Luksus i lommeformat
Citigo Sport er udstyret med sportsundervogn inkl. lækre, store sorte alufælge. De gør køreegenskaberne ganske sportslige. Sportsundervognen er dog standard i de fleste Citigo-varianter i Danmark.
Bagfra fornemmes det, at i10 er en noget bredere bil end Citigo. Indvendigt fornemmes ikke den store forskel.
Kabinen i begge biler byder på lækker instrumentering og tofarvede sportssæder. Med stort S hos Skoda.
Bagfra fornemmes det, at i10 er en noget bredere bil end Citigo. Indvendigt fornemmes ikke den store forskel.

Luksus i lommeformat

Ny Hyundai i10 udfordrer VW-trillingerne


Da VW-koncernen sendte mikro-trillingerne VW Up, Skoda Citigo og Seat Mii på markedet, blev alle andre mikroer overhalet indenom .
VW-produkterne tilbød simpelthen mere bil for næsten samme lave pris, især hvis man valgte de billigere udgaver fra Seat eller Skoda. Og oplevelsen af komfort og plads kunne hverken mikro-trillingerne fra Peugeot/Citroen/Toyoya eller de koreanske mikro-biler hamle op med.

Brugtmarked:
Søg brugt Skoda Citigo
Søg brugt Hyundai i10


Men nu er konkurrenterne ved at komme sig oven på granatchokket. Snart sender Peugeot/Toyota/Citroen et hold nye trillinger på markedet og i starten af det nye år kaster Hyundai et nyt større og bedre våben ind i kampen om danske mikrokøbernes gunst i form af model i10.


Vi har arrangeret en dyst mellem denne dugfriske nyhed og (som repræsentant for VW-trillingerne) Skoda Citigo. Begge biler starter i basisudgave en anelse under 90.000 kr., men for afvekslingens skyld og fordi de færreste mikro-købere i virkeligheden vælger basisudgaven, (for skoda Citigos vedkommende 25 pct.) er vi gået langt op i udstyrsniveau til den 125.000 kr. dyre Hyundai i10 Style og den 123.000 kr. dyre Citigo Sport.

Tilmeld dig BILEN.dk's ugentlige Nyhedsbrev


Bilerne er på en lang række punkter ganske jævnbyrdige, men på enkelte områder er der store forskelle. Først og fremmest tilbyder Hyundai den suverænt bedste garanti med fem år uden kilometerbegrænsning, hvor Skoda nøjes med to år. Hyundai yder desuden fem år på lakken mod Skodas tre år, lige som der er gratis vejhjælp til i10-ejeren i hele garantiperioden, hvis behovet skulle opstå.
Med midler som disse har Hyundai opnået en fantastisk global succes og en postion som verdens fjerdestørste bilproducent kun overgået af Toyota, GM og VW. Bilmærket ligger nummer syv på listen over de mest værdifulde bilbrands.


Hurtigere end den anden


Der skal ikke mere end et kort blik ind i kabinen på den nye i10, før det står lysende klart, at den er milevidt foran den gamle. Lækre farver, langt mere plads, fordi længde, bredde og højde er vokset markant. Endda så meget, at den er betragtelige 11 cm længere end konkurrenten fra Skoda og nogle cm bredere.
Det betyder dog ikke, at Citigo pladsmæssigt løbes over ende. Akselafstanden og bredden er stadig klart i Citigos favør, og såvel bagagerum som indvendige plads er jævnbyrdig på nær ubetydelige marginaler. VW-trillingerne er mesterligt pladsudnyttet. Derfor uafgjort på plads.


Med hensyn til dynamik har Hyundai på motorsiden et plus. Den koreanske trecylindrede maskine er seks hk stærkere end Skodas ligeledes trebenede kraftpakke, men de ekstra hk sluges af højere vægt. Dertil kommer, at Citigo har et lidt højere drejningsmoment. Især i bunden af omdrejningstallet.
Derfor sprinter Citigo til 100 km/t et halvt sekund hurtigere end i10, lige som topfarten er seks kilometer højere. Man kunne formode, at de ekstra kilo i koreaneren var brugt på lyddæmpning, men jeg synes ikke, at der er den store forskel. Begge biler ligger milevidt under det støjniveau, vi kender fra de ældre mikrokonstruktioner.


Da Citigo Sport med sine 15 tommer store alufælge mod 14 tommer i i10 Style er en anelse mere direkte i styringen og hænger lidt bedre fast i asfalten, tildeler vi den en sejr på dynamik. Med i billedet hører dog, at man hos Hyundai kan vælge den firecylindrede 86 hk stærke 1,25 ltr. maskine for 10.000 kr. ekstra, og så er den pludselig forvandlet til noget nær en mikro-raket.
Men mon ikke køberne til disse meget veludstyrede biler tænker mindre på hestekræfter og topfart end på udstyr, I den sammenhæng må det være en smagssag, om man foretrækker varme i rattet, tågelygter, hill-start og ratbetjent Bluetooth som i i10 Style eller de nævnte store alufælge fra Skoda, der også tilbyder sportsundervogn, citysafe (kollisionsbegrænsende). læderpakke (rat, gear m.m.) samt forberedelse for navigation.

FLERE NYHEDER - besøg os på Facebook!


Min favorit

Som nævnt holder jeg meget af Skoda'ens faste undervogn, hvorimod jeg ikke er tilhænger af Sports-modellens udlirede foliering med fartstriber osv. Heller ikke de meget mørktonede bagruder falder i min smag.
Til gengæld påskønner jeg det fabelagtige LED-lys i i10 Style og variantens opvarmede rat. Jeg havde nemlig minusgrader under dobbelttesten. I det hele taget virker det som om, der hurtigere er varme i i10 end i Citigo. Måske en konsekvens af Skoda-maskinens ekstremt høje virkningsgrad og tilhørende flotte benzinøkonomi. Den producerer meget lidt spildvarme.
Så det falder svært at finde en vinder. Jeg kan bedst lide at køre i Skodaen. Der desuden præsterer den bedste brændstoføkonomi. Men Hyundais fabelagtige garantiforhold vejer så tungt, at den efter min opfattelse er det bedste bud på en vinder.



FAKTA:

Hyundai i10
1,0 Style

Pris ekskl. lev.: 125.000 kr.
Sikkerhed Euro NCAP: Ikke testet
Mål (Længde/bredde/højde): 367/166/150 cm
Bagagerum: 252 ltr.
Køreklar vægt/last: 1.008/412 kg
Påhæng m/u bremser: 0 kg
Motor: 998 ccm
Effekt: 66 hk/5.500 omdr.
Drejningsmoment: 95 Nm/3.500 omdr.
Transmission: 5 gear manuel
0 - 100 km/t: 14,9 sek.
Topfart: 155 km/t
Forbrug EU-norm: 21,3 km/l
CO2-udledning: 108 g/km
Årlig ejerafgift: 580 kr.
Garanti mek./lak/rust: 5/5/12 år,


Skoda Citigo
1,0 Sport

Pris ekskl. lev.:
123.000 kr. (kampagne)
Sikkerhed Euro NCAP: 5 stjerner
Mål (Længde/bredde/højde): 356/164/146 cm
Bagagerum: 251 ltr.
Køreklar vægt/last: 940/350 kg
Påhæng m/u bremser: 0 kg
Motor: 999 ccm
Effekt: 60 hk/5.000 omdr.
Drejningsmoment: 95 Nm/3.000 omdr.
Transmission: 5 gear manuel
0 - 100 km/t: 14,4 sek.
Topfart: 161 km/t
Forbrug EU-norm: 24,4 km/l
CO2-udledning: 95 g/km
Årlig ejerafgift: 580 kr.
Garanti mek./lak/rust: 2/3/12 år,




Sælg din bil

Bilen sættes til salg på 20 markedspladser hos førende danske medier med ét klik.

Din annonce bliver synlig for mere end 550.000 bilkøbere i hele Danmark.

Opret en gratis annonce.

Se hvor din bil sættes til salg og læs mere om partnernetværket her

OPRET GRATIS ANNONCE NU
Klik her