Arbejdshest med tatoveringer

Arbejdshest med tatoveringer

I elektronisk slæbegear og med standardmonterede tærrændæk kommer Amarok Canyon frem næsten over alt.


»Fedest,«, udbryder genbo Mike, da jeg ankommer til matriklen med ugens testbil, VW Amarok Canyon.

Jeg har netop diskuteret, hvem der monstro kunne være interesseret i sådan et udliret dobbeltkabineuhyre med fire store projektører på taget, gigantiske tærrænhjul og et 2,52 kvadratmeter stort lad - det bredeste i klassen og stort nok til en europalle.

Bilen.dk's brugtbilmarked:
Søg brugt VW Amarok

Svaret står foran mig med masser af tatoveringer, overarme som bundgarnspæle og et udseende mere a la Bronx end Gentofte. Sådan kan en ung succesrig håndværksmester sagtens se ud i dag. Mike kører Audi V10 til daglig, har 21 mand i sit brød og er trods sit barske udseende arbejdsom og fredelig som dagen er lang.

Mike får en tur og kølnes. Den mangler »punch«, mener han. 180 hk til en vægt på 2,1 tons er jo ikke ligefrem de US-værdier, som udseendet antyder. Og selv om momentet på 420 Nm allerede indfinder sig ved 1.750 o/m., skal hver eneneste Nm på overarbejde, hvis den tilladte vogntogsvægt på 5.950 kg. udnyttes.

Tilmeld dig BILEN.dk's ugentlige Nyhedsbrev

Canyon-udgaven er den dyreste af alle Amarok-udgaver og alene om standardudstyr som groftmønsterede dæk, læderindtræk, sidebars og stylingbars. Deuden den eneste, der fås i testbilens kulør kobberorange.

Som den står der i al sin udlirede herlighed, ligner den noget fra en amerikansk midwestfilm, men bag den barske facade banker der lige som i Mikes tilfælde et fornuftigt og arbejdsom hjerte. Amarok er behagelig som en personbil på landevejen, fremkommeligheden selv i tærrænet og ikke ramt af vandskræk. Den såkaldte vadehøjde er en halv meter. Uden snorkel.

Testbilen har det hele inkl. ottetrins automatgearkasse, firehjulstræk, klimaanlæg, og elektronisk aktiveret slæbegear. Den har traditionelle bladfjedre, som kan vælges i stiv eller mindre stiv udgave alt efter, hvor mange kg. man agter at hælde i ladet. Vor bil med de mindst stive bladfjedre er forbløffende komfortabel også på ujævne veje.

Alt i alt en fascinerede arbejdshest for folk af Mikes støbning. Og 363.816 kr. kan næppe afskrække en ung tatoveret mand med 21 ansatte og en 10-cylindret Audi i garagen.

Se også: Farvel til VW Type 2


Skal du sælge din bil? Så husk du kan gøre det her



VW Amarok Canyon 2,0-I-Bi TDI 4Motion 180 hk

Pris inkl. lev.: 363.613 kr.
Sikkerhed Euro NCAP: fire ud af fem stjerner
Mål (længde/bredde/højde): 525/195/183 cm
Ladrum: 2,52 m2
Køreklar vægt/last: 2.100 / 2.151 kg
Påhæng: 3.000 kg.
Motor: 1.968 cm3 R4 turbodiesel
Effekt: 180 hk
Drejningsmoment: 420 Nm/1.75+ 0/m
Transmission: Ottetrin automatik
0-100 km/t: 11,3 sek.
Tophastighed: 174 km/t
Forbrug/EU-norm: 12,5 - 13,2 km/l
CO2 udledning: 199 - 211 g/km
Årlig ejerafgift: 8.520 kr.
Tillæg privat brug: 5.510
Garanti (mek/lak/rust): 2/3/12 år.