Gammel, men god

Gammel, men god

Der kommer ny Passat næste år, men den nuværende er såmænd udmærket.


Hvis nogen har slidt asfalten af de danske veje i mange år som firmabil, så må det være VW Passat Variant. Den har været med i rigtig mange år, og salgstallene for den er stadig ganske gode.

Det kan ikke helt skjules, at vi er ude i en lidt ældre konstruktion, og næste efterår kan vi da også regne med at få en ny model. Sandsynligvis får vi den at se første gang til den internationale biludstilling i Paris. Den nuværende model VII blev ganske vist først vist i slutningen af 2009, men den er reelt kun et facelift af forgængeren - ikke en helt ny bil som tallet ellers antyder. Omvendt blev den forsynet med moderne teknik som f.eks. by-nød-bremse-systemet, der standser bilen ved hastigheder under 30 kilometer i timen - typisk når man overser, at køen foran holder stille.

Bilen.dk's brugtbilmarked:
Søg brugt VW Passat
Søg brugt Ford Mondeo
Søg brugt Opel Insignia

Det fundamentale er i orden i en Passat. Der er fin plads over det hele - også i bagagerummet, uanset om det er den almindelige udgave eller om det er stationcar-varianten.

Foruden alderen i sig selv så kommer en af de markante trusler for Passat fra eget hus i form af den nye Golf VII, der næsten rummer det samme på alle leder og kanter, og i stationcarudgaven endda er i stand til at rumme en smule mere. Køremæssigt er Golfen også kommet foran, men det betyder nu ikke, at Passat er nogen dårlig kørt bil.

Vælger man benzinudgaven får man desværre lidt for meget støj fra motoren ind i kabinen, hvorimod dieseludgaverne har fin styr på lydniveauet.

Læs også:
BMW vs. Jaguar - Fornuft eller følelser
Japansk skønhed er din nye firmabil

Udbuddet af motorer til VW Passat er ret enkelt. Den fås med to benzinmotorer med henholdsvis 122 og 160 hk, og på dieselsiden er der enten 105 eller 140 heste.

Kombinerer man Passat-indkøbet med en dobbeltkoblingsgearkasse, så er man godt kørende. Den koster en merpris på 25.000 kroner, men er faktisk pengene værd. Og i forhold til de fleste konkurrenter er det faktisk billigt og særdeles velfungerende. Eneste minus er dog, at man kun kan tilvælge dobbeltkoblingsgearkassen i højeste udstyrsniveau.

FLERE NYHEDER - besøg os på Facebook!


Skal du sælge din bil? Så husk du kan gøre det her



VW Passat Variant Bluemotion DSG6 2.0 TDI Comfortline

Pris inkl. lev.: 458.670 kr.
Sikkerhed Euro NCAP: 5 stjerner (2010)
Mål (længde/bredde/højde): 477/182/152 cm
Bagagerum: 603 liter
Køreklar vægt/last: 1.601/609 kg
Påhæng m/u bremser: 1.800-2.000/750 kg
Motor: 1.968 cm3
Effekt: 140 hk v. 4.200 o/min
Drejningsmoment:
320 Nm v. 1.750-2.500 o/min
Transmission: DSG6 aut.
0-100 km/t: 10 sek
Tophastighed: 208 km/t
Forbrug/EU-norm: 19,2 km/l
CO2 udledning: 135 g/km
Årlig ejerafgift: 4.240 kr.
Garanti (mek/lak/rust): 2/3/12 år