Danmarks billigste familiebiler
Dacia Sandero er klassen kæmpe. Men tørstig og usofistikeret.
Seat Ibiza er en moderne konstruktion med topkarakter i crashtest. Rummelig, men kun tredørs, hvis man vil under 100.000 kr.
Suzuki Splash er kortere, men højere end de øvrige. Forbløffende rummelig. Men bagagepladsen er kneben.
Opel Corsa er en voksen B-segment-bil i langtidsholdbart tysk design. Men den svage trecylindrede motor kæmper med testens tungeste bil.
Nissan Micra kører fremragende med testens bedste og mest kraftfulde motor. Men pladsforholdene er beskedne i det ret smalle og korte køretøj.
Fem kanontilbud under 100.000 kr. til familien Danmark. Flere er på vej. Foto: Jonas Skovbjerg Fogh

Danmarks billigste familiebiler

Det er ikke mange år siden, at de helt små mikrobiler fra A-segmentet en efter en dykkede under de magiske 100.000 kr i kølvandet på en usædvanlig hård priskonkurrence.


Nu har priskrigen bredt sig til det større B-segment. Også kaldet miniklassen. Og bilerne her er trods den efterhånden noget forældede mini-betegnelsen pænt rummelige køretøjer, der i modsætning til mikroerne uden pinsel rummer fem voksne på længere ture.

Senest er den moderne og meget rummelige Seat Ibiza gledet under de magiske 100.000 kr. Og prisfesten slutter ikke her, for Mitsubishi er på vej med en »næsten« b-segmentbil med genbrugsnavnet Space Star. Få cm. kortere end de mindste i denne test. Pris fra 90.000 kr., når den lanceres hen på sommeren.

Men måske vil det rykke endnu mere i prissætningen, når den nye Toyota Yaris, som BT netop har kørt under præsentationen i Tyskland tidligere på ugen, lanceres til 105.000 kr. Se testen side 6 her i sektionen.

Søg brugt: 
Seat Ibiza
Suzuki Splash
Nissan Micra
Opel Corsa
Dacia Sandero

Toyota er jo noget for sig selv, når det gælder kvalitetsimage, og det er banebrydende, at dette bilmærke med markedets bedste og billigste finansiering sender en ny model (koncernens største facelift nogensinde) på markedet til en pris, der er 10.000 kr. lavere end for den udgående model, som på ingen måde kan måle sig med nyheden. Se BT's test af den nye Yaris andetsteds i dette tillæg.


Godt nyt for familierne
Tendensen mod større og billigere B-biler er godt nyt for danske familier, der ikke vil eller kan ofre den betydelige merpris, der knytter sig til en større familiebil fra C-segmentet. Også kaldet VW Golf-klassen.

B-køberne kan glæde sig over, at de største af bilerne under 100.000 kr. i dag er større end C-bilerne var for et par modelskift siden.
Vi har samlet de fem små familiebiler, der i øjeblikket sælges under 100.000 kr. dør mod dør. Vi kender dem fra tidligere test. Ingen af dem er spritnye modeller. Men der er for fleres vedkommende barberet på udstyr. Radioen er som regel det første offer.

Reelt spænder bilerne over næsten en hel bilkasse fra mindste til største model. Dacia Sandero er med sine 406 cm i længden og 173 cm i breden klart større end de øvrige. Og tilmed femdørs. Rumæneren er også størst i bagagerummet, den slæber en tungere trailer og fungerer derned som et godt alternativ til en familiebil fra C-segmentet.

Men den har dårligste finish, største forbrug og koster næsten tre gange så meget i ejerafgift som flere B-konkurrenter under 100.000 kr.
Et alternativ til de pladshungrende B-kunder er Seat Ibiza - en moderne og rummelig konstruktion fra VW-koncernen. Desværre kun med tre døre, hvis man skal under 100.000 kr. Det begrænser dens familievenlighed.

I den modsatte ende markerer Suzuki Splash og til dels Nissan Micra sig som de små klassekammerater. Til gengæld har de fem døre. Suzukiens store højde - man sidder også højt i Micra - gør kabinen forbløffende rummelig. Prisen betales i bagagerummet, hvor Splash reelt har mikro-dimensioner.

Følg med i nyheder og tests på Facebook

De to små klassekammerater er uhyre kvikke og letkørte. Micra er næsten en mini-GTi, der ryger fra feltet i acceleration og topfart. Især fra Opel Corsa, hvis svage motor kæmper en brav kamp mod tyskerens velformede, men tunge og solide karrosseri. Sammen med Seat Ibiza, der jo også er en slags tysker, slår den alle de andre i diciplinen at se godt ud.


Ville vælge Nissan
Da bilerne trods deres fælles tilhørsforhold i B-segmenet er så vidt forskellige, er det svært at udpege en klar vinder. Skulle jeg bruge udelukkelsesprincippet, ville Seat Ibiza og Opel Corsa ryge ud først på grund af deres kun tre døre.

Dacia er en tand for gammeldags og østblokagtig, mens Suzuki Splash er for lille til familiebrug. Tilbage står Nissan Micra, der nok er mindre end tre andre i testen, men stor nok til at rumme fem, forrygende sjov at køre, forsynet med fem døre og testens bedste garanti (sammen med Suzuki). Så den vælger jeg. Andre vælger givetvis anderledes.

 

  Dacia Sandero Suzuki Splash Nissan Micra Opel Corsa Seat Ibiza
Pris i kr. 99.990 99.990 99.990 99.990 99.990
Antal døre 5 5 5 3 3
Længde cm. 406 378 383 400 404
Bredde cm. 173 168 167 171 169
Højde cm.   156 159 152 149 143 
Kabineplads index  10 7 8 8
Bagageplads ltr.  320 178 265 285 284
Køreklar vægt kg  1.016 1.050 925 1.100 1.049
Totalvægt  1.500 1.485 1.425 1.565 1.540
Påhæng m/u bremser 505/1100 n/a n/a 0/500 520/100
Sikkerhed EURONCAP 4 4 4 5 5
Motorstørrelse ltr./antal cylindre  1198/4 996/3 1198/3 998/3 1198/3
Ydelse hk 75 68 80 65 60
Moment Nm 107 90 110 90 108
0-100 km/t sek. 14,5 14,7 13,7 18,2 15,9
Topfart 162 160 170 155 155
Årlig afgift 1660 580 580 1120 1120


Sælg din bil

Bilen sættes til salg på 20 markedspladser hos førende danske medier med ét klik.

Din annonce bliver synlig for mere end 550.000 bilkøbere i hele Danmark.

Opret en gratis annonce.

Se hvor din bil sættes til salg og læs mere om partnernetværket her

OPRET GRATIS ANNONCE NU
Klik her