
Mandsmod i litervis
Vi oplever historiens vingesus på Fanø Strand.
Jeg er bange. Jeg kan intet se, og jeg forbander mig selv for at være gået ombord i denne næsten 100 år gamle rekordbil.
Vådt sand hvirvles med rasende fart op fra de unaturligt store, fritsiddende trådhjul og blænder mig totalt, fordi jeg tankeløst har glemt at tage motorbriller på.
Det voldsomme vindtryk hen over den fire meter lange køler med fritsiddende ivrigt hoppende ventilfjedre tvinger en grotesk grimasse frem på mit ansigt. Kæberne holdes stramt sammenpressede. Ellers fyldes munden med knasende sand- og saltkrystaller.
Få centimeter foran mine fødder roterer et gigantisk uafskærmet eger-svinghjul. Jeg holder benene krampagtigt tilbagetrukne for ikke at miste fødderne i den uhyggelige maskindel.
Min krop kastes fra side til side, mens hastigheden vokser. Jeg har intet at holde fast i. Få centimeter fra min skulder uden for det diminutive cockpit residerer et rødglødende udstødningsrør på størrelse med en faldstamme. Jeg er skræmt fra vid og sans og tæller sekunderne til turen er forbi.
Vi er på vesterhavsøen Fanø. På vej over den flade strand i det mest vanvittige køretøj, der nogensinde har forladt Opels fabrikker i Russelheim nær Frankfurt. Selvsamme 12,3 ltr. Opel Prix-racer, hvori den tyske stjernekører Carls Jorns i 1922 og 1924 siden vandt de dengang herostratisk berømte hastighedsløb på Fanø strand for øjnene af et publikum aldrig før eller siden set større til et dansk motorsportsarrangement.
Læs også: Legendarisk racer solgt for $11 mio.
Sig navnet Carl Jorns og enhver Opel-entusiast får tårer i øjnene. Fabrikskøreren med det karakterisiske gedebukkeskæg var i tiden efter første verdenskrig Tysklands største motorsportsidol.
Jorns både hadede og elskede denne racerbil. På den ene side bragte den ham sejr på sejr. På den anden side frygtede han mastodonten. Da en journalist sprugte ham, hvor hurtigt bilen kunne køre, svarede han, at det var op til køreren. Formentlig 250 km/t. Men han havde ikke modet til at afprøve bilens topfart.
Især ikke på Fanøs lumske sand, hvilket jeg ganske forstår. Oprindeligt havde jeg fået lovning på selv at køre den 260 hk stærke racerbil. Men da vi ankom til Fanø, var sandet så vådt, at Opels museumschef Wolfgang Scholtz ikke fandt det forsvarligt at overlade kæmperattet, den manuelt indstillelige tænding og den udvendigt placerede gearstang til amatører.
»Den mindste udskridning vil få de store, smalle hjul til at grave sig ned og bilen til at vippe rundt. Jeg kører selv« lød beskeden fra den normalt ikke sarte Scholtz. Sidste år fik undertegnede f.eks. lov at køre en tur i en endnu ældre Opel Grand Prix bil under et besøg på museet i Russelheim nær Frankfurt.
Fanø-raceren er i sin konstruktion både fremsynet og gammeldags. Den har kun bremser på baghjulene. Til gengæld er der dobbelt tændingsystem og to tændrør pr. cylinder. Topstykket har fire ventiler pr. cylinder plus overliggende knastaksel. Konceptet gjorde motoren så høj, at ingeniørerne var nødt til at skære huller til ventilfjedrene i kølerhjelmen. Ellers ville højden gøre luftmodstanden for stor.
Stemplernes kollosale slaglængde begrænser omdrejningstallet til 2.900 o/m. Her bevæger stemplerne sig med samme fart som i en moderne Formel 1 motor. Både tænding og karburering kan justeres manuelt af fører eller mekaniker under kørslen for at opnå maksimal ydelse under de givne temperatur- og luftfugtighedsforhold. Den slags sørger en computer for i moderne biler.
Selv om bilen allerede stod færdig i 1914, kom den som følge af Første Verdenskrig først til at køre race i tyverne, bilens sidste optræden på Fanø faldt sammen med løbets svanesang.
Læs også: Veteranbiler hitter
Carl Jorns hårdeste konkurrent, Malcolm Cambell i Bluebird, tabte et dæk, der fortsatte ind i publikum, hvor en dreng blev ramt og senere døde af sine kvæstelser.
Herefter forlangte myndighederne så store sikkerhedsforbedringer, at arrangørerne ikke længere fandt stranden egnet til hastighedsløb. Men i bl.a. i England fortsatte de farlige strandløb med flere dødsulykker som resultat.
Den mest berømte ramte briten Parry-Thomas, der i 1926 slog tog verdensrekorden med 273,6 km/t i en 27-liters rekordracer med Liberty flymotor og kædetræk.
Motoren i »Babs«, som bilen blev kaldt, var så høj, at Thomes måtte læne sig til siden for at se, hvor han kørte. Det blev fatalt, da han året efter på stranden ved Pendine Sands forsøgte at nå endnu højere fart. Kæden sprang. Parry blev dræbt på stedet.
Læs også: Clark Gables Duesenberg ikke solgt
Da nazi-diktatoren Adolf Hitler fik anlagt sine snorlige motorveje i Tyskland, blev de undertiden brugt til rekordkørsler. Også med tragisk udgang. Således mistede Bernd Rosemeyer i 1938 livet på Darmstad-Frankfurt motorvejen i en Auto Union med over 400 km/t. Dagen forinden havde han sat ny verdensrekord med 432 km/t. Senere rekalkulationer siger 429,6 km/t.
Mellem 1924 og 1935 fortsatte Cambell med at slå verdensrekorder på sandstrande, inden han i 1937 erobrede sin sidste hastighedsrekord på Bonneville saltsletten i Utah, USA.
Som få blandt datidens rekordkørere døde både Cambell og Jorns af naturlige årsager. Jorns som 94-årig.
»Det er den største af alle hans rekorder,« tænker jeg dødsangst på vej hen over Fanøs Strand i Jorns gamle helvedsmaskine.
Tilmeld dig BILEN.dk’s ugentlige Nyhedsbrev
Tests
Den raffinerede GTIIngeniørerne fra VW hæver barren i GTI-segmentet med den nye Golf GTI, der er så forbandet perfekt, at den næsten bli...
Tysk-amerikansk luksus fra MercedesMercedes GL350 er kæmpestor og så stille indvendigt, at man kan hviske til hinanden.
På løvejagt i SydfrankrigFiesta ST er et køredynamisk pletskud fra Ford. Et faktum den slår fast efter et rendezvous med en af dens kommende k...
Fleksibel familiebusToyota Verso er med det seneste facelift blevet endnu bedre. Den kører længere på literen og er blevet mere støjsvag....
Mazda har slået en 6'erDen nye Mazda6 er en af årets bedste nyheder. I kombinationen stationcar og dieselmotor går det hele op i en højere e...
Ford Kuga har lidt af det heleDen nye Ford Kuga er en god langtursbil. Desværre er den prissat lige højt nok.
Fiesta er et festligt bekendtskabSom bekendt betyder "Fiesta" fest på spansk. Og som den står og funkler i solen pakket ind i Candy Blue-lakering, bli...
Britisk eleganceKombinationen mellem tysk teknik og britisk håndværk har bragt Rolls-Royce tilbage i rollen som kongen af luksussegme...
Nyheder
Porsche slår til med 911 Turbo SMere power, hurtigere acceleration og lavere forbrug. Porsche markerer 40-året for den første 911 Turbo med manér.
Sporty PassatSynes man, at ens Passat er lidt for anonym, så er der råd for det - R-Line pepper den praktiske VW op.
Grænsen for totalskade forhøjesSkrot eller reparation? Folketingets vækstpakke betyder, at taksatorens dom over en totalskadet bil ændres. Skaden sk...
Excentrisk italiener optaget i klubbenSuperbilklubben får med den håndbyggede Mazzanti Evantra V8 nyt blod. 7-liters sugemotor, 701 hestekræfter og 0-100 k...
Picanto kryber også under 80.000 kr.En lav pris at reklamere med - det ser godt ud i afgiftsplagede Danmark. Kia er nu med på vognen og har Picanto i but...
Earth, Wind and Fire i Fiat 500Der er musik i navnet - Fiat introducerer tre specialudgaver af charmepotte 500 under overskriften Elements.
Volvo på vej med hybridteknik fra raceKERS -"Kinetic Energy Recovery System" - har hidtil kun været benyttet på racerbanerne og i de vildeste sportsvogne. ...
De ti farligste ting bag rattetAmerikansk forskning viser, at bilister, der tænker på alt muligt andet end det at køre bil, har størst risiko for at...
BILEN.dk – forsiden har mere at byde på..

Porsche løfter sløret for endnu en 911'er
Porsches udvidelse af 911-rækken fortsætter. GT2 og GT2 RS er så lynende hurtige, at de kan spise Ferrarier til morgenmad.
Er BMW på vej med en ny 8-serie?
En stor coupé, et samarbejde mellem BMW og Pininfarina. Kunne det være startskuddet til at genoptage produktionen af BMWs store 8-serie.
VW-koncernen kalder trillinger til kontrol
Seat Mii, Skoda Citigo og VW Up kan have en airbagfejl. I alt 4.633 af trillingerne i Danmark skal til sikkerhedstjek.
Næste Peugeot 308 hedder... 308
Dynamik, vægttab og moderne design kendetegner den nye Peugeot 308.

Porsche hiver GTS-skiltet frem
Nu til Cayenne og Panamera.15 maj, 2013 Læs artiklen her
Spar penge på søskendebiler
Samme bil, andet logo og en helt anden pris. Det er virkeligheden ude i nybilsdanmark. Men det kan være svært at gennemskue, hvad der er hvad, og hvor du får næsten samme bil til op til 40 pct. mindre.14 maj, 2013 Læs artiklen her

Vi tester den funky Opel Adam
Opel Adam løser sin opgave som humørspreder fint. Her testet i den billigste, funky udgave, 1,2 Jam.14 maj, 2013 Læs artiklen her
Audi kører til Mexico
Tyske Audi investerer 5,5 mia. kroner i en fabrik i Mexico. Næste generation Q5 skal bygges her.13 maj, 2013 Læs artiklen her
Skoda har færrest fejl
Brugte Alfa Romeo og Fiat har flest fejl, Skoda har færrest.13 maj, 2013 Læs artiklen her
Nye omgange i den gode sags tjeneste
Det største felt nogensinde er samlet til dette års Sportscar Event. Overskuddet går som altid til kræftramte børn.13 maj, 2013 Læs artiklen her





















