Dieselmonsteret
Prisen er på 1.877.895 kr., og testmodellen har fået lidt ekstra udstyr så prisen passerer de 2,1 mio. kr. Det er, som det er i den klasse. Og hvis man afskyr flødeskum, så koster basismodellen med to-hjulstræk og firecylindret dieselmaskine fra 1.100.775 kr. på hvide plader.
Prisen er på 1.877.895 kr., og testmodellen har fået lidt ekstra udstyr så prisen passerer de 2,1 mio. kr. Det er, som det er i den klasse. Og hvis man afskyr flødeskum, så koster basismodellen med to-hjulstræk og firecylindret dieselmaskine fra 1.100.775 kr. på hvide plader.
Prisen er på 1.877.895 kr., og testmodellen har fået lidt ekstra udstyr så prisen passerer de 2,1 mio. kr. Det er, som det er i den klasse. Og hvis man afskyr flødeskum, så koster basismodellen med to-hjulstræk og firecylindret dieselmaskine fra 1.100.775 kr. på hvide plader.

Dieselmonsteret

Tredje generation af X5 spænder bredere end nogensinde før. Vi har testet topmodellen med licens til at male BMW-smil med den brede pensel.


Der er noget nærmest infernalsk onskabsfuldt over den her motor. Den lyder ikke sådan. Nuvel - den har vellyden fra en rækkesekser. Men den lyder ikke så brutal som den er. Men sæt gearkassen i sport og træd speederen dybt ned i gulvtæppet, og et regulært helvede bryder løs. Med 700 Nm og 381 dieselhestekræfter, har den nye BMW X5 nemlig fået BMWs monumentale treliters dieselmaskine med tre turboer under hjelmen, og det betyder vægtforskydelse i en liga, hvor selv NASA vil fatte interesse. Dens små 2,3 tons inkl fører rammer 100 km/t på 5,3 sekunder...

Brugtmarked:
Søg brugt BMW X5
Søg brugt Audi Q7
Søg brugt Mercedes GL

Men først bilen. Det her er tredje generation af BMWs populære X5 luksus-SUV. Mens Mercedes var først med det rendyrkede luksus-SUV koncept med M-Klassen tilbage i 1997, var det BMW, der med deres svar på tiltale i form af X5 i 1999 demonstrerede, at en luksus-SUV også kunne være en køredynamisk fornøjelse. Den lå skarpere i kurverne, og smurte det klassiske BMW-smil på tværs af de nybagte ejeres ansigter. Siden er bilen blevet en af Bayernes største salgssucceser, og i 2011 var det kun 5-serien og 3-serien der solgte bedre end X5. En imponerende præstation. Og det fortæller i virkeligheden også en hel del om den nye tredje generation af X5, der landede i Danmark omkring årsskiftet.

For som enhver succesfuld fodboldtræner ved, så skal man ikke ændre på en vindende startopstilling. Og derfor ligner X5 sig selv i en grad, der får beskueren til at mistænke bilen for blot at være et facelift. Og en række elementer går da også igen fra forgængeren. Men bilen er tilstrækkeligt ændret til at kvalificere sig som en ny model. Største nyhed er introduktionen af to-hjulstræk og tilføjelsen af en brændstofbesparende firecylindret motor. Den model hedder BMW X5 sDrive25d og kører imponerende 17,9 km/l. Samtidigt er bilen blevet lettere og har fået flere elektroniske hjælpemidler installeret.

Tilmeld dig BILEN.dk's ugentlige Nyhedsbrev

Men det er især indenfor, at X5 syntes forandret. Modellen produceres på BMWs fabrik i Spartanburg, South Carolina, og BMWs amerikanske modeller har traditionelt set afleveret et fattigere kvalitetsindtryk af kabinen, end deres tyskproducerede fætre. Men med X5 syntes BMW at have lukket det hul, med en bedre finish og et mere kræsent materialevalg. Den er markant mere indbydende end sin forgænger, omend designet stadigvæk forekommer lidt kedeligt og konservativt. Men igen - ikke pille ved en formel der virker.

Og så er vi tilbage ved den herlige motor. Testbilen hedder BMW X5 M50d, og selvom det lyder som et randomiseret kodeord, du har trukket på en webtjeneste for langdistanceopkald, så giver navnet uhyre god mening for BMW-kendere. X5 er modeltypen, M'et betyder at BMWs motorsportsfolk har været indover automobilet og 50d indikerer dieselkræfter som i en mindre coaster. Og alt sammen smører det føromtalte BMW-smil ud i ansigtet allerede før startknappen trykkes ind. Bilen er en regulær brølabe på hjul, når dieselmotoren får lov at levere. Og i sportplus-indstillingen med sene gearskift, skarpere speederrespons, strammere undervogn og tungere styring, er vognene uhyre underholdende - på trods af størrelsen.

Følg med i nyheder og tests på facebook

Men at køre aggressivt i en luksus-SUV er lidt som at tage en bryggerhest ud på en springbane. Det bliver aldrig hverken kønt eller naturligt. Så selvom bilen på imponerende vis udfordrer naturlovene, har den flere kræfter end man rigtigt får brug for. Også selvom man trækker hesteanhængere eller en stor buggycampingvogn. På den anden side, hvis man hylder reglen om at flødeskum er godt, men mere flødeskum er endnu bedre, så sidder den store M50d lige i skabet.


Skal du sælge din bil? Så husk du kan gøre det her



BMW X5 M50d

Pris inkl. lev. og ekstraudstyr: 2.130.062 kr.
Sikkerhed Euro NCAP: ikke testet
Mål (l/b/h): 489/194/176 cm
Bagagerum: 650-1.870 liter
Køreklar vægt/last: 2.225/680kg
Påhæng m bremser: 3.500 kg
Motor: R6 turbodiesel på 2.993 cm3
Effekt: 381 hk v. 4.000 o/min
Drejn.moment: 740 Nm v. 2.000-3.000 o/min
Transmission: 8-trins aut.
0-100 km/t: 5,3 sekunder
Tophastighed: 250 km/t
Forbrug/EU-norm: 14,9 km/l
CO2-udledning: 177 g/km
Årlig ejerafgift: 7.360 kr.
Garanti (mek/lak/rust): 2/3/12 år