Sådan køber du brugt

Sådan køber du brugt

11 gode råd til køb af brugt bil.

ALFA ROMEO 156 
2,5 V6, 192 HK. 
Årgang 1999, 215.000 km. Pris: 110.000 kr. 

Plusser: En smuk og sporty sedan med fantastiske køreegenskaber og fine motorer, særligt V6'eren, der spiller sød musik. Blev Årets Bil i Danmark og Europa i 1998 og var et kvalitetsmæssigt kvantespring for Alfa. Stadig forførende og kan også i dag køre en vis legemsdel ud af bukserne på flere nyere konkurrenter. Også nyere modeller med færre kilometer på tælleren kan findes til omkring 100.000 kr. 

Minusser: Svag gearkasse på V6'eren, tandrem skal skiftes minimum hvert tredje år, rust og el-system.
BMW 528I, 193 HK. 
Årgang 1999. 212.000 km. Pris: 96.400 kr. 
Plusser: Klassens bedste køreegenskaber fra modelfødslen i 1995, især de sekscylindrede rækkemotorer er suveræne og sædvanligvis meget slidstærke. For årgangen højt sikkerhedsniveau og sjældent problemer med rust. 

Minusser: På 5-serien med de kraftige motorer skal især undervogn, gearkasse og baghjulsophæng tjekkes før køb. Vær opmærksom på risiko for kilometerfusk på importbiler.
FORD MONDEO STATIONCAR 2,5 V6, 170 HK. 
Årgang 2004. 137.000 km. Pris: 116.800 kr. 

Plusser: Velkørende, rummelig, sædvanligvis meget veludstyret, og så er der rigtigt mange Mondeo'er derude, hvorfor man sagtens kan finde endnu yngre modeller til omkring 100.000 kr. 2,5'eren har en lækker lyd, en silkeblød motorgang og ikke mindst 6-trins gearkasse i modsætning til den halv-astmatiske 4-cylindrede 2,0'er med 145 hk. Mondeo II blev i 2008 kåret til Årets Brugtbil. 

Minusser: Modeller før 2005 døjede med rust i døre og klapper.
JAGUAR XJ 4,0, 326 HK. 
Årgang 1995. 21.700 km. Pris: 99.900 kr.

Plusser: Katten er lidt svær at have med at gøre, da udbuddet er begrænset og standarden varieret. Vi har fundet denne på bilzonen.dk hos en privat sælger, som ikke har kørt mange kilometer i bilen. En Jaguar XJ har al den charme, som kun ædle briter kan diske op med, og på udstyrslisten er der sjældent de store mangler. Find et eksemplar, der er passet nidkært af ejeren. 

Minusser: Man kan komme til at købe katten i sækken, da britisk finish og samlekvalitet i 1990'erne ikke var på højt niveau. Tjek rustbeskyttelse og trætte bærearmsbøsninger.
MAZDA MX-5 1,8, 115 HK. 
Årgang 1996. 144.000 km. Pris: 99.800 kr. 

Plusser: Ukompliceret roadster med stoftag, der i et snuptag kan monteres og afmonteres manuelt, uden man behøver lette sig fra førersædet. En rigtig gocart ud fra Lotus-chef Colin Chapmans devise om, at "less is more". Rimeligt udbud og dermed mulighed for at finde hysterisk velholdte og også nyere eksemplarer. Bilen på billedet er fra bilzonen.dk og er første generation MX-5 fra 1990-97. Anden generation MX-5 kan kendes ved, at klaplygterne er væk. Generelt billig i drift. 

Minusser: Er du højere end 190 cm, kan det knibe med at finde sig til rette. Rust er en alvorlig sag i ældre MX-5'ere, så kig godt efter.
MERCEDES-BENZ E-KLASSE 420, 
4,2 AVANTGARDE, 279 HK. 
Årgang 1997. 232.000 km. Pris: 99.800 kr. 

Plusser: Komfortabel, stor og generelt med meget høj teknisk kvalitet. Holder længe, hvis der er passet på den. Er især som stationcar og med dieselmotor populær, men intet slår en V8'er som denne. 

Minusser: Driftsomkostningerne på en V8'er er høje, og så er der W210'erens ømme tå - rust. Tjek bilen grundigt, og glem alt om din drøm, hvis der er optræk til det mindste angreb af røde hunde.
SKODA SUPERB 1,8 TURBO, 150 HK. 
Årgang 2003. 205.000 km. Pris: 109.900 kr. 

Plusser: Måske nok lidt Svend-Erik kedelig, men Superb er voldsomt undervurderet i forhold til den "finere" VW Passat. Masser af plads og generelt fin kvalitet. 1,8 Turbo er en god motor til bilen. 

Minusser: Er ifølge bilpriser.dk generelt dyrere end en tilsvarende VW Passat, hvilket vel må betragtes som et plus. Fås ikke som stationcar.
SAAB 9-5 2,3 TURBO AERO, 230 HK. 
Årgang 2000. 197.000 km. Pris: 99.900 kr. 

Plusser: Værd at overveje, hvis du vil have en stor, komfortabel og luksuriøs bil til rimelige penge. Generelt veludstyret, meget sikker, og så er der turboen, der gør bilen godt. Ved chiptuning så sørg for, at man har benyttet Saabs eget sæt fra Hirsch. 

Minusser: Tjek oliespild fra gearkasse og motor, og hold øje med turbolader samt svage bøsninger i baghjulsophæng.
VOLVO V70 2,4 AUT., 140 HK. 
Årgang 2001. 182.000 km. Pris: 101.100 kr. 

Plusser: God plads, lækker kabine som kan holde til at blive brugt. Komfortabel og sikker. Godt beskyttet mod rust. Den 5-cylindrede motor holder generelt lige så godt, som den lyder. 

Minusser: Relativt høje brugtpriser, ditto benzinforbrug, slør i styrekugler og rust i bageste skivebremser.
VW GOLF 1,8 TURBO 20V 5-DØRS, 180 HK. 
Årgang 2002. 167.000 km. Pris: 104.000 kr. 

Plusser: Fjerde generation Golf er meget eftertragtet. Komforten er ligesom kvaliteten generelt meget høj, og rustbeskyttelsen er fornem. Den stærke turbomotor parret med 6-trins gearkasse er en fornøjelse. 

Minusser: Netop gearkassen kan volde problemer, og styrekuglerne er også svage, hvis bilen har brede fælge - hvilket en GTI vel har. El-fejl forekommer, og så er pladsen på bagsædet ikke specielt god.

1. Gennemgå bilen grundigt. Tag gerne en kyndig person med, hvis det kan være en hjælp.

FIND DIN BIL
Pris:Km:Argang:

2. Første indtryk af først og fremmest bilen, men også af sælger og personale, salgslokale og værksted er meget godt for mavefornemmelsen. En træt øse, der lugter jordslået og er nusset, har hængende døre og tyndslidte sædebetræk er ikke interessant. Er bilen derimod klargjort, nydelig og velholdt, pæn i lak og interiør, og virker sælgeren som et menneske, du tør stole på, er bilen på vej til at skifte ejer.

Her er de mest søgte brugtbiler på BILEN.dk:
Søg brugt VW Passat
Søg brugt Audi A4
Søg brugt Mercedes
Søg brugt Ford Mondeo
Søg brugt Opel Corsa

3. Kontrollér servicehæftet - er det stemplet ved alle eftersyn, er sandsynligheden for, at bilen er velpasset, størst. Et ikke-eksisterende servicehæfte giver anledning til yderligere gennemgang af bilen.

4. Har bilen tandrem, så vær opmærksom på om den er skiftet med de rette intervaller. I tvivlstilfælde: Forlang den skiftet.

5. Kom uvarslet. Dermed er man sikker på, at sælger ikke har gjort noget ekstra for, at bilen tager sig fordelagtigt ud. Lyt til den kolde motor, når den startes; den skal lyde sund, når den først er i gang.

Se 10 fede brugte biler til under 100.000 i galleriet

6. Kør en lang tur, meget lang, og brug sanserne. Lyt, føl og se. Find en stille parkeringsplads, langt fra sælgerens åsyn, og inspicér bilen nøje. Notér alt ned; det kan kun blive en fordel, hvis mødet ender med slutseddel.

7. Prut om prisen. Særligt brugtvognsforhandlere har altid noget at give af - f.eks. vinterdæk på fælge. Forlang at bilen er nyserviceret ved overtagelse.

Læs også:
Her er den brugte bil billigst
Priskrigens gode tilbud
10 fede brugte biler til 100.000 kr.
De billigste stationcars
Her er totaløkonomien for 25 cabrioleter
Hvornår er diesel billigst?
Brugte biler stiger i pris med nyt forslag

8. Er der mindre end et år til næste syn, bør sælgeren sørge for, at bilen er nysynet ved levering.

9. Forlang en brugtbiltest hos f.eks. FDM, og forlang at sælger udbedrer de mangler, der er mærket "0". Testen må køber ofte påregne at skulle betale selv, eller i hvert fald halvdelen af den.

10. Notér alt ned på slutsedlen - selv den mindste detalje.

11. Overfør aldrig penge til sælger før afhentning. En bankcheck er den sikreste måde at afslutte handelen på. Køber skal ikke aflevere pengene, før den sidste inspektion af den klargjorte bil er foretaget; tjek, at alt er udført, kør gerne en tur i bilen inden betaling. Er det aftalte ikke udført, er handelen ikke afsluttet. Tag checken med hjem og bed forhandleren ringe, når han har gjort som aftalt.


WEB-TV: Undgå brugtvognsbrøler


Slip for ubehagelige fejl og mangler når du køber brugt bil. Vi kørte en brugt Saab 9-3 til en tre timers FDM-test, og fandt fejl for cirka 5.000 kroner. Set i det lys er de 2.300 kr testen kostet godt givet ud. Berlingske TV/Jeppe Kirk Jørgensen 07.08.2011




Tests

  • Den raffinerede GTI

    Ingeniørerne fra VW hæver barren i GTI-segmentet med den nye Golf GTI, der er så forbandet perfekt, at den næsten bli...

  • Tysk-amerikansk luksus fra Mercedes

    Mercedes GL350 er kæmpestor og så stille indvendigt, at man kan hviske til hinanden.

  • På løvejagt i Sydfrankrig

    Fiesta ST er et køredynamisk pletskud fra Ford. Et faktum den slår fast efter et rendezvous med en af dens kommende k...

  • Fleksibel familiebus

    Toyota Verso er med det seneste facelift blevet endnu bedre. Den kører længere på literen og er blevet mere støjsvag....

  • Mazda har slået en 6'er

    Den nye Mazda6 er en af årets bedste nyheder. I kombinationen stationcar og dieselmotor går det hele op i en højere e...

  • Ford Kuga har lidt af det hele

    Den nye Ford Kuga er en god langtursbil. Desværre er den prissat lige højt nok.

  • Fiesta er et festligt bekendtskab

    Som bekendt betyder "Fiesta" fest på spansk. Og som den står og funkler i solen pakket ind i Candy Blue-lakering, bli...

  • Britisk elegance

    Kombinationen mellem tysk teknik og britisk håndværk har bragt Rolls-Royce tilbage i rollen som kongen af luksussegme...

Nyheder




BILEN.dk – forsiden har mere at byde på..

find din bil
Pris:Km:Årgang:
1111




SÆLG BIL PÅ DANMARKS MEST SETE BILMARKED


Det tager 5 minutter at oprette en annonce, der ses af mere end en million købere

Annoncen kan øjeblikkeligt ses på i alt 12 online bilmarkeder

Din annonce er gratis, men du kan frit tilkøbe BilZonens og vore partneres marketingprodukter for at synliggøre din annonce endnu mere

Sådan forbereder du dig

Inden du går i gang med at oprette din annonce, så sørg for at have følgende klar:

Bilens registreringsattest
Kilometerstand
Bilens servicebog og manual

Her ser køberne din annonce

BilZonen har Danmarks største netværk af partnere, som alle viser din annonce, uden du betaler ekstra. Partnerne har alle et bilmarked, med samme indhold som på BilZonen, og tilsammen overgår antallet af potentielle købere, i dette netværk, langt vore konkurrenters.

BilZonens ejerkreds

BilZonen er ejet af JP/Politikens Hus, Berlingske Media og TV2 Danmark A/S. Vi er først og fremmest en online markedsplads for køb og salg af biler, men på BilZonen kan du også læse bilnyheder og en række guides, der gør hverdagen nemmere for dig som bilejer.

Guide til privat salg af bil

10.000 danskere sætter hvert år deres bil til salg privat på BilZonen. Og du kan spare mange penge ved at spare ved et privat salg. Her finder du en masse gode råd til, hvordan du i praksis, både hurtigt og sikkert, sælger din bil på egen hånd.

Læs hele guiden her