
Skoda Octavia går en oktav op
Med sin størrelse, kvalitet og køreegenskaber bør den nye Skoda Octavia stjæle kunder fra VW Passat.
Mærkevarer - brands - raske diskussioner om den slags skiller ofte vandene, da nogle til enhver tid foretrækker håndsyede lædersko af fin oprindelse, mens andre har det glimrende i-Kina-massefremstillede sko af kunstlæder.
Ingen af delene er der noget som helst galt med. Ligesom der
heller ikke er noget i vejen med at foretrække en Skoda frem for en
VW - eller omvendt.
For i bund og grund handler den diskussion ikke om kvalitet og
værdi for pengene, men om signalværdi. Og dér har vi forskellige
præferencer og prioriteter.
Af historiske årsager er der større prestige i en VW end i en
Skoda. Signalværdien er finere, og sådan er det bare. De fleste kan
stadig huske Skodavittighederne, og en ny Skoda i carporten afføder
ikke samme anerkendende nik fra naboen som en ny VW.
Bilen.dk's brugtbilmarked:
Søg brugt Skoda Octavia
Søg brugt VW Passat
Søg brugt Audi A4
Men ret beset bliver der mindre og mindre rationel fornuft i at
vælge VW frem for Skoda. Og fra 1. april endnu mindre, når VWs
tjekkiske lillesøster Skoda med den nye Octavia hæver niveauet
endnu en gang.
Beviset kører i øjeblikket rundt i Portugal til international
pressepræsentation, og efter at have prøvet den med tre forskellige
motorer er jeg klar til at vove pelsen: Al snak, om at VW er
afgørende bedre end Skoda, bør forstumme.
Læs også: Honda Civic: Den rigtige
diesel
Og ja - inden de protesterende pegefingre ryger i vejret: Det skal
selvfølgelig med hér, at den vægtigste årsag, til at Skoda bare
bliver bedre og bedre, er, at tjekkerne er ejet af netop VW og
dermed har adgang til alle de kvalitets-komponenter, som VW
udvikler.
I den rækkefølge og i det omfang, VW tillader det, forstås. For
der vil aldrig komme til at herske tvivl om rangfølgen i koncernen,
hvor også Audi og Seat er dele af fordelingsnøglen.
Lutter lovord
Men lad os tage fat på den nye Skoda.
Godt nok er én dags bekendtskab med topudstyrede Octaviaer ikke
tilstrækkeligt til at fælde en endegyldig og fuldt kvalificeret
dom, men jeg vil formode, at det også efter grundigere test på
dansk asfalt vil være mere end vanskeligt at fæstne sit anklagende
blik på punkter, hvor den nye Skoda er mindre god end et produkt
med VW-logo.
Samlekvalitet, funktionalitet, motorer og drivlinje - alt er fra
VWs hylder, og det kører. Dørene smækker med en dyr lyd, bag rattet
er indretning og betjening overskuelig og logisk, og uanset om
motoren er en benziner eller en diesel, vender tommelfingeren op.
Gearskiftet er fremragende, og styretøjet er hverken nervøst eller
dødt - det er direkte og formidlende, som det skal være.
Læs også: Ford B-Max: Nu uden stolpe
Endnu mere interessant er det, at selv om Octavia pr. definition
konkurrerer i Golf-klassen, er den qua sit vokseværk nu så stor, at
den uden at dukke nakken kan bide skeer med Golfs storebror, VW
Passat.
Den er 466 cm lang, ni centimeter længere end den nuværende
Octavia og 13 cm kortere end VW Passat (40 cm længere end Golf).
Afstanden mellem akslerne er 269 cm, to cm kortere end VW Passats
(fem cm længere end Golfs), og den 5-dørs Octavias bagagerum sluger
590 liter mod den 4-dørs Passats 565 liter. I bredden er Octavia en
cm smallere end Passat.
Øget akselafstand og længde giver i forhold til den nuværende
Octavia angiveligt 18 ekstra centimeter i kabinen. I hvert fald kan
det konstateres, at på bagsædet er pladsen adelig. Ikke på samme
kongelige niveau som den gigantiske Skoda Superb, men uden at have
sammenlignet direkte: Pladsen på Octavias bagsæde fornemmes at være
lige så rigelig som i VW Passat.
Kvalificeret udfordrer
Hvad skal den så koste? Svaret duver endnu i Golfstrømmen, men
Octavia skal naturligvis være billigere end en sammenlignelig Golf.
Frem til den endelige prisfastsættelse står en kamp om at skaffe så
meget standardudstyr som muligt til så lav en pris som mulig. Plus
en kamp om at kunne tilbyde attraktive udstyrspakker.
Læs også: Den syvende Golf er
klassens duks
Ting, der for den prisfølsomme, afgiftsplagede danske bilkøber kan
være dét, der er være med til at afgøre bilvalget til Octavias og
ikke til Golfs fordel.
Eller til Octavias og ikke til Passats fordel.
Blandt det udstyr, der er i spil, er bl.a. sikkerhedssystemer som
træthedsovervågning af føreren, intelligent fartpilot,
vejstribealarm og fjernlysassistent. Og komfortudstyr som f.eks.
elektrisk åbning af bagklappen, bi-xenon forlygter med LED,
nøglefri adgang, parkeringshjælp og start samt et nyt
infotainmentsystem med 8-tommer skærm.
Summa summarum: Uanset hvor langt Octavia-prisen ender fra Golf,
så er den i dag et lige så fint kvalitetsprodukt som en hvilken som
helst VW. Og samtidig er den nye, store Octavia altså et reelt
alternativ til Passat.
Man vil under alle omstændigheder kunne spare en net sum på at
vælge Octavia frem for Passat, og man vil have lige så meget plads.
Så hvad er der at betænke sig på?
Læs også: Jaguar XF er en drøm
Igen er svaret "prestige" og brand. Prestige- og imageopbygning
kommer ikke så umærkeligt og hurtigt som en tyv om natten. Den
slags kommer krybende, og det tager tid. Og for at nå helt til tops
må Skoda fortsætte det gode arbejde. Så skal det nok komme - hvis
VW altså giver lov.
Den 5-dørs Octavia har dansk premiere omkring 1. april, og inden
sommerferien er Combi (stationcar) klar. En karrosserivariant der
efter Skodas forventninger vil tegne sig for 60 pct. af
Octavia-salget.
Tilmeld dig BILEN.dk's ugentlige
Nyhedsbrev
Skoda Octavia 1,4 TSI 5-dørs
Pris: Ukendt
Sikkerhed Euro NCAP crashtest: Ej testet
Mål (længde/bredde/højde): 466/181/146 cm
Køreklar vægt/last: 1.255/625 kg
Bagagerum: 590-1.580 liter
Motor: R4, 1.395 cm3 turbobenzin
Ydelse: 140 hk ved 4.500-6.000 o/min.
Drejningsmoment: 250 Nm ved 1.500-3.500
o/min.
Transmission: 6-trins man.
Trækkende hjul: For
0-100 km/t: 8,4 sek.
Tophastighed: 215 km/t
Forbrug/EU-norm: 18,9 km/l
CO2-udledning: 121 g/km
Årlig ejerafgift: 1.120 kr.
Garanti (mek/lak/rust): 2/3/12 år
Andre motorer:
1,2 TSI 86 hk (19,2 km/l),
1,2 TSI 105 hk (20,0 km/l),
1,8 TSI 180 hk (17,5 km/l),
1,6 TDI 90 hk (23,8 km/l),
1,6 TDI 105 hk (26,3 km/l,
1,6 TDI Greenline 110 hk (30,3 km/l)
og 2,0 TDI 150 hk (24,4 km/l).
Senere kommer 2,0 TSI 220 hk og 2,0 TDI 184 hk.
Mest Læste
Tests
Vi tester den funky Opel AdamOpel Adam løser sin opgave som humørspreder fint. Her testet i den billigste, funky udgave, 1,2 Jam.
Den raffinerede GTIIngeniørerne fra VW hæver barren i GTI-segmentet med den nye Golf GTI, der er så forbandet perfekt, at den næsten bli...
Tysk-amerikansk luksus fra MercedesMercedes GL350 er kæmpestor og så stille indvendigt, at man kan hviske til hinanden.
På løvejagt i SydfrankrigFiesta ST er et køredynamisk pletskud fra Ford. Et faktum den slår fast efter et rendezvous med en af dens kommende k...
Fleksibel familiebusToyota Verso er med det seneste facelift blevet endnu bedre. Den kører længere på literen og er blevet mere støjsvag....
Mazda har slået en 6'erDen nye Mazda6 er en af årets bedste nyheder. I kombinationen stationcar og dieselmotor går det hele op i en højere e...
Ford Kuga har lidt af det heleDen nye Ford Kuga er en god langtursbil. Desværre er den prissat lige højt nok.
Fiesta er et festligt bekendtskabSom bekendt betyder "Fiesta" fest på spansk. Og som den står og funkler i solen pakket ind i Candy Blue-lakering, bli...
Nyheder
Spar penge på søskendebilerSamme bil, andet logo og en helt anden pris. Det er virkeligheden ude i nybilsdanmark. Men det kan være svært at genn...
Porsche slår til med 911 Turbo SMere power, hurtigere acceleration og lavere forbrug. Porsche markerer 40-året for den første 911 Turbo med manér.
Sporty PassatSynes man, at ens Passat er lidt for anonym, så er der råd for det - R-Line pepper den praktiske VW op.
Grænsen for totalskade forhøjesSkrot eller reparation? Folketingets vækstpakke betyder, at taksatorens dom over en totalskadet bil ændres. Skaden sk...
Excentrisk italiener optaget i klubbenSuperbilklubben får med den håndbyggede Mazzanti Evantra V8 nyt blod. 7-liters sugemotor, 701 hestekræfter og 0-100 k...
Picanto kryber også under 80.000 kr.En lav pris at reklamere med - det ser godt ud i afgiftsplagede Danmark. Kia er nu med på vognen og har Picanto i but...
Earth, Wind and Fire i Fiat 500Der er musik i navnet - Fiat introducerer tre specialudgaver af charmepotte 500 under overskriften Elements.
Volvo på vej med hybridteknik fra raceKERS -"Kinetic Energy Recovery System" - har hidtil kun været benyttet på racerbanerne og i de vildeste sportsvogne. ...
BILEN.dk – forsiden har mere at byde på..

Kongen er tilbage
Først med det sidste - den nye Mercedes S-Klasse er eksponent for en syndflod af ny teknik.
Uhyggeligt sikker på fødderne
Porsche 911 cabriolet er grænsende til arrogant
Her er Danmarks billigste synshaller
Priskrig giver billige bilsyn.
Cascada: Opels vandfald
Det er det spanske ord for vandfald. Cascada er også opelsk for veldrejet cabriolet.

Beetle Cabriolet er VW's charmepotte
Her oser det af livsstil. Selvtilliden er også nødvendigt, da den kun fås med én motor.21 maj, 2013 Læs artiklen her
Porsche løfter sløret for endnu en 911'er
Porsches udvidelse af 911-rækken fortsætter. GT2 og GT2 RS er så lynende hurtige, at de kan spise Ferrarier til morgenmad.17 maj, 2013 Læs artiklen her

Er BMW på vej med en ny 8-serie?
En stor coupé, et samarbejde mellem BMW og Pininfarina. Kunne det være startskuddet til at genoptage produktionen af BMWs store 8-serie.16 maj, 2013 Læs artiklen her
VW-koncernen kalder trillinger til kontrol
Seat Mii, Skoda Citigo og VW Up kan have en airbagfejl. I alt 4.633 af trillingerne i Danmark skal til sikkerhedstjek.16 maj, 2013 Læs artiklen her
Næste Peugeot 308 hedder... 308
Dynamik, vægttab og moderne design kendetegner den nye Peugeot 308.16 maj, 2013 Læs artiklen her
Porsche hiver GTS-skiltet frem
Nu til Cayenne og Panamera.15 maj, 2013 Læs artiklen her






























