Dobbeltduel:  Vinder på målfoto
Bagenden er som fronten helt nydesignet  på Micra, der præsenteres i forretningerne nu.
Yaris’ større bredde giver en mere autoritativ front med store luftindtag.
Micras nye front synes inspireret af Yaris med samme trapezformede luftindtag.
Bagagerummet er klart bedst i Yaris. Et ekstra rum findes under bundpladen.
Det lille og ret smalle bagagerum er Micras svageste punkt i daglig brug.
Selv store personer sidder udmærket bag i Yaris trods de beskedne ydre dimensioner.
Den lille Nissan rummer to voksne på bagsædet. Men knæpladsen er  begrænset
Micra har fået et kæmpeløft i kabinekvaliteten ved faceliftet. Nu på højde med Yaris.
Velordnet instrumentering og gode sæder i Yaris. Og moderne soft touch som standard.

Dobbeltduel: Vinder på målfoto

Ny prisbilig Nissan Micra udfordrer Toyota Yaris i miniklassen.


De massive prisfald i mikro-klassen smitter voldsomt af på de lidt større og betydeligt mere anvendelige mini-biler med ok plads til voksne også på bagsædet.

Brugtmarked:
Søg brugt Toyota Yaris
Søg brugt Nissan Micra

Næste weekend lancerer Nissan deres stærkt forbedrede Micra-model, der i følge producenten har gennemgået et så omfattende facelift, at der reelt er tale om en ny model. Den slags plejer jo at betyde prisstigninger, men merprisen i forhold til forgængeren er så beskeden og udstyrsniveauet så meget bedre, at der er relt er tale om et prisfald. Nissans danske importør kalder uden at rødme den »nye« Micra for Danmarks billigste femdørs minibil.
Det kan dog diskuteres. Suzuki mener jo også, at deres Splash er en mini, selv om den på alle dimensioner undtagen højden har mikro-statur. I mini-klassen, der i branchekredse kaldes B-segmentet, taler man hyppigt om B minus, B og B plus. Nissan har repræsentanter i alle tre delklasser, og der er ingen tvivl om, at Micra tilhører B minus med kun 383 i længden. De »voksne« minier måler fire meter eller mere.

FLERE NYHEDER - besøg os på Facebook!

Også Micras oplagte japanske konkurrent Toyota Yaris mangler en håndsbredde eller to i at være en firemeters bil, selv om den er seks cm længere end Micra. Tidligere kunne højkvalitetsmærket Toyota tillade sig at tage en betydelig merpris for Yaris i forhold til konkurrenterne, men den nådesløse priskrig i miniklassen fik tidligere på året Toyota til at justere prisen ned fra 125.000 til 115.000 kr. for tredørs modellen med mindste motor og laveste udstyrsniveau.
Det er dog stadig 8.000 kr. mere, end den nye Micra suger ud af tegnebogen i laveste udstyrsniveu. Endda med fem døre. Således konfigureret koster Yaris fra 131.000 kr. Vi kan med andre ord konstatere, at der fortsat er et pænt stort prisgab mellem de jo japanske mini-biler.

Yaris større end Micra

Til gengæld er den seneste Yaris, der blev præsenteret for knap to år siden, en noget større bil end Micra. Seks cm længere og tre cm bredere. Det mærkes i kabinen, hvor mere knæplads og mindre skuldergnubberi gør længere ture til en behagelig oplevelse.

Yaris-bagagerummet er 21 ltr. større og forsynet med adskillelse og pladsbesparende nødlappesæt. Micra nøjes med et gammeldags afdækket reservehjul, der sluger alt for meget plads i det lille rum.
Indtrykket af Yaris som en mærkbart større bil slår også igenne på vægten, hvor Toyotaens trecylindrede maskine har ca. 100 kg mere at skubbe rundt med end Micraens ligeledes trecylindrede motor. Sidstnævnte yder 80 hk mod Yaris 69 hk. Momentet er 110 mod 93. Der er ganske enkelt langt mere fut i den lille Nissan.
I parantes kan bemærkes, at Micra også fås som lomme-GTI med 98 hk kompressormotor til blot 130.000 kr. Stadig mindre end en fem dørs Yaris koster med 69 hk. Micras topfart og accelerationsevne er uanset motorisering klasser over, hvad Yaris kan tilbyde i prislaget op til ca. 130.000 kr.

Da den veloplagte Micra-maskine støjer og især vibrerer betydeligt mere end Yaris-motoren, henvender nyheden sig efter denne skibent mening sig mest til de unge af alder eller sind. Dem der holder af fest i gaden. Hvorimod der er noget mere sat, afdæmpet og nerveskånende over den blødere affjedrede Yaris.
Begge biler har fuld sikkerhedspakke selv i basisudgave med sideairbags, gardinairbags og selvfølgelig frontairbags. Toyota høster dog ekstra point på sin knæairbag i førersiden. Yaris opnåede de maksimale fem stjerner i crashtest hos Euro NCAP. Den nye Micra er ikke testet eller genberegnet. Den tidligere model opnåede fire stjerner, da den blev testet i 2010.

Tilmeld dig BILEN.dk's ugentlige Nyhedsbrev

Komfortudstyret er for begge bilers vedkommende glimrende prisen taget i betragtning med bl.a elopvarmede forsæder, elspejle, kørecomputer og ratbetjent radio. Der er selvfølgelig små forskelle hist og pist. Toyota tilbyder moderne soft touch selv i billigste udgave og et par højttalere mere.
Alt i alt to fine og meget konkurrencedygtige minibiler med flot finish og tre års garanti.

Hvilken, man skal vælge, afhænger selvfølgelig af behov. Prioriteres god plads og kørekomfort højest er Yaris det oplagte valg. Er dynamik og fem døre til lav pris sagen, klarer Micra sig bedst.

Ud fra mine personlige præferencer vinder Micra dysten på målfoto, fordi den tilbyder utroligt meget til en suveræn lav pris. Herunder rigtig meget køreglæde. Men jeg ville nok hive et par tusser ekstra op af tegnebogen og køre hjem i den fantastisk veloplagte kompressorudgave. Den tilbyder mere power og køreglæde til færre penge end nogen anden bil. Uanset klasse.

Læs også: Duel: Renault Captur vs Peugeot 2008



Data

Toyota Aygo
Pris inkl. lev.: 118.675
Sikkerhed Euro NCAP: 5 stjener
Mål (længde/bredde/højde): 389/170/151 cm
Bagagerum: 286 ltr.
Køreklar vægt/last: 1.072/ 390 kg
Påhæng: Ikke opgivet
Motor: 998 cm4 R3 12V
Effekt: 69 hk
Drejningsmoment: 93 Nm
Transmission: 5 gear forhjulstræk
0-100 km/t: 15,3 sek.
Tophastighed: 155 km/t
Forbrug/EU-norm: 20,8 km/l
CO2 udledning: 110 g/km
Årlig ejerafgift: 580 kr.
Garanti (mek/lak/rust): 3/3/12 år

Nissan Micra
Pris inkl. lev.: 110.570
Sikkerhed Euro NCAP: Endnu ikke testet
Mål (længde/bredde/højde): 383/167/152 cm
Bagagerum: 265 ltr.
Køreklar vægt/last: 925/405 kg
Påhæng: Ikke opgivet
Motor: 1.198 cm3 R3 12V
Effekt: 80 hk
Drejningsmoment: 110 Nm
Transmission: 5 gear forhjulstræk
0-100 km/t: 13,7 sek.
Tophastighed: 170 km/t
Forbrug/EU-norm: 20,0 km/l
CO2 udledning: 115 g/km
Årlig ejerafgift: 580 kr,
Garanti (mek/lak/rust): 3/3/12 år




Sælg din bil

Bilen sættes til salg på 20 markedspladser hos førende danske medier med ét klik.

Din annonce bliver synlig for mere end 550.000 bilkøbere i hele Danmark.

Du kan oprette en gratis annonce med ét billede.

Se hvor din bil sættes til salg og læs mere om partnernetværket her

OPRET GRATIS ANNONCE NU
Klik her