Stationcars del 8: Klassens køreglade
Ford Focus stationcar er køredynamisk som få. Selv med en umiddelbart lille 3-cylindret 1-liters turbomotor gør den det fantastisk.
Stort og regulært Focus-bagagerum med et plant gulv. Bagklappen åbner tilstrækkeligt højt til, at man ikke slår hovedet.
Man sidder en smule lavt i Focus-bagsædet, men pladsen til knæ og isse er rimelig.
Ergonomien bag Focus-rattet er perfekt. Midterkonsollens gnidrede design kræver dog tilvænning, og den blå skærm i midterkonsollen er ikke en bil anno 2013 værdig.

Stationcars del 8: Klassens køreglade

Ford Focus. Focus er køredynamisk testens klart bedste, og dens 3-cylindrede motor er imponerende.


Hvis dét at køre bil gerne må være en god oplevelse, så er Ford Focus det rette valg. For bag rattet af den bliver man glad. Hver gang. Sædet støtter alle de rigtige steder, afstanden til rat og pedaler passer enhver til perfektion, og det lækre læderrat med udskæringer til tommelfingrene passer som hånd i kørehandske.

Start motoren, og Fords prisvindende 3-cylindrede 1-liters motor pludrer i gang, 1. gear i den fine gearkasse klikkes ind, og Focus'en er klar til at underholde.

Bilen.dk's brugtbilmarked:
Søg brugt VW Golf
Søg brugt VW Golf Plus
Søg brugt Ford Focus

Focus har siden Generation 1 før årtusindskiftet stået for køredynamik i høj potens, og det gør den stadig. Også med en umiddelbart lille motor, der qua turboen og en masse magi alligevel yder 125 hestekræfter og har et maksimalt moment, der byder sig til allerede fra 1.400 o/min.

Focus styrer ultrapræcist, undervognen mikser på magisk vis sport med en passende portion komfort, og selv om motoren ikke er et hårdtpumpet muskelbundt, så formår den på én og samme tid at underholde og være snusfornuftig. Og så kan en køreglad familie nærmest ikke ønske sig mere.

Focus med højeste udstyrsniveau, Titanium, er særdeles fornuftigt prissat til 273.270 kr. Med den 4-cylindrede 1,6 liters Ecoboost-motor, der yder 150 veloplagte heste, er prisen blot 11.000 kroner højere.

Det er også på sin plads at rose Ford for at tilbyde en sikkerhedspakke til kun 13.500 kr. med Active City Stop, der nedsætter risiko for kollision med forankørende i langsomtkørende trafik, træthedsregistrering, blindvinkelovervågning, aktiv vognbaneassistent, registrering af færdselstavler samt automatisk op- og nedblænding af fjernlyset. Dét er ganske enkelt flot og langt bedre end de andres formåen.

Bagsædet fortjener også ros - her sidder man en anelse dybere end i flere af de andre, men der er tilstrækkelig plads til knæ og isse. Bagagerummet er med sine 490 liter gennemsnitligt.

En finger kan dog løftes. Midterkonsollen kræver med sine skråtstillede knapper mere end almindelig tilvænning, og den blå skærm med info om radio, klimaanlæg m.m. får skærmen på en ny mobiltelefon til at ligne en milliard - som en af testchaufførerne udtrykker det: »Indretningsarkitekturen er horribel. Vi har hér en blanding af Star Wars og Tilbage til Fremtiden.«

Konklusion

Ford Focus har den herlige egenskab, at den både er snusfornuftig og køreglad. Selv om motoren har testens laveste volumen, er den tæt på at være testens bedste. En 2. plads til Focus.

Antal stjerner: 5 ud af 6 stjerner 

 

Stationcars artikeloversigt:

Del 1 - Indledning

Del 2 - Agterlanternen Cruze

Del 3 - Gammeldags Megane

Del 4 - Fremsynede Auris

Del 5 - Gedigne i30

Del 6 - Komfortable Astra

Del 7 - Golfklassens Godfather

Del 8 - Klassens køreglæde

Del 9 - Den tjekkiske vinder


Tilmeld dig BILEN.dk's ugentlige Nyhedsbrev



Ford Focus Stationcar 1,0 (125 hk) Titanium

Pris inkl. lev.: 273.270 kr.

Pris billigste: 212.450 kr.

Sikkerhed Euro NCAP: 5 stjerner (2012)

Mål (længde/bredde/højde): 456/182/151 cm

Bagagerum: 490-1.515 liter

Køreklar vægt/last: 1.316/584 kilo

Påhæng u/m bremser: 655/1.200 kilo

Motor: R3, 999 cm3, turbo, 12V

Effekt: 125 hk v. 6.000 o/min

Drejningsmoment: 200 Nm v. 1.400 o/min

Transmission: 6-trins man., forhjulstræk

0-100 km/t: 11,5 sek.

Tophastighed: 193 km/t

Forbrug/EU-norm: 19,6 km/l

CO2-udledning: 117 g/km

Årlig ejerafgift: 1.120 kr.

Garant (mek/lak/rust): 2/2/12 år

Standardudstyr: 6 airbags, 2 selehuskere, stop-start, 2-zonet klimaanlæg, læder på rat og gearknop, 4 x elruder, højdejusterbare forsæder m. varme, elektrisk justerbare sidespejle m. varme, aut. nedblænding af bakspejl, varme i forrude, fartpilot, regnsensor, midterarmlæn for og bag, ratbetjent cd-radio m. usb- og aux-in, bluetooth, 16 tommer alufælge.

Ekstraududstyr bl.a.: Metallak (6.000 kr.), 5 selehuskere (700 kr.), Fører Assistance Pakke m. Active City Stop, førerovervågning, vognbane- og blindvinkelassistent, registrering af færdselstavler og aut. op- og nedblænding (13.500 kr.), P-sensor (7.500 kr.), xenon (12.300 kr.), navigationsanlæg (15.000 kr.). (13.500 kr.), P-sensor (7.500 kr.), xenon (12.300 kr.), navigationsanlæg (15.000 kr.).




Sælg din bil

Bilen sættes til salg på 20 markedspladser hos førende danske medier med ét klik.

Din annonce bliver synlig for mere end 550.000 bilkøbere i hele Danmark.

Du kan oprette en gratis annonce med ét billede.

Se hvor din bil sættes til salg og læs mere om partnernetværket her

OPRET GRATIS ANNONCE NU
Klik her