Den ultimative velhaverstationcar

Den ultimative velhaverstationcar

Mercedes CLS 500 Shootingbrake er et studie i vellykket industrielt design - så smuk, at den flirter med begrebet kunst. Med en 408 hestes V8er og et stort bagagerum er den tilmed både hurtig og uhyre praktisk - alt sammen til "kun" 2,3 mio. kr. - inklusive nødvendigt ekstraudstyr.

Sådan ser for 102.719 kr. bagage-rumsbund i designo træ ud. Prisen kan kun forklares med, at der er 180 pct. afgift på træværket.
På grund af den faldende taglinje får CLS Shootingbrake en coupé-silhuet der gør den til et visuelt unikum af en stationcar.
På grund af den faldende taglinje får CLS Shootingbrake en coupé-silhuet der gør den til et visuelt unikum af en stationcar.
Kabinen er et studie i veludført Mercedesluksus. Høj samlekvalitet, masser af udstyr og et elegant layout.
Bagsædet byder på god plads på trods af den faldende taglinje.

Mercedes CLS Shootingbrake er verdens smukkeste stationcar. Nu vil nogen nok indvende, at tale om smukke stationcars svarer til at tale om ærlige politikere, der svarer klart og fyldestgørende på ALLE de spørgsmål, som en skattesagskomission stiller. Men prøv at se på bilen.

FIND DIN BIL
Pris:Km:Argang:

Den bevarer sedanens elegante halvbueform men tilføjer et funktionelt bagagerum. Alt sammen uden at gå på kompromis med de simple og coupeinspirerede linjer, der gør CLS til et unikum. Ikke kun i Mercedes' modelprogram, men blandt alle konkurrenterne i luksussegmentet.

Bilen.dk's brugtbilmarked:
Søg brugt Mercedes
Søg brugt Audi
Søg brugt BMW

Og så et stykke med definitionsafklaring, inden hyldesten fortsætter. Mercedes insisterer på at kalde CLS for en 4-dørs coupé. Men det er den ikke. En coupé kan KUN have to døre. Den er en 4-dørs sedan, der inkorporerer alle de besnærende designelementer fra en coupe. Og det gør den til stående klapsalver. Men af selvsamme årsag kan CLS Shooting-brake IKKE være en rigtig shootingbrake men derimod en stationcar. En Shootingbrake er en 2-dørs vogn med stationcardimensioner og stort bagagerum. Er der fire sidedøre, så er det altså en stationcar. Basta.

Men fordi den faldende taglinje hylder coupeens tidløse elegance, så lader vi Mercedes slippe af sted med at kalde vognen en Shootingbrake. Men indenfor klassisk automobil-segmentering er den en stationcar.

Læs også: Mercedes udfodrer BMW

Spørgsmålet er, om klassiske og stilbevidste velhavere overhovedet har brug for en stationcar? Og dermed om der overhovedet er et marked for vognen? Jeg tror mest på et ja. Alternativet er en SUV. En Range Rover eller Porsche Cayenne. Men hvis man er i markedet for en rummelig luksusbil, der ikke i økø-flippernes optik skriger klimasvin, så er CLS Shootingbrake alene på banen. Alternativerne hedder E-Klassen eller BMW 5-serie Touring, men de er for ordinære og oser for meget af frikørt taxi, hvis vi kigger på bilen gennem samme monokel, som dem der har råd til at smide over en million kroner for en stationcar.

Et hurtigt kig på ekstraudstyrslisten afslører nemlig, at det ikke er taxibranchen, bilen henvender sig til. Kun oprigtigt velhavende danskere vil være villige til at spendere 102.719 kr. på en bagagerumsbund i designo træ, der få bunden til at ligne dækket på en meget dyr håndbygget yacht.

Læs også: Mercedes med vild vogn men pebret pris

En anden lækker detalje er den dynamiske sidestøtte i forsæderne. Drej skarpt til højre og ryglænet kompenserer straks med et blidt tryk på venstre side af overkroppen. Sædet krammer dig simpelthen på plads, så du ikke skøjter rundt ved hurtig kurvekørsel. Og sådan fortsætter det. Testbilen er snedkereret til feinschmeckeren, der ikke vil gå på kompromis med stil og overdådigt design - bare fordi man har brug den ekstra plads, som stationcarformatet opbyder.

På motorfronten er der heller ikke indgået noget kompromis. Testbilen har Mercedes' silkebløde 4,7 liters V8-maskine under hjelmen, der i CLS 500 Shootingbrake yder 408 hestekræfter og har et drejningsmoment på 600 Nm.

Læs også: Mercedes opdaterer GLK

Selvom bilen vejer over to ton in klusive kabinepersonale, er der kræfter nok til at skyde den til 100 km/t på kun 5,3 sekunder. Køredynamisk bærer bilen præg af, at den er 4,96 meter lang og vejer mere end en mellemstor varevogn fyldt med frosne fisk. Men med den justerbare airmatic-undervogn i sport og automatgearkassen ligeså er den forbløffende let til bens på en tyndt trafikkeret bivej. Indstyringen er skarp, og de brede bagdæk griber fat, så snart speederen får et blidt tryk, og skubber bilen ud af kurven med en sportsvogns iver.

Jeg tror ikke, jeg kan finde noget at kritisere CLS 500 Shootingbrake for. Den er smuk på en udefinerbar aristokratisk facon, er skruet sammen med samme nidkærhed som enhver anden dyr Mercedes, og med den store benzin-V8er under den lange motorhjelm har den kræfterne til at levere en intens og respektindgydende køreoplevelse. Så er der bare prisen tilbage.

Tilmeld dig BILEN.dk's ugentlige Nyhedsbrev

Billigste CLS Shooting-brake er en 250 CDI med en 204 hestes dieselmaskine til 1.093.080 kr. inkl. lev. Men har man fat i banken i Liechtenstein alligevel, så få overført 2,3 mio. kr.

Så får du vognen med både trægulv og 408 hestekræfter, og i tilfældet CLS Shootingbrake er kompromis ikke et tema. Den er high maintainance, og med dens gudesmukke design ville alt andet end 100 pct. kompromisløshed også grænse til rendyrket blasfemi.

Mercedes CLS 500 Shootingbrake

Motor: V8, turbobenzin, 4.663 cm3
Ydelse: 408 hk v. 5.500 o/min
Moment: 600 Nm v. 1.600 o/min

0-100 km/t: 5,3 sekunder
Topfart: 250 km/t (elektronisk begrænset.)
Forbrug: 10,9 km/l

CO2 udledning: 214 g/km
Mål (l/b/h): 496/188/142 cm
Årlig ejerafgift: 5.240 kr.

Pris: 2.299.167 kr.




Mest Læste



    Tests

    Nyheder




    BILEN.dk – forsiden har mere at byde på..

    find din bil
    Pris:Km:Årgang:
    1111




    SÆLG BIL PÅ DANMARKS MEST SETE BILMARKED


    Det tager 5 minutter at oprette en annonce, der ses af mere end en million købere

    Annoncen kan øjeblikkeligt ses på i alt 12 online bilmarkeder

    Din annonce er gratis, men du kan frit tilkøbe BilZonens og vore partneres marketingprodukter for at synliggøre din annonce endnu mere

    Sådan forbereder du dig

    Inden du går i gang med at oprette din annonce, så sørg for at have følgende klar:

    Bilens registreringsattest
    Kilometerstand
    Bilens servicebog og manual

    Her ser køberne din annonce

    BilZonen har Danmarks største netværk af partnere, som alle viser din annonce, uden du betaler ekstra. Partnerne har alle et bilmarked, med samme indhold som på BilZonen, og tilsammen overgår antallet af potentielle købere, i dette netværk, langt vore konkurrenters.

    BilZonens ejerkreds

    BilZonen er ejet af JP/Politikens Hus, Berlingske Media og TV2 Danmark A/S. Vi er først og fremmest en online markedsplads for køb og salg af biler, men på BilZonen kan du også læse bilnyheder og en række guides, der gør hverdagen nemmere for dig som bilejer.

    Guide til privat salg af bil

    10.000 danskere sætter hvert år deres bil til salg privat på BilZonen. Og du kan spare mange penge ved at spare ved et privat salg. Her finder du en masse gode råd til, hvordan du i praksis, både hurtigt og sikkert, sælger din bil på egen hånd.

    Læs hele guiden her