A8: Luksuslimousinen fra Audi
Audi A8 har fået en visuelt diskret, men alligevel seriøs opdatering. Samme motorer, men mere effektive, nye LED-for og baglygter, som nu er standard. Dertil en generel finpudsning, der sikrer A8 en sikker position i luksuslimousinernes Champions League.
Audi A8 har fået en visuelt diskret, men alligevel seriøs opdatering. Samme motorer, men mere effektive, nye LED-for og baglygter, som nu er standard. Dertil en generel finpudsning, der sikrer A8 en sikker position i luksuslimousinernes Champions League.
Med Audis Matrix LED-lygter bliver nat til dag. Det lange lys er altid tændt, og 25 dioder i hver forlygte sørger for at lyse forbi og dermed ikke blænde mod- og medkørende.
Med Audis Matrix LED-lygter bliver nat til dag. Det lange lys er altid tændt, og 25 dioder i hver forlygte sørger for at lyse forbi og dermed ikke blænde mod- og medkørende.
I den almindelige udgave er Audi A8 514 centimeter lang, akselafstanden er 299 cm, og pladsen er fornem. Den lange version er 527 cm lang, og de 13 cm er puttet ind mellem akslerne. Pladsen på bagsædet er dermed fyrstelig.
Her er vi om bord i den lange A8'er med to VIP-bagsæder. Mængden af luksus- og komfortudstyr er nærmest uudtømmelig.
Her regerer chaufføren, eller den ejer, der foretrækker selv at sidde bag rattet af sit velkørende luksuskøretøj. Klassisk overskuelig Audi-betjening - den stadigt stigende mængde af ekstraudstyr gør dog, at producenterne skal være meget opmærksomme på at gøre betjeningen så enkel og intuitiv som muligt. Antallet af knapper og funktioner er i topmoderne biler som Audi A8 ganske omfattende.

A8: Luksuslimousinen fra Audi

Audi A8 er den mest komplette af de store luksusdyr. Imponerende over hele linjen uden nævneværdige svagheder.


Med Audi A8 er vi oppe i de luftlag, hvor mængden af luksus og komfort nærmest er uudtømmelig. Hvor kun det bedste er godt nok.

Hér bliver producenterne målt på deres teknologiske kunnen, hér gælder det om at præstere optimalt, ikke blot på nogle udvalgte punkter, men i alle spillets facetter. Uden at vise mindste tegn på svaghed og uden på noget tidspunkt at gå på kompromis.

De vigtigste, klassiske konkurrenter hedder BMW 7-serie og Mercedes-Benz S-Klasse med særdeles kompetente og spændende dark horses som bl.a. Jaguar XJ, Lexus LS 460/600, Maserati Quattroporte og Porsche Panamera i kulissen.

Bilen.dk's brugtbilmarked:
Søg brugt Audi A8
Søg brugt BMW 7-serie
Søg brugt Mercedes-Benz S-Klasse

Dagens bil, Audi A8, der er fra 2010, kommer nu i en opdateret version. Og hvilken herlighed.

Kvalitet og finish er mindst på højde med den helt nye topmodel fra Mercedes, luksus- og komfortudstyret er statsoverhoveder og erhvervslivets tungeste drenge værdigt, og så fås motorer og drivlinjer i et udvalg, hvor kun de største krakilere kan finde noget at brokke sig over.

Designet er klassisk Audi-rent, diskret med et umiskendeligt overklasse-touch. Nogle vil mene, at Audis design er kedeligt, grænsende til intetsigende, andre at det er smukt, enkelt og tidløst. I hvert fald er man ikke i tvivl om DNA'et, når den 514 centimeter lange limousine står der i sin voluminøse profil. Eller når man beskuer frontens helt nye, hyperintelligente Matrix LED-lygter. Eller når man kaster blikket på den nydelige bagdel.

Udsøgt V8-diesel
Ejere/brugere af luksuslimousiner vil ofte opleve deres vogntøj fra højre bagsæde, hvor der på alle tænkelige måder er er tænkt gode tanker for dem. Men også chaufføren, eller de ejere, som insisterer på selv at sidde bag rattet, er der i den grad kræset for. Oplevelsen i venstre forsæde er, uanset om man vælger danskerløsningen 3-liters V6-diesel med 258 bundsolide hestekræfter eller topmodellen S8 med 520 ivrige hestekræfter, udsøgt.

Se også: Verdens mest sporty limousine

Mest bjergtaget blev jeg af den 4,2 liters V8-diesel. Den har et uforligneligt overskud helt nede fra mellemgulvet (850 Nm), en særdeles fornem gangkultur og alligevel et tilbagelænet, imponerende kraftoverskud, så de fleste, hidsige sportsvogne bliver sat til vægs, hvis de skulle forsøge at distancere A8'eren i et sprint (0-100 km/t på 4,7 sekunder).

Kunsten at frasortere uvedkommende lyde mestrer Audi-folkene også, og mest udsøgt er fraværet af generende støj i 4,2 TDI.

Den 8-trins automatgearkasse (standard) skifter sømløst og lynhurtigt, og Audis Quattro-firehjulstræk (standard) overfører kræfterne uden at kny. 4,2 TDI og S8 har tilmed et sportsdifferentiale til bagakslen, der blot gør bilens evner endnu mere overbevisende.

Mest af hensyn til de nyrige kinesere, for hvem diskretion og afdæmpethed er fremmedord, man ikke ønsker at forstå, fås en W12-udgave med 500 hestekræfter. Netop Kina er et kæmpemarked for Audi, stedet hvor Audi sælger flest A8'ere, og i Kina skal de rigeste for alt i verden vise omverdenen deres enorme velstand. Dér er det således mere reglen end undtagelsen, at A8'erens »W12«-betegnelse og de fire ringe er overtrukket med 24 karats guld.

W12-versionen hopper vi let og elegant hen over, da den næppe vil spille nogen rolle i Europa.

VIP-luksus
Alle motorvarianter fås i en lang, statsoverhoved-/topchef-udgave. Den er 527 cm lang, akselafstanden er 312 cm, og VIP'en i højre bagsæde kan, forudsat at højre forsæde ikke er optaget af en livvagt eller en personlig assistent, nærmest ligge udstrakt, når forsædet foldes frem.

Mens arbejdet passes via internetopkoblingen, kan rygstykker masseres, TV-nyheder følges, eller yndlingsmusik aflyttes i det 19 højttaler-store, Bang & Olufsen-lydsystem, der med danske afgifter koster det halve af en Audi A3.

Se også: Årets Bedste Biler: Audi A3

Køleskab kan naturligvis krydses af på listen over udstyr, så man til enhver tid kan fremtrylle en flaske champagne.

Nat bliver til dag
Et hav af venlige assistenter bidrager til sikkerheden: Aktiv vognbaneassistent, der forsigtigt holder vogntøjet inden for stregerne, natsynsassistent, der uden for lygternes rækkevidde opdager mennesker og større dyr, og aktiv parkeringsassistent, der hjælper med at parkere i en snæver vending.

Endelig er der de nævnte Matrix LED-lygter. LED-lys er standard, men med Matrix (til en pt. ikke kendt merpris - regn med knap 40.000 kr.) har bilen efter mørkets frembrud konstant det lange lys tændt. De 25 dioder i hver forlygte sørger for ikke at blænde mod- og medkørende, men derimod lyse uden om dem. Dermed opnår Audi et gøre nat til dag.

4,2 TDI koster 1,84 mio. kroner, billigste 3,0 TDI står i knap 1,6 mio. kr. Med benzinmotor fås en 3,0 TFSI V6 til knap 1,7 mio. kr., en 4,0 V8 til næsten to mio. og endelig S8'eren til, præcis pris endnu ukendt, anslået 2,5 mio. kr. Endelig kommer en hybrid-udgave med 2-liters benzinmotor og elmotor. Merprisen for den lange A8'er vil være godt 100.000 kr.

Den fornyede A8 kan bestilles nu og ventes at være hos forhandlerne inden novembers udgang.

Præsentationen var betalt af Audi.

Følg med i nyheder og tests på facebook



Audi A8 4,2 TDI Quattro Tiptronic

Pris inkl. levering: 1.839.680 kr.
Sikkerhed Euro NCAP): Ej testet
Mål (længde/bredde/højde): 514/195/146 cm
Bagagerum: 490 liter
Køreklar vægt/last: 2.115/595 kilo
Påhæng u/m bremser: 750/2.300 kilo
Motor: V8, 4.134 cm3, twinturbo med intercooler, diesel, 32V.
Effekt: 385 hk v. 3.750 o/min
Drejningsmoment: 850 Nm v. 2.000-2.750 o/min
Transmission: 8-trins aut., firehjulstræk
0-100 km/t: 4,7 sek.
Tophastighed: 250 km/t
Forbrug/EU-norm: 13,5 km/l
CO2-udledning: 194 gram/km.
Årlig ejerafgift: 8.060 kroner
Garanti (mek/lak/rust): 2/3/12 år




Sælg din bil

Bilen sættes til salg på 20 markedspladser hos førende danske medier med ét klik.

Din annonce bliver synlig for mere end 550.000 bilkøbere i hele Danmark.

Du kan oprette en gratis annonce med ét billede.

Se hvor din bil sættes til salg og læs mere om partnernetværket her

OPRET GRATIS ANNONCE NU
Klik her