekstra. Partnerne har alle et bilmarked, med samme indhold som på BilZonen, og tilsammen overgår antallet af potentielle købere, i dette netværk, langt vore konkurrenters.

    BilZonens ejerkreds

    BilZonen er ejet af JP/Politikens Hus, Berlingske Media og TV2 Danmark A/S. Vi er først og fremmest en online markedsplads for køb og salg af biler, men på BilZonen kan du også læse bilnyheder og en række guides, der gør hverdagen nemmere for dig som bilejer.

    Guide til privat salg af bil

    10.000 danskere sætter hvert år deres bil til salg privat på BilZonen. Og du kan spare mange penge ved at spare ved et privat salg. Her finder du en masse gode råd til, hvordan du i praksis, både hurtigt og sikkert, sælger din bil på egen hånd.

    Læs hele guiden her