Ideal-Mini’en
Den ligner sig selv, men teknikken er spritny, og især den nye 1,5 liters,  3-cylindrede turbobenzinmotor er decideret herlig.
Bilen har fået længere akselafstand og mere plads bagi. Dog ikke mere end at den stadigvæk lever op til sit navn: Mini.
Kabinen er blevet voksen, og speedometeret flyttet fra midten til den traditionelle plads bag rattet.
Lygterne er blevet større, og det samme er underlæben. Men for folk uden en nørdet interesse i biler vil den nye ligne den gamle på en prik.

Ideal-Mini’en

Mini Cooper er mellemste modelvariant af den nye Mini. Ikke så potent som Cooper S, men de 136 hk er rigeligt til at gøre vognen til en glædesspreder. Så tag bare den motor, og brug istedet pengene på udstyr, for det koster...


Det her er den nye Mini. Så tænker du måske ny? Hvorfor ligner den så den gamle på en prik? Det gør den, fordi den gamle var en gigantisk succes med 2,5 mio. solgte eksemklarer siden 2001 og en salgskurve, der aldrig knækkede. Den slog salgsrekord efter salgsrekord. Så BMW, der ejer Mini, besluttede simpelt hen at holde fast i grunddesignet, men skifte mekanik og teknik ud.

Mini er blevet marginalt større. Den er blevet ti centimeter længere, og på bagsædet betyder det hele 23 cm ekstra plads til knæene. Hvordan man har kunnet klemme en voksen derind før, står nu lidt hen i det uvisse, for bagsædepladsen er stadigvæk trang. Men okay - bilen hedder Mini og har aldrig slået sig op på sin størrelse eller praktiske anvendelighed, så det lever vi med. Minis slagnummer har derimod altid været dens fabelagtige køredynamik. Kvikke motorer, et præcist styrtøj og evnen til at klistre til vejen som en sugemalle til indersiden af et akvarieglas.

Bilen.dk's brugtbilmarked:
Søg brugt Mini Cooper
Søg brugt Mini One
Søg brugt Mini Countryman

Her fraviger Mini ikke opskriften. Den nye Mini er lige så fabelagtigt underholdende som forgængeren - men mere miljøbevidst. Motoren i testbilen er en helt ny 3-cylindret sag på 1,5 liter. Med turbo yder den 136 hk og solide 220 Nm helt nede fra 1.250 o/min. Og hvis det er sort snak for dig, så betyder det løst oversat, at der er godt med kræfter, når du træder på speederen - lige meget hvilket gear du kører i... Og det med miljøet: Den udleder kun 105 g CO2/km og triller på papiret 22,2 km/l. Det er kun 1,6 km/l mindre end den hyper poplulære VW Up, der kun yder lidt under det halve. Så det er rigtigt flot.

Men tilbage til underholdningsværdien. Det fede ved Mini er, at du kan smutte igennem kurver med en fornemmelse af, at bilen har sugekopper under hjulene. Det er samme fornemmelse som i rutchebanen i Tivoli, og fordi bilen er så lille og intim, leverer den underholdningen, uden du behøver flirte med fartgrænsen. Den leverer kilometer efter kilometer af lovlig og lettilgængelig underholdning på hjul, og det elsker jeg den for.

Tilmeld dig BILEN.dk's ugentlige Nyhedsbrev

Vi kunne stoppe her, og erklære den nye Mini for en 360 graders succes. Men: Nu koster testbilen 250.000 kr., og derfor kan vi godt tillade os at stille krav og gå lidt kritisk til værks. Omkring køreoplevelsen elsker jeg styretøjet og den hårde affjedring. Det er i bilens kurveknusende ånd. Derfor bliver jeg også uhyre irriteret over den her sløve speederrespons. Det er, som om der er et splitsekunds forsinkelse, og det harmonerer dårligt med den ellers kontante Mini. Indenfor er kabinen også blevet lidt for voksen til mig. I den gamle sad speedometeret centralt - som i originalen fra 1959. Måske ikke praktisk, men vildt charmerende. De har bibeholdt cirklen, men har nu skovlet en uklædelig lille firkantet radio ind i hullet. Det giver en anmærkning. Kontakterne til vinduerne er flyttet ud til dørene fra midtekonsollen. Igen har praktikaliteten vundet over charmen.

Lidt vanvid er der dog blevet plads til. Vippekontakten til at starte motoren med ligner noget til at affyre missiler med, og det går rent ind i mit umodne automobilhjerte. Mest problematisk er dog prisen på udstyr til Mini. Mini Cooper med 136 hk koster i udgangspunktet 250.000 kr. Men færdigudstyret sniger den sig op på 330.000 kr. Knapperne på rattet koster 6.363 kr. Læderet på rattet 4.826 kr. Beklædningen af instrumentbordet i lidt ekstra lækker plast koster 3.730 kr., og Bluetooth tilkoblingen betaler du 3.291 kr. for.

Se også:  Når småt er rigtigt godt

Og det bliver ikke bedre udenfor. De fine 17 tommer fælge koster 17.000 kr., og så koster lakeringen 10.970 kr. Helt ærligt. 11.000 kr. for metallak. Det koster 6.000 kr. på en Skoda Octavia, og den har dobbelt så stort et overfladeareal. Og listen fortsætter, så de 250.000 bliver til 330.000 kr. Men også her ligner den nye Mini den gamle, og det afholdt ikke kunderne fra at skrive slutsedler.
Så måske jeg bare skal holde op med at være en kritisk og sur gammel mand og køre ud og nyde livet lidt. For efter et par hundrede meter i Mini'en er prisen glemt, og smilet breder sig.

Dét kan Mini. Den er en regulær glædesspreder, og hvem kan sætte en pris på det?

Følg med i nyheder og tests på Facebook





Sælg din bil

Bilen sættes til salg på 20 markedspladser hos førende danske medier med ét klik.

Din annonce bliver synlig for mere end 550.000 bilkøbere i hele Danmark.

Opret en gratis annonce.

Se hvor din bil sættes til salg og læs mere om partnernetværket her

OPRET GRATIS ANNONCE NU
Klik her