Mercedes er stjernen i hjertet

Mercedes er stjernen i hjertet

Dynamik. Mercedes C-Klasse har familiebilens allround-egenskaber, men samtidig går den lige i hjertet med sit skarpe styretøj og sin fabelagtige balance.

Mercedes C 350 BE er den blide udgave af den hårde hund, C 63 AMG. V6-benzinmotor, 306 hestekræfter og en fin 7-trins automatgearkasse tilfredsstiller kræsne familiefædres krav til dynamik og deres familiers ønsker om anvendelighed og klasse. Merprisen for at skifte det 4-dørs sedankarrosseri ud med en stationcar er godt 31.000 kr.
Mercedes C 350 BE er den blide udgave af den hårde hund, C 63 AMG. V6-benzinmotor, 306 hestekræfter og en fin 7-trins automatgearkasse tilfredsstiller kræsne familiefædres krav til dynamik og deres familiers ønsker om anvendelighed og klasse. Merprisen for at skifte det 4-dørs sedankarrosseri ud med en stationcar er godt 31.000 kr.
Træthedsregistrering (kaffekoppen i midterste ur) er en del af C-Klassens standardudstyr.
En tæt-på-perfekt indrettet arbejdsplads. Lækkert nappalæderrat fra Mercedes CLS med skifteknapper på bagsiden, hvis man selv vil bladre gennem 7G-Tronic Plus-gearkassens syv gear.
Gode sæder, der indbyder til langtur – forsædernes siddeflader er lange nok til at yde langbenedes lår god støtte.
Man køber ikke en C-Klasse for at få en balsal på bagsædet, men her er fin plads. Tilstrækkeligt til to voksne og et barn, i snævre vendinger til tre voksne. Integrerede barnesæder er standard.
Det flade, karakteristiske LED-kørelys giver C-Klassen et visuelt løft. Hører sammen med en Xenon- og spejlpakke (18.900 kr.), hvor man bl.a. også får Xenonlys, fjernlysassistent og automatisk nedblænding af venstre sidespejl.

En af overtegnedes mest fascinerende oplevelser var en testtur til Nürburg-rings legendariske Nordsløjfe i en Mercedes C 63 AMG. Med al den power og finesse, som AMG-drengene kan tilsætte en i forvejen velkørende Mercedes C-Klasse, sad den oplevelse lige i skabet.

FIND DIN BIL
Pris:Km:Argang:

Dagens testbil er den hustru- og børnevenlige udgave af C 63 AMG. Til knap 650.000 færre kroner. C 350 Blue Efficiency har en 3,5 liters V6-benzinmotor, i forbindelse med C-Klassens facelift blev den "gamle" topbenziner med 292 heste erstattet af den 306 hestes fra CLS, og den er en afdæmpet, muskuløs perle, som kombinerer kræfter med harmoni, i en bil, der kombinerer tidløs elegance med stor anvendelighed.

Bilen.dk's brugtbilmarked:
Søg brugt Mercedes C-klasse
Søg brugt Mercedes E-klasse
Søg brugt Mercedes A-klasse

Visuelt er faceliftet mest synligt ved let ændrede baglygter, nye forlygter og LED-kørelys i kofangeren. Under metallet er historien imidlertid en helt anden, for i forhold til 2007, da C-Klassen havde premiere, er flere end 2.000 komponenter fornyet eller modificeret.

For eksempel er motorhjelmen af aluminium, og en moderat vægtreduktion, en forbedret aerodynamik og den nye motor inklusive stop-start automatik har forbedret 350erens brændstoføkonomi med cirka 31 pct. (fra parpirværdierne 10,2 til 14,3 km/l).

Læs også: Mercedes får monsterkræfter

En stjerne på hjelmen har altid stået som noget helt særligt. På hjemmemarkedet ligger den modne stjerne fra Stuttgart i evig rivalisering med den ungdommelige baghjulstrækker BMW fra München og den friske opkomling Audi fra Ingolstadt.
Mercedes ses netop ofte som den modne af de tre.

I hvert fald i Tyskland er mærkets købere da også generelt ældre end de to andres, og selv om Mercedes i årtier har talt om dynamik, trængte budskabet ikke rigtigt igennem. Men med fremkomsten af denne C-Klasse for fem år siden blev dynamik en realitet.

AMGen er naturligvis den ultimative dynamiker, men også testbilen og dens brødre med dieselmotorer kan være med. Testbilen går uden den mindste sitren præcist og hurtigt ind i svingene, og forsøger man at overskride grænsen, har både for- og bagdæk et solidt greb i asfalten. Selv når man lokker ved lidt for høj fart og pludseligt speederslip, nægter baghjulstrækkerens bagende at løsne sit bid.

Læs også: Mercedes får endnu flere hestekræfter

C 350 BE er parret med den opdaterede 7-trins automatgearkasse 7G-Tronic Plus, der skifter hurtigt og effektivt. Med et par knapper på bagsiden af rattet kan chaufføren selv skifte - altid underholdende - men det er ret beset ikke noget, man kommer til at bruge megen tid på. I forhold til BMWs 8-trins automatgearkasse savnes dog lidt finesse - Mercedesen lider under flere ryk, marginalt langsommere nedgearinger, og den kræver generelt lidt større tilvænning.

Dynamik hænger også sammen med en god førerplads. Enkelte knapper og kontakter er fra SLS AMG, rattet er ligesom motoren fra CLS, og det er præcis, som et rat skal være. Ikke for tykt, ikke for tyndt, relativt lille diameter, og i kombination med gode sæder, hvor der også er rigelig støtte til lårene, kan enhver chauffør indrette sig perfekt.

Pladsen på bagsædet er i orden - to voksne sidder fint med tilstrækkelig plads til knæ, albuer og isser, de integrerede barnesæder på yderpladserne er standard (god detalje), og bagagerummet tager 475 fornuftige liter.

Syv airbags og træthedsregistrering, der overvåger, om føreren synes at være uopmærksom, er standard, og for mere eller mindre beskedne beløb får man nyttigt sikkerhedsudstyr. For eksempel den basale førerassistentpakke (19.503 kr.) med assistenter, der overvåger, om man holder sig i sin vejbane, og at man ikke er ved at skifte vejbane, mens en medtrafikant er skjult i den blinde vinkel. Føjes et "Plus" til assistentpakken, har C-Klassen også intelligent fartpilot, der holder en forudindstillet afstand til forankørende og selv bremser ned.

Læs også: Skarpskåret A-klasse fås fra 330.000 kr.

En Businesspakke med metallak, fartafhængig servostyring (parameterstyring) og en større benzintank (plus syv liter) koster beskedne 11.900 kr. - metallak alene koster 20.022 kr. - og en lys- og spejlpakke med bl.a. Xenonlys, fjernlysassistent og aut. nedblænding af venstre sidespejl koster 18.900 kr.

Det er med andre ord lykkedes for Mercedes at rykke grænsen fra det modne og komfortbetonede til det friske og dynamiske. Og da stjernen fra Stuttgart i dag har betragteligt mere udstyr end tidligere, er den et langt mere oplagt køb end for to år siden.

Det tyske pris-hierarki er dog det samme - Audi A4 3,0 TFSI Quattro med 272 hk starter lavest (715.670 kr.), BMW 335i med 306 hk placerer sig i midten (798.680 kr.), og dyrest er stadig Mercedesen (864.180 kr.). For fuldstændighedens skyld skylder vi vores svenske brødre at nævne Dark Horse, Volvo S60 T6 AWD med 304 hk, der koster 763.682 kr.

Min dom er, at C 350 BE er øjeblikkets bedste bud, når den kompakte luksussedan ikke behøver hedde noget med RS, M eller AMG. Den er nu en rigtig stjerne.

Tilmeld dig BILEN.dk’s ugentlige Nyhedsbrev

Mercedes-Benz C 350 BE Sedan Avantgarde

Pris (inkl. levering): 864.180 kr.
Pris billigste (180 CDI): 469.880 kr.
Sikkerhed (Euro NCAP-crashtest): 5 stjerner (2009)
Mål (længde/bredde/højde): 459/177/145 cm
Vægt/last/påhæng: 1.610/515/1.800 kg
Bagagerum: 475 liter
Motor: V6, 3.498 cm3, 24V
Ydelse: 306 hk ved 6.500 o/min.
Effekt: 370 Nm ved 3.500-5.250 o/min.
Transmission: 7-trins aut.
Trækkende hjul: Bag
0-100 km/t: 6,0 sek.
Tophastighed: 250 km/t
Forbrug/EU-norm: 14,3 km/l
CO2-udledning: 164 g/km
Årlig ejerafgift: 2.640 kr.
Garanti (mek/lak/rust): 2/3/12 år

Standardudstyr bl.a.: 7 airbags, ESC-antiskrid m.m., træthedsregistrering, 2-zonet klimaanlæg, varme i forsæder, fartpilot, regnsensor, ratbetjent cd-radio m. mp3-afspiller, bluetooth, læder på rat og gearknop, integrerede børnesæder bag, 17 tommer alufælge.

Ekstraudstyr bl.a.: Metallak: 20.022 kr.
Businesspakke m. direkte styring (parameterstyring), større tank (66 liter i stedet for 59) og metallak: 11.900 kr.
Xenon- og spejlpakke m. fjernlysassistent, kurvelys, LED-kørelys, aut. nedblænding af bakspejl og venstre sidespejl: 18.900 kr.
Førerassistentpakke m. vognbaneassistent og blindvinkel-alarm: 19.503 kr.
Førerassistentpakke Plus m. intelligent fartpilot, vognbaneassistent og blindvinkelalarm: 50.709 kr.
Parkeringssensor for og bag: 18.202 kr.




Mest læste



    Tests

    Nyheder




    BILEN.dk – forsiden har mere at byde på..

    find din bil
    Pris:Km:Årgang:
    1111




    SÆLG BIL PÅ DANMARKS MEST SETE BILMARKED


    Det tager 5 minutter at oprette en annonce, der ses af mere end en million købere

    Annoncen kan øjeblikkeligt ses på i alt 12 online bilmarkeder

    Din annonce er gratis, men du kan frit tilkøbe BilZonens og vore partneres marketingprodukter for at synliggøre din annonce endnu mere

    Sådan forbereder du dig

    Inden du går i gang med at oprette din annonce, så sørg for at have følgende klar:

    Bilens registreringsattest
    Kilometerstand
    Bilens servicebog og manual

    Her ser køberne din annonce

    BilZonen har Danmarks største netværk af partnere, som alle viser din annonce, uden du betaler ekstra. Partnerne har alle et bilmarked, med samme indhold som på BilZonen, og tilsammen overgår antallet af potentielle købere, i dette netværk, langt vore konkurrenters.

    BilZonens ejerkreds

    BilZonen er ejet af JP/Politikens Hus, Berlingske Media og TV2 Danmark A/S. Vi er først og fremmest en online markedsplads for køb og salg af biler, men på BilZonen kan du også læse bilnyheder og en række guides, der gør hverdagen nemmere for dig som bilejer.

    Guide til privat salg af bil

    10.000 danskere sætter hvert år deres bil til salg privat på BilZonen. Og du kan spare mange penge ved at spare ved et privat salg. Her finder du en masse gode råd til, hvordan du i praksis, både hurtigt og sikkert, sælger din bil på egen hånd.

    Læs hele guiden her