Fræk fransk og fornuftig

Fræk fransk og fornuftig

Ambitionerne er lige så høje som udstyrsniveauet. Til gengæld er Renaults spritnye Clio ikke længere et superbilligt slagtilbud i miniklassen.

Den ser hamrende godt ud. Er spækket med udstyr, og designeren af den nye Renault Clio, Laurens Van den Acker,  gør intet forsøg på at skjule sin tilfredshed med svendestykket, der beskrives i næsten erotiske vendinger.

»Forførende, sexy, sensuelle former - en bil du får lyst til at røre ved,« hedder det bl.a. fra hollænderen.

FIND DIN BIL
Pris:Km:Argang:

Sandt nok betegner den nye Clio et brud med den lidt støvede snusfornuft, der prægede forgængerne. Forfra ser den næsten vred ud med smalle katteagtige forlygter og skrånende front. Som et rovdyr på spring, hvor forgængeren lignede et  overfodret kæledyr ved madskålen.

Karrosseriet med fem døre som standard - bagerste dørhåndtag er skjult i C-stolpen - har coupe-form. De sportslige ambitioner betyder markerede hjulkasser, muskuløs fremhævning af bagskærmene og et stort lavtliggende luftindtag fortil.

Men der er fornuft bag følelserne. Modellen er vokset betragteligt. Med en længde på 406 cm. og en akselafstand på 259 cm. er den blevet pladsførende i mini-klassen. I kabinen er der fin plads til fem voksne.

Bilen.dk's brugtbilmarked:
Søg brugt Renault Clio
Søg brugt VW Polo
Søg brugt Alfa Romeo MiTo

Alligevel er det lykkedes ingeniørerne at barbere 100 kg. af vægten. Bl.a. ved hjælp af plast og højstyrkestål. Det har samtidig gjort bilen stivere og kollisionssikkerheden større. Clio får maksimale  fem stjerner i Euro NCAP`s crashtest. På flere delområder  er den bedre end alle andre minibiler.

Slankekuren er ikke gået ud over støjniveauet. Tværtimod. Og den faste affjedring er langt fra fra tidligere versioners svampede bevægelser.

På motorsiden optræder en spritny tre-
cylindret turbo-benziner, der klarer 23,3 km/l. En glimrende kraftkilde, befriet for det højenergiske trecylindrede lydbillede, som nogle elsker og andre hader.

Læs også: Benzin dræber dieselmotoren

 Det helt store trumfkort er den optimerede 90 hk 1,5 ltr. dieselmotor, der præsterer klassens bedste brændstoføkonomi.. Endda fra fire cylindre.

Den nøjsomme motorstyring går lidt ud over speederresponsen, men muskler mangles ikke. Max. moment allerede ved 1.750 o/m.

Tredie trumfkort er udstyrsniveauet. Selv i basisversionen ses fartpilot, LED-lygter, el- spejle, el-ruder, Bluetooth, varme i forsæder og fuld indstillelighed af rat.

Den danske importør tilbyder indtil udgangen af marts at opgradere udstyrsniveauet fra basis Autentic til mellemniveauet Expression for blot 5.000 kroner i stedet for de 25.000 kr., det normalt koster. Så er der pludselig aircon, navi, 7 tommer »touch-scren«, læderdetaljer, stylingskit og meget andet til rådighed.

Læs også: Den sjove 208'er

På samme måde er det i samme periode muligt at hoppe fra mellemudstyrsniveauet til topniveau Dynamique for 5.000 kr.

Clioens eneste sårbare punkt er prisen. I en tid, hvor konkurrenterne med hård hånd fører priskrig i miniklassen - en Opel Corsa fås f.eks. for 110.000 kr. - er en startpris på 135.000 kr. i den høje ende.

Tiden vil vise, om kunderne accepterer Clios nye status som up-market-mini. Eller om de hellere vil have en ringere udstyret franskmand til lavere priser. Renault har i den senere tid har brugt prisnedsættelser til at booste sit salg i Danmark med mellem 60 og 70 pct. pr. år, og er målt efter antal solgte enheder i dag Danmarks syvende største bilmærke.

Læs også: Hyundai i20 er godt klædt på

Om fremtidige prisnedsættelser på mere skrabede Clio-versioner viser sig nødvendige, afhænger også af, om det lykkes mærket at etablere stærkere kvalitets-udstråling omkring produkterne.

Ingeniørerne har med den nye Clio arbejdet målrettet på at forbedre materiale- og samlekvalitet. Bilen virker klart bedre sammenskruet end forgængerne.

På ekstraudstyrsområdet skiller det såkaldte R-Link sig ud. En tablet styrer alle funktioner via en syvtommers trykfølsom skærm. Man er online med apps, mails o.s.v.

Den nye Clio kommer på markedet i december og efterfølges til foråret af en lovende stationcar-udgave og en 200 hk power-model.  Ud over Renault har kun Skoda og Seat minier med ubrudt taglinie.

Tilmeld dig BILEN.dk's ugentlige Nyhedsbrev

Reault Clio

Priser: fra 135.000 kr.

Topfart: fra 167 - 185 km/t

0 - 100 km/t: fra 11,9 - 14,5 sek.

Forbrug: 31,3 - 18,2 km/l.

Co2-udslip: 83 - 127 g/km.

Motorer: 1,2 ltr. 4 cyl. benzin, 0.9 ltr. 3 cyl. benzin-turbo eller 1,5 ltr. 4 cyl. dieselturbo.

Køreklar vægt: 1.055 - 1.046 kg.

 

Udstyrsniveauer:

Autentique: fra 135.000 kr.

Expression: fra 160.000 kr. (140.000 intro).

Dynamique: fra 193.000 kr.




Mest Læste



    Tests

    • Den raffinerede GTI

      Ingeniørerne fra VW hæver barren i GTI-segmentet med den nye Golf GTI, der er så forbandet perfekt, at den næsten bli...

    • Tysk-amerikansk luksus fra Mercedes

      Mercedes GL350 er kæmpestor og så stille indvendigt, at man kan hviske til hinanden.

    • På løvejagt i Sydfrankrig

      Fiesta ST er et køredynamisk pletskud fra Ford. Et faktum den slår fast efter et rendezvous med en af dens kommende k...

    • Fleksibel familiebus

      Toyota Verso er med det seneste facelift blevet endnu bedre. Den kører længere på literen og er blevet mere støjsvag....

    • Mazda har slået en 6'er

      Den nye Mazda6 er en af årets bedste nyheder. I kombinationen stationcar og dieselmotor går det hele op i en højere e...

    • Ford Kuga har lidt af det hele

      Den nye Ford Kuga er en god langtursbil. Desværre er den prissat lige højt nok.

    • Fiesta er et festligt bekendtskab

      Som bekendt betyder "Fiesta" fest på spansk. Og som den står og funkler i solen pakket ind i Candy Blue-lakering, bli...

    • Britisk elegance

      Kombinationen mellem tysk teknik og britisk håndværk har bragt Rolls-Royce tilbage i rollen som kongen af luksussegme...

    Nyheder




    BILEN.dk – forsiden har mere at byde på..

    find din bil
    Pris:Km:Årgang:
    1111




    SÆLG BIL PÅ DANMARKS MEST SETE BILMARKED


    Det tager 5 minutter at oprette en annonce, der ses af mere end en million købere

    Annoncen kan øjeblikkeligt ses på i alt 12 online bilmarkeder

    Din annonce er gratis, men du kan frit tilkøbe BilZonens og vore partneres marketingprodukter for at synliggøre din annonce endnu mere

    Sådan forbereder du dig

    Inden du går i gang med at oprette din annonce, så sørg for at have følgende klar:

    Bilens registreringsattest
    Kilometerstand
    Bilens servicebog og manual

    Her ser køberne din annonce

    BilZonen har Danmarks største netværk af partnere, som alle viser din annonce, uden du betaler ekstra. Partnerne har alle et bilmarked, med samme indhold som på BilZonen, og tilsammen overgår antallet af potentielle købere, i dette netværk, langt vore konkurrenters.

    BilZonens ejerkreds

    BilZonen er ejet af JP/Politikens Hus, Berlingske Media og TV2 Danmark A/S. Vi er først og fremmest en online markedsplads for køb og salg af biler, men på BilZonen kan du også læse bilnyheder og en række guides, der gør hverdagen nemmere for dig som bilejer.

    Guide til privat salg af bil

    10.000 danskere sætter hvert år deres bil til salg privat på BilZonen. Og du kan spare mange penge ved at spare ved et privat salg. Her finder du en masse gode råd til, hvordan du i praksis, både hurtigt og sikkert, sælger din bil på egen hånd.

    Læs hele guiden her