Fiat 500L er en mini-mpv
To-farvet er ikke standard, men kan tilkøbes.
Fiat 500L er en mini-mpv med god plads.
Det er forfra, at den store 500L minder om den almindelige 500 i formgivningen.
Det er fleksibelt, hvor meget der kan være i bagagerummet, det afhænger af, hvor langt bagsæderne er kørt tilbage.

Fiat 500L er en mini-mpv

En Fiat 500L er alt andet end lige netop en Fiat 500. Det er blot en forstørret Punto.


Da Fiat 500 kom til verden i den nye udgave for fire-fem år siden, stod verden næsten stille. Et ikon var genskabt, og i forhold til udgangspunktet var det faktisk lykkedes ret overbevisende at genskabe den lille 500 i en større udgave og så alligevel bevare det meste af charmen fra den oprindelige.

Italierne var begejstrede og med Fiat som den vigtige industri den nu engang er på de kanter, lykkedes det at holde noget af den størte fødselsfest i Fiats hjemby Torino ved Po-floden med så prominente gæster som den daværende ministerpræsident Romano Prodi.

Det hele var en slags smuk pseudoforestilling, for i virkelighedens verden er 500 produceret i Polen, der har ry for at være den bedste Fiat-fabrik.

Bilen.dk's brugtbilmarked:
Søg brugt Fiat 500 L
Søg brugt Fiat Punto
Søg brugt Fiat Stilo

Det højner kvaliteten, og Fiat 500 har da også været en salgbar succes.
Det må være derfor, at Fiat fandt det nødvendigt at udvide med en Fiat 500L. L står for large, og det er bestemt en betegnelse, der er på sin plads, for det er en stor bil med masser af plads foran, på bagsædet og selv bagagerummet er i en hæderlig størrelse. Bagsædet kan iøvrigt skubbes frem og tilbage, så man kan vælge, om der skal langbenede med eller mere bagage. Man sidder med en mpv-højde i bilen.

Alligevel er alt ikke fryd og gammen. For mens det er ok med L'et i modelbetegnelsen, så er det en urimelig tilsnigelse, at kalde den for 500. Det må være rent kommmercielle grunde, der har fristet Fiat til i den grad at misbruge sit eget ikon, for ellers findes der overhovedet ingen grund til, at bilen skulle hedde 500.

Læs også: Jazz swinger stadig

Måske havde Multipla været et bedre navn eller Grande Punto måske tilføjet et L. For Fiat 500L er og bliver en stor Punto. Den er da også bygget på en forlænget Punto-undervogn, så det havde på alle måder været nærliggende.

Kørselsmæssigt er den en smule varevognsagtig, især fordi stolene er lidt køkkenagtige hårde, hvilket også gælder det meste indvendige materiale. Som sådan kører den godt nok, men den bliver lidt hystriske, når man drejer skarpt med lidt frisk hastighed. Så det skal man ikke gøre, og det er ikke det, der er dens gang på Jorden alligevel. Man sidder dejligt højt, og udsynet ligefrem er ganske godt, men drejer man, så kan der nemt skjule sig noget, der hvor den skrå a-stolpe går ned og så støttestolpen et nummer længere inde. Til gengæld er udsynet bagud fremragende, fordi taget går så lige ned bagtil.

Læs også: Ny Golf er bedre end nogensinde

Motoren på knap 1,4 liter yder 95 heste, og med en lav gearing rækker det såmænd, selvom det ikke just bliver en sprinter ud af den, men den når dog 100 km/t på 12,8 sekunder Desværre indtræder højeste drejningsmoment på 127 Nm først ved 4.500 omdrejninger, og det indikerer ikke ligefrem en kraftfuld oplevelse, hvilket det heller ikke er. Samtidig lyder benzinforbruget på 16,1 km/l, hvilket heller ikke just kan kaldes fremragende. Vælger man udgaven med den 2-cylindrede motor, så kommer den op på knap 21 kilometer pr. liter.

Er man til en mpv-type bil, så er 500L en overvejelse værd. I øjeblikket sælges den til intropris fra 198.670 kr., mens den testede udgave, Popstar, koster 213.670 kr. Vælg sidstnævnte der blandt andet har aircondition og masse andet som standardudstyr.

Men vælg ikke denne bil fordi det er en stor Fiat 500, for bortset fra et par emblemer og formgivningen foran, så har den intet fået med sig af ikonets overnuttede sjæl.

Tilmeld dig BILEN.dk's ugentlige Nyhedsbrev



Seneste Annoncer



    Sælg din bil

    Bilen sættes til salg på 20 markedspladser hos førende danske medier med ét klik.

    Din annonce bliver synlig for mere end 550.000 bilkøbere i hele Danmark.

    Opret en gratis annonce.

    Se hvor din bil sættes til salg og læs mere om partnernetværket her

    OPRET GRATIS ANNONCE NU
    Klik her