Bentleyboy udfordrer regionstoget

Bentleyboy udfordrer regionstoget

Opgaven er simpel. Gør som Woolf Bernato i 1930 og slå et tog fra A til B i en førsteklasses Bentley. Eller lev med ydmygelsen

I fuldt firspring mellem Varpelev og Klippinge - dengang alt så rosenrødt ud, og politiet ikke var begyndt at blande sig.
Den yderste forlygte er gjort mindre på den nye GT. Eneste punkt, hvor forgængeren slår den nuværende - de store lygter var bare federe.
Det elegante bremselys er integreret i kromlisten til kalechen.
Led-pærer på den elegante og underspillede facon...
Ordensmagten kunne ikke bare lade en højrød Bentley glide gennem lokalområdet uden lige at hilse ordentligt på ...
Sejrens sødme skal ikke undervurderes. Særligt ikke når modstandenderen er eksponent for den blandt bilister så trælse offentlige transportsektor.
B'et med vingerne gjorde det igen. Klaskede et tog i en direkte duel fra A til B.

"Nej, nej, nej, nej, nej, nej - ikke nu!" udbryder jeg til kameramanden, da de blå blink på politibilen begynder at rotere. Det har vi slet ikke tid til. Er endelig kommet solidt foran toget, og nu kommer frk. Betjent og sætter en rød slikkepind i hjulet. Det er dårligere timet end Jens Rohdes EU-kronik.

FIND DIN BIL
Pris:Km:Argang:

Klokken er 10:33, og bilen SKAL være i Rødvig om 9 minutter for at komme først. Der triller regionstoget fra Køge nemlig ind på stationen. Dysten startede klokken 10:10 på Køge station. I samme øjeblik toget kørte fra perronen, røg Bentleyen i gear. Begge med kurs mod Rødvig via Hårlev. Ifølge køreplanen skal toget bruge 32 minutter på turen. Google maps giver bilen en anslået køretid på 34 minutter.
Så vi har travlt. Også uden at skulle udveksle høfligheder med lovens lange arm.

Bilen.dk's brugtbilmarked:
Søg brugt Bentley
Søg brugt Aston Martin
Søg brugt Jaguar

Ideen til kapløbet med et tog er planket direkte fra Bentleys egen historie. I januar 1930 kørte Rover en af deres Light Six modeller fra Calais til Cannes hurtigere end det i samtiden så berømte "Blue Train". Andre havde før forsøgt, men Rover var de første, der lykkedes med at slå toget. Det blå tog var det luksuriøse nattog fra den engelske kanalkyst til den franske riviera. Toget var kendt for sin luksus og aristokratiske klientel, og toget var førstevalget, når den britiske overklasse skulle væk fra London i de kolde og fugtige vintermåneder.

Læs også: Masser af nye biler i 2013

Ved en middag på Hotel Carlton i Cannes et par måneder senere sad Woolf Barnato og nogle venner og diskuterede Rovers bedrift. Woolf Barnato var mangemillionær, ejer af Bentley og dedikeret racerkører med tre Le Mans sejre som "Bentley Boy" på sit CV. Han mente ikke, Rovers præstation var så imponerende endda, og han var villig til at vædde 100 pund på, at han kunne køre sin Bentley fra Cannes til London før nattoget nåede den nordfranske kyst i Calais. Som sagt så gjort. Han forlod hotelbaren på Hotel Carlton samtidigt med, at toget kørte fra perronen i Cannes. 22 1/2 time senere trillede han op foran "Dale Bourne's club" i St. James i London efter at have tilbagelagt de ca. 1.340 km fra Cannes med en gennemsnitsfart på 69,9 km/t. Fire minutter før toget ankom til perronen i Calais. Han vandt væddemålet, men fik efterfølgende bøder af de franske myndigheder, der langt overgik de 100 pund, han vandt. Det vigtige var dog, at han vandt.

Nu har jeg kun bilen i en enkelt dag, så de transkontinentale kapløbsambitioner er udelukket. Men det forhindrer mig ikke i at udtænke en lokal version af kapløbet - pakket ind i en tidløs dansk kombination af lavt ambitionsniveau og dårligt vejr.

Læs også: Lynhurtig luksus? Så nap en Audi RS6

Bilen er Bentleys helt nye Bentley GTC V8. Det er den åbne udgave af coupéen Continental GT, der blev lanceret i sin anden generation i januar og som cabriolet i sensommeren. Og nu er der så kommet et eksemplar til Danmark samtidigt med, at den første sne falder. Helt perfekt. Største nyhed i Continental GT er den fire liters V8 motor, der nu komplimenterer den seks liters W12'er. Den har næsten ligeså mange kræfter som W12'eren takket være et par solide turboladere - 500 HK mod 575 HK, og så vejer den mindre. Det sidste klæder en bil, der flirter med 2,5 ton-mærket på badevægten. Snevejret holder kalechen lukket, men med vintersutter og firehjulstræk, er bilen faktisk ikke så tosset i et par centimeters decembersne.

Tilmeld dig BILEN.dk's ugentlige Nyhedsbrev

Allerede på vej ud af Køge får toget et solidt forspring. Skal nemlig krydse sporet for at fange hovedvejen sydpå. Med bommene nede kan jeg sidde og nyde V8'erens sagte rumlen, mens toget accelererer frisk mod sin marchhastighed på ca. 90 km/t. Bommene går op, og jeg kan begynde min jagt. Min fordel er, at toget skal stoppe minimum fire gange, inden det når Rødvig - og hvis heldet er på min side, stopper det også et par gange mere ved de små trinbrætter, der supplerer de faste stationer. På første halvdel af turen går alt togets vej. Solen står lavt og lige ind i den lækre Bentleykabine, og samtlige sydsjællandske lastbiler har øjensynligt valgt rute 209 og en marchhastighed på 70 km/t. Godt, at vognen har en 8-trins automatgearkasse og 670 Nm helt fra bunden af omdrejningsskalaen. Så skal den ikke bruge meget mere end 120 meter på at overhale en Nettolastbil. I Hårlev cirka halvvejs er vi lige, og da toget må holde ved Varpelev trinbræt, trækker jeg fra. Kan føle sejrens sødme, da de blå lys sætter kapløbet på pause. Det tager præcis 1 minut og 23 sekunder at forklare betjenten, at jeg repræsenterer motorpressen, og at skattedokumenterne i forhold til testkørslen i den engelsk indregistrerede vogn er i orden. Hun replicerer med et "..og kør nu forsigtigt". Jeg smiler, selvom jeg har set toget passere i øjenkrogen under seancen. Nu er svælleæderen foran igen.

Læs også: Jaguar XF er en drøm

Til alt held snøvler lokoføreren sin tid væk på St. Heddinge Station, mens jeg kun linder på speederen gennem landsbyen Ll. Heddinge. På vej ind i Rødvig er vi helt lige. En længere baneføring og det faktum, at også toget må køre med nedsat hastighed i byen gør udslaget. Bentley'en vinder med små 15 sekunder. Er høj på adrenalin. Bentley: 1 - regionstoget: 0. Det føles helt rigtigt at slå det tog, der gennem hele min barndom bragte mig til og fra skole i Rødvig. Ydmygelsen, hvis jeg havde tabt, havde været ubærlig. Hader virkeligt det tog. Men det føles i virkeligheden endnu bedre at have været Bentleyboy for en dag. Om end noget mere ydmyg og lovlydig end Bernato. Ydmyghed var ikke rigtigt hans stil. Han var en mand, der forstod sig på at leve livet. Han døde i 1948, 53 år gammel. Inden da havde han været artilleriofficer under Første Verdenskrig, jagerpilot under Anden Verdenskrig, og i mellemkrigsårene nåede han ud over sin racerløbskarriere og ejerskabet af Bentley også at spille et par sæsoner førsteklasses kricket for Surrey County Cricket Club.

FLERE NYHEDER - besøg os på Facebook!

Bentley GTC V8

Motor: V8, biturbo benzin på 3.993 cm3
Ydelse: 500 hk v. 6.000 o/min
Moment: 670 Nm v. 1.700 o/min
0-100 km/t: 5 sekunder
Tophastighed: 301 km/t
Gns. forbrug: 9,2 km/l
Gns. CO2-udledning: 254 g/km
L/H/B: 481/140/194 cm
Årlig ejerafgift: 7.080 kr.
Pris: 3.999.580 kr. inkl. lev.




Mest Læste



    Tests

    • Den raffinerede GTI

      Ingeniørerne fra VW hæver barren i GTI-segmentet med den nye Golf GTI, der er så forbandet perfekt, at den næsten bli...

    • Tysk-amerikansk luksus fra Mercedes

      Mercedes GL350 er kæmpestor og så stille indvendigt, at man kan hviske til hinanden.

    • På løvejagt i Sydfrankrig

      Fiesta ST er et køredynamisk pletskud fra Ford. Et faktum den slår fast efter et rendezvous med en af dens kommende k...

    • Fleksibel familiebus

      Toyota Verso er med det seneste facelift blevet endnu bedre. Den kører længere på literen og er blevet mere støjsvag....

    • Mazda har slået en 6'er

      Den nye Mazda6 er en af årets bedste nyheder. I kombinationen stationcar og dieselmotor går det hele op i en højere e...

    • Ford Kuga har lidt af det hele

      Den nye Ford Kuga er en god langtursbil. Desværre er den prissat lige højt nok.

    • Fiesta er et festligt bekendtskab

      Som bekendt betyder "Fiesta" fest på spansk. Og som den står og funkler i solen pakket ind i Candy Blue-lakering, bli...

    • Britisk elegance

      Kombinationen mellem tysk teknik og britisk håndværk har bragt Rolls-Royce tilbage i rollen som kongen af luksussegme...

    Nyheder




    BILEN.dk – forsiden har mere at byde på..

    find din bil
    Pris:Km:Årgang:
    1111




    SÆLG BIL PÅ DANMARKS MEST SETE BILMARKED


    Det tager 5 minutter at oprette en annonce, der ses af mere end en million købere

    Annoncen kan øjeblikkeligt ses på i alt 12 online bilmarkeder

    Din annonce er gratis, men du kan frit tilkøbe BilZonens og vore partneres marketingprodukter for at synliggøre din annonce endnu mere

    Sådan forbereder du dig

    Inden du går i gang med at oprette din annonce, så sørg for at have følgende klar:

    Bilens registreringsattest
    Kilometerstand
    Bilens servicebog og manual

    Her ser køberne din annonce

    BilZonen har Danmarks største netværk af partnere, som alle viser din annonce, uden du betaler ekstra. Partnerne har alle et bilmarked, med samme indhold som på BilZonen, og tilsammen overgår antallet af potentielle købere, i dette netværk, langt vore konkurrenters.

    BilZonens ejerkreds

    BilZonen er ejet af JP/Politikens Hus, Berlingske Media og TV2 Danmark A/S. Vi er først og fremmest en online markedsplads for køb og salg af biler, men på BilZonen kan du også læse bilnyheder og en række guides, der gør hverdagen nemmere for dig som bilejer.

    Guide til privat salg af bil

    10.000 danskere sætter hvert år deres bil til salg privat på BilZonen. Og du kan spare mange penge ved at spare ved et privat salg. Her finder du en masse gode råd til, hvordan du i praksis, både hurtigt og sikkert, sælger din bil på egen hånd.

    Læs hele guiden her