Jeg er bange. Jeg kan intet se, og jeg forbander mig selv for at være gået ombord i denne næsten 100 år gamle rekordbil.
Vådt sand hvirvles med rasende fart op fra de unaturligt store, fritsiddende trådhjul og blænder mig totalt, fordi jeg tankeløst har glemt at tage motorbriller på.

FIND DIN BIL

Type: Alle mærkerMærke: Alle modellerModel: Alle Benzin Diesel Brændstof: Her kan du søge på motorstørrelse i liter. F.eks. 2.0, 1.6 eller 1,0Motorstr.: Pris:Km:Argang:Fra 2013 2012 2011 2010 2009 2008 2007 2006 2005 2004 2003 2002 2001 2000 1999 1998 1997 1996 1995 1994 1993 1992 1991 1990 1989 1988 1987 1986 1985 1984 1983 1982 1981 1980 1979 1978 1977 1976 1975 1974 1973 1972 1971 1970 Før 1970 Til 2013 2012 2011 2010 2009 2008 2007 2006 2005 2004 2003 2002 2001 2000 1999 1998 1997 1996 1995 1994 1993 1992 1991 1990 1989 1988 1987 1986 1985 1984 1983 1982 1981 1980 1979 1978 1977 1976 1975 1974 1973 1972 1971 1970

Dit Postnr.:Bruges til at beregne afstanden fra dit postnummer til bilen

Hjælp til søgning

Ny søgning

Bilens variant er den præcise betegnelse for en specifik udgave af den enkelte model. I variantbetegnelsen indgår som regel motorens størrelse i liter ( f.eks. 2,0), karosseri (f.eks. st. car), diesel eller benzin (f.eks. TDi) og nogle gange antal HK (f.eks. 115 HK). I variantfeltet kan du søge på ord, der indgår i variantbetegnelsen eller i annonceteksten.Variant:

Nye annoncer Nedsatte Aut.-gear Manuel-gear ESP Aircondition Leasing

Det voldsomme vindtryk hen over den fire meter lange køler med fritsiddende ivrigt hoppende ventilfjedre tvinger en grotesk grimasse frem på mit ansigt. Kæberne holdes stramt sammenpressede. Ellers fyldes munden med knasende sand- og saltkrystaller.
Få centimeter foran mine fødder roterer et gigantisk uafskærmet eger-svinghjul. Jeg holder benene krampagtigt tilbagetrukne for ikke at miste fødderne i den uhyggelige maskindel.

Min krop kastes fra side til side, mens hastigheden vokser. Jeg har intet at holde fast i. Få centimeter fra min skulder uden for det diminutive cockpit residerer et rødglødende udstødningsrør på størrelse med en faldstamme. Jeg er skræmt fra vid og sans og tæller sekunderne til turen er forbi.
Vi er på vesterhavsøen Fanø. På vej over den flade strand i det mest vanvittige køretøj, der nogensinde har forladt Opels fabrikker i Russelheim nær Frankfurt. Selvsamme 12,3 ltr. Opel Prix-racer, hvori den tyske stjernekører Carls Jorns i 1922 og 1924 siden vandt de dengang herostratisk berømte hastighedsløb på Fanø strand for øjnene af et publikum aldrig før eller siden set større til et dansk motorsportsarrangement.

Læs også: Legendarisk racer solgt for $11 mio.

Sig navnet Carl Jorns og enhver Opel-entusiast får tårer i  øjnene. Fabrikskøreren med det karakterisiske gedebukkeskæg var i tiden efter første verdenskrig Tysklands største motorsportsidol.
Jorns både hadede og elskede denne racerbil. På den ene side bragte den ham sejr på sejr. På den anden side frygtede han mastodonten. Da en journalist sprugte ham, hvor hurtigt bilen kunne køre, svarede han, at det var op til køreren. Formentlig 250 km/t. Men han havde ikke modet til at afprøve bilens topfart.
Især ikke på Fanøs lumske sand, hvilket jeg ganske forstår. Oprindeligt havde jeg fået lovning på selv at køre den 260 hk stærke racerbil. Men da vi ankom til Fanø, var sandet så vådt, at Opels museumschef Wolfgang Scholtz ikke fandt det forsvarligt at overlade kæmperattet, den manuelt indstillelige tænding og den udvendigt placerede gearstang til amatører.

»Den mindste udskridning vil få de store, smalle hjul til at grave sig ned og bilen til at vippe rundt. Jeg kører selv« lød beskeden fra den normalt ikke sarte Scholtz. Sidste år fik undertegnede f.eks. lov at køre en tur i en endnu ældre Opel Grand Prix bil under et besøg på museet i Russelheim nær Frankfurt.
Fanø-raceren er i sin konstruktion både fremsynet og gammeldags. Den har kun bremser på baghjulene. Til gengæld er der dobbelt tændingsystem og to tændrør pr. cylinder. Topstykket har fire ventiler pr. cylinder plus overliggende knastaksel. Konceptet gjorde motoren så høj, at ingeniørerne var nødt til at skære huller til ventilfjedrene i kølerhjelmen. Ellers ville højden gøre luftmodstanden for stor.
Stemplernes kollosale slaglængde begrænser omdrejningstallet til 2.900 o/m. Her bevæger stemplerne sig med samme fart som i en moderne Formel 1 motor. Både tænding og karburering kan justeres manuelt af fører eller mekaniker under kørslen for at opnå maksimal ydelse under de givne temperatur- og luftfugtighedsforhold. Den slags sørger en computer for i moderne biler.
Selv om bilen allerede stod færdig i 1914, kom den som følge af Første Verdenskrig først til at køre race i tyverne, bilens sidste optræden på Fanø faldt sammen med løbets svanesang.

Læs også: Veteranbiler hitter

Carl Jorns hårdeste konkurrent, Malcolm Cambell i Bluebird, tabte et dæk, der fortsatte ind i publikum, hvor en dreng blev ramt og senere døde af sine kvæstelser.
Herefter forlangte myndighederne så store sikkerhedsforbedringer, at arrangørerne ikke længere fandt stranden egnet til hastighedsløb. Men i bl.a. i England fortsatte de farlige strandløb med flere dødsulykker som resultat.
Den mest berømte ramte briten Parry-Thomas, der i 1926 slog tog verdensrekorden med 273,6 km/t i en 27-liters rekordracer med Liberty flymotor og kædetræk.

Motoren i »Babs«, som bilen blev kaldt, var så høj, at Thomes måtte læne sig til siden for at se, hvor han kørte. Det blev fatalt, da han året efter på stranden ved Pendine Sands forsøgte at nå endnu højere fart. Kæden sprang. Parry blev dræbt på stedet.

Læs også: Clark Gables Duesenberg ikke solgt

Da nazi-diktatoren Adolf Hitler fik anlagt sine snorlige motorveje i Tyskland, blev de undertiden brugt til rekordkørsler. Også med tragisk udgang. Således mistede Bernd Rosemeyer i 1938 livet på Darmstad-Frankfurt motorvejen i en Auto Union med over 400 km/t. Dagen forinden havde han sat ny verdensrekord med 432 km/t. Senere rekalkulationer siger 429,6 km/t.
Mellem 1924 og 1935 fortsatte Cambell med at slå verdensrekorder på sandstrande, inden han i 1937 erobrede sin sidste hastighedsrekord på Bonneville saltsletten i Utah, USA.

Som få blandt datidens rekordkørere døde både Cambell og Jorns af naturlige årsager. Jorns som 94-årig.
»Det er den største af alle hans rekorder,« tænker jeg dødsangst på vej hen over Fanøs Strand i Jorns gamle helvedsmaskine.

Tilmeld dig BILEN.dk’s ugentlige Nyhedsbrev