Maskulin Toyota

Maskulin Toyota

Den nye Toyota RAV4 oser af selvtillid. Større og mere muskuløs, og under hjelmen en mindre diesel, der atter skal puste liv i salget.

Toyota RAV4 i fjerde generation har dansk premiere midt i april. En  2-liters dieselmotor med træk på forhjulene er tænkt som varianten, der kan skyde gang i salget.
Toyota RAV4 i fjerde generation har dansk premiere midt i april. En  2-liters dieselmotor med træk på forhjulene er tænkt som varianten, der kan skyde gang i salget.
Den nye RAV4 skal øge salget. Både på gule og på hvide plader. I fjor solgte Toyota blot 33 på hvide plader. På gule var tallet 131.
Den nye RAV4 skal øge salget. Både på gule og på hvide plader. I fjor solgte Toyota blot 33 på hvide plader. På gule var tallet 131.
Toyota har vinklet rattet lidt mere personbilsagtigt, og køreegenskaberne i den nye RAV4 er da også mere a la personbil end tidligere.
Bagklappen på den nye og langt mere dynamisk udseende Toyota RAV4 er nu tophængslet og ikke sidehængslet.
RAV4 er blevet godt 20 centimeter længere, og 10 af dem er smidt ind mellem akslerne. Blandt andet derfor er der blevet godt med plads på bagsædet.
Blindvinkelassistent er nu en mulighed. Men den og vejbaneassistenten kan ikke købes i løs vægt. Man skal op i den dyreste diesel og vælge højeste udstyrsniveau for at få sikkerhedsudstyret.
0-100 km/t: 13,6 sek.
Tophastighed: 185 km/t
Forbrug/EU-norm: 20,4 km/l

Har Toyota fået modet tilbage, lagt noget af den japanske beskedenhed på hylden? Noget tyder i hvert fald på, at de er ved at løsne slipseknuden, for som den nye RAV4 står der på parkeringspladsen i Barcelonas lufthavn, udstråler den langt mere maskulinitet og muskler end længe set i Toyotas univers.

FIND DIN BIL
Pris:Km:Argang:

Den skarpe, flade kølergrill emmer af her-kommer-jeg, forlygterne fuldender kølergrillens beslutsomhed, og bag rattet, der er vinklet lidt mere personbilsagtigt end i den udgående model, er der udsigt a la Porsche (ja-ja, overdrivelse fremmer forståelsen): Idet forskærmene svulmer og er højere end motorhjelmen. Et ganske effektfuldt designtrick.

Bilen.dk's brugtbilmarked:
Søg brugt Subaru Forester
Søg brugt Suzuki Grand Vitara

Første RAV4 (Recreational Active Vehichle) med 4-hjulstræk kom til verden i 1994. Dermed var en gedigen Toyota-succes født, og hvor det siden 2008 generelt er gået ned ad bakke med det globale bilsalg, er salget af biler i det kompakte SUV-segment, hvor RAV4 hører til, i samme periode gået op - i Europa med 18 pct.

Nu er Danmark ikke et lukrativt RAV4-land, men da der i øjeblikket kommer flere og flere kompakte SUV-modeller - i 2010 var der 10 modeller på det globale marked, i dag 19 - så er det værd at satse.

Læs også: Test: Ford Kuga er blevet voksen

Det er i dét lys, at den danske Toyota-importør sætter sine ambitiøse mål for
RAV4. Både på gule og på hvide plader. Ikke mindst fordi det tidligere har været bedre og nærmest kun kan gå fremad igen. For på de 18 år, RAV4 har været i Danmark, er der solgt knap 12.000, heraf 10.000 på gule plader, men i fjor var salget af RAV4 på hvide plader sølle 33, på gule plader beskedne 131.
Midlet er fjerde generation RAV4, og ud over det selvsikre design har japanerne ladet sig inspirere af de mange nye SUVer med langt mere personbilsagtige køreegenskaber, f.eks. VW Tiguan og Ford Kuga.

FLERE NYHEDER - besøg os på Facebook!

For hvor tredje og nuværende generation er en udpræget, højbenet firehjulstrækker med de karakteristika, der hører til sådan en, er den fjerdes køreegenskaber langt mere som en Toyota Avensis'. I hvert fald spøgte min med-chauffør og jeg ved præsentationen i Spanien med, at hvis man lukker øjnene, mens man kører derudaf, så ville man dårligt kunne mærke forskel på, om man kører i en Avensis eller fjerde generation RAV4.
Hvilket klart skal læses som værende ros til RAV4 og ikke til Avensis.

Større end den gamle
Den maskuline attitude klæder RAV4. Knap så maskulin er den 2-liters dieselmotor med 124 hestekræfter, ny i RAV4, men netop den dieselmotor kombineret med forhjulstræk er tænkt som Toyotas skridt mod et langt bedre salg i Danmark. I nuværende generation er mindste diesel den 2,2 liters med 150 hk.

Nogen bjergged er den ikke, men med frihøjden på næsten 19 centimeter og evnen til at trække op til 2.300 kilo på krogen vil den kunne begå sig på langt de fleste gårdspladser med en pænt stor hestetrailer hægtet bagpå. Har man brug for at slæbe op til 2.700 kilo, er det RAV4 med den store dieselmotor eller benzinmotoren, man skal have fat i.

Læs også: Test: Forfinet Subaru Forester

Den nye RAV4 er på de rigtige ledder og kanter bedre proportioneret end den, der snart er fortid. Godt 20 centimeter længere (nu 457 cm), men samtidig 2,5 cm lavere (166 cm) og tre cm bredere (185 cm). Halvdelen af de 20 ekstra centimeter er lagt ind mellem akslerne, og pladsen på bagsædet er fornem. Bagagerummet er vokset fra 410 til 547 liter.

I øvrigt er bagklappen ikke længere sidehængslet - upraktisk i lande med højrekørsel, da bagklappen i den nuværende RAV4 er hængslet i højre side. Fra og med RAV4 er lågen tophængslet.

Den 2-liters diesel skal ifølge Toyotas forventninger stå for 35 pct. af salget, 2,2 D-4D med manuelt gear for andre 35 pct., 2,2 D-4D med automatgear for 15 pct. og den 2-liters benziner for de sidste 15 pct. 2,0 D-4D hedder i lavest udstyrede udgave T2, og med et lille plus føjet til er man ganske godt dækket ind. Men skal dog stadig op i en T3 for bl.a. at få klimaanlæg, regnsensor, automatisk nedblænding af bakspejlet, ratbetjening af lydanlægget og læder på andet end rattet.

Tilmeld dig BILEN.dk's ugentlige Nyhedsbrev

Intet af det nævnte udstyr kan tilkøbes enkeltvis, det kræver en opgradering til næste udstyrsniveau, og kun RAV4 med firehjulstræk fås med elektrisk bagklap. Og for at få T4-pakken med bl.a. sikkerhedssystemer som vejbaneassistent (der advarer, når man overskrider vejstriber uden at have vist af) og blindvinkelassistent (der advarer om biler uden for de store sidespejles synsvinkel) skal man købe den store diesel inklusive automatgear.

De priser, de priser...
Hvad RAV4 kommer til at koste, ved importøren ikke, da man stadig kæmper med fabrikken for at få de mest konkurrencedygtige priser. De primære konkurrenter anser Toyota for at være VW Tiguan og Honda CR-V, og da billigste CR-V benziner med 4-hjulstræk koster fra 334.000 kr., så er det nogenlunde angivet, hvor RAV4-prisen helst skal starte. Altså gerne under CR-V.

Toyota håber med 2,0 D-4D at kunne få fat i firmabilisterne, og uanset hvad listepriserne måtte blive, har man allerede besluttet, at beskatningsgrundlaget for den lavest udstyrede diesel bliver 299.999 kr., den månedlige nettopris 3.530 kr. ved en marginalskat på 56 pct.

Læs også: Test: Toyota Verso er særdeles anvendelig

Gulpladesalget kommer til at fylde mere end hvidpladesalget, og heller ikke hér kendes priserne.

Toyota RAV4 har dansk premiere 13.-14. april.

Præsentationen var betalt af Toyota Danmark.

Toyota RAV4 2,0 D-4D 2WD T2+

Pris: Ukendt
Sikkerhed Euro NCAP crashtest: 5 stjerner (2013)
Mål (længde/bredde/højde): 457/185/166 cm
Køreklar vægt/last/påhæng: 1.640/495/2.300 kg
Bagagerum: 547 liter
Motor: R4, 1.998 cm3 turbodiesel
Ydelse: 124 hk ved 3.600 o/min.
Drejningsmoment: 310 Nm ved 1.600-2.400 o/min.
Transmission: 6-trins man.
Trækkende hjul: For
0-100 km/t: 13,6 sek.
Tophastighed: 185 km/t
Forbrug/EU-norm: 20,4 km/l
CO2-udledning: 127 g/km
Årlig ejerafgift: 4.240 kr.
Garanti (mek/lak/rust): 3/3/12 år

Standardudstyr T2+ bl.a.: 7 airbags, ESC-antiskrid, Traction Control, Hill Start Assist, 5 x selehusker, stop-start automatik, aircondition, 2-trins sædevarme for, fartpilot, læderrat, elspejle m. varme, LED-kørelys, 4 x elruder, cd-radio m. usb-/aux-indgange til iPod og mp3 samt fire højttalere, 17 tommer stålfælge.

Med T3-udstyr bl.a. (ud over T2+ - merpris ukendt):  2-zonet klimaanlæg, regnsensor, aut. nedblænding af bakspejl, bakkamera, læder på gearknop, håndbremse og instrumentpanel, ratbetjent Toyota Touch m. bl.a. 6,1 tommer berøringsskærm, håndfri telefoni, streaming af musik, seks højttalere, 17 tommer alufælge.

Ekstraudstyr (ekskl. montering): Navigation (5.405 kr.), 18 tommer alufælge og antracit skærmkanter (9.280 kr.), aftageligt anhængertræk m. 13-polet stik (8.888 kr.).

T4-udstyr ud over T3 (kun muligt til 2,2 D-4D m. aut.gear og 4-hjulstræk - merpris ukendt): Vejbaneassistent, blindvinkelassistent, p-sensor for og bag, nøglefri adgang og start, eljusterbart førersæde, lædersæder.




Mest Læste



    Tests

    Nyheder




    BILEN.dk – forsiden har mere at byde på..

    find din bil
    Pris:Km:Årgang:
    1111




    SÆLG BIL PÅ DANMARKS MEST SETE BILMARKED


    Det tager 5 minutter at oprette en annonce, der ses af mere end en million købere

    Annoncen kan øjeblikkeligt ses på i alt 12 online bilmarkeder

    Din annonce er gratis, men du kan frit tilkøbe BilZonens og vore partneres marketingprodukter for at synliggøre din annonce endnu mere

    Sådan forbereder du dig

    Inden du går i gang med at oprette din annonce, så sørg for at have følgende klar:

    Bilens registreringsattest
    Kilometerstand
    Bilens servicebog og manual

    Her ser køberne din annonce

    BilZonen har Danmarks største netværk af partnere, som alle viser din annonce, uden du betaler ekstra. Partnerne har alle et bilmarked, med samme indhold som på BilZonen, og tilsammen overgår antallet af potentielle købere, i dette netværk, langt vore konkurrenters.

    BilZonens ejerkreds

    BilZonen er ejet af JP/Politikens Hus, Berlingske Media og TV2 Danmark A/S. Vi er først og fremmest en online markedsplads for køb og salg af biler, men på BilZonen kan du også læse bilnyheder og en række guides, der gør hverdagen nemmere for dig som bilejer.

    Guide til privat salg af bil

    10.000 danskere sætter hvert år deres bil til salg privat på BilZonen. Og du kan spare mange penge ved at spare ved et privat salg. Her finder du en masse gode råd til, hvordan du i praksis, både hurtigt og sikkert, sælger din bil på egen hånd.

    Læs hele guiden her