Mercedes opdaterer GLK
Kofanger, kølergrill og forlygter har fået blødere former. Det har bragt GLK tættere på GL-,  og M-Klassen.
GLK 250 CDI har 204 dieselheste og et massivt bundtræk med sine 500 Nm. Ikke desto mindre kører den på papiret 16,4 km/l.
GLKs undervogn er sænket med 20 mm på alle varianter.
Lygterne er blevet blødere i formen og dermed har de udvandet GLKs lidt rå karakter

Mercedes opdaterer GLK

Mercedes GLK har i bogstaveligste forstand fået slebet kanterne af med seneste facelift. Det giver mindre visuel karakter, men ændringerne under karossen gør samlet set bilen bedre.


Der er noget udefinerbart gedigent over en Mercedes GLK. Den er ikke monstrøs som en GL, eller bare almindeligt overdimensioneret som en ML. GLK er den civiliseret dimensionerede SUV fra Mercedes, der er snedkereret, så den passer mere til det europæiske end til det amerikanske vejnet.

Siden introduktionen i 2009 har jeg testet GLK både på motorvejsmarcher fra hovedstaden til Midtjylland og i et snedækket Sverige. Begge gange med den fabelagtige 2,1 liters dieselmaskine, og begge gange har bilen begejstret. Den æder motorvej, landevej og en snedækket motorcrossbane med samme veloplagte appetit.  Den er sammen med Mercedes C-klasse definitionen på en vellavet Mercedes. Gode materialer, høj finish, teknisk topmoderne og med en visuel karakter der skiller sig ud fra konkurrenterne.

Bilen.dk's brugtbilmarked:
Søg brugt Mercedes
Søg brugt Audi
Søg brugt BMW

Men med tre år på bagen har Mercedes vurderet den moden til et facelift. Og i første omgang skuffer den ansigtsløftede GLK. Var nemlig svært begejstret for originalens lidt kantede design. Den var mere rå og offroad-agtig med sine skarpe linjer. Derfor trak den fine paralleller til Mercedes 4X4-historik og den klassiske Geländewagen, som stadigvæk er Mercedes' arbejdshest til alt fra østrigske bjergbønder til afrikanske globetrottere.  GLK fik samtidigt sine storebrødre GL og M til at ligne blødsødne softroaders,  som designerne øjensynligt havde glemt voksmodellerne til under en varmelampe, inden skrogene gik i produktion. Med en serie relativt beskedne ændringer til lygter og kofangerkosmetikken både foran og bagpå bilen har Mercedes desværre formået at bløde det ellers rå GLK-design op.

Læs også: Mercedes udfodrer BMW

Indvendigt fortager skuffelsen sig imidlertid lidt. Det lidt forsigtige interiør har fået en overhaling med inspiration fra mågevingevognen SLS, så der er kommet runde luftdyser og et nyt rat, og urene bag rattet har fået mere individuelle brønde - i stedet for at være samlet i en fælles ur-kulisse. For at løfte køreoplevelsen er lyddæmpningen i kabinen opgraderet. Ikke revolutionerende ændringer, men med til at højne niveauet generelt og holde GLK frisk.

Testbilen har den allerede roste 2,1 liters dieselmotor, og i den testede 250 CDI-version yder den 204 hestekræfter og massive 500 Nm. I forbindelse med faceliftet findes 250eren nu kun i en BlueTEC-version med avanceret partikelfilter, så den nu også opfylder den kommende Euro 6-norm for partikeludledning.

Læs også: BMW udvikler monster

Kræfter er der rigeligt af. 0-100 km/t er klaret på næsten GTI-aspirerende otte sekunder, og topfarten er 210 km/t. Kraftoverførslen foregår via Mercedes grundgedigne 7G-tronic plus-automatgearkasse, og skiftene foregår hurtigt og effektivt. Køredynamisk er GLK finpudset i forbindelse med faceliftet, og undervognen er nu  sænket 20 mm på alle varianter - hvor det i den gamle version kun var ved tilvalg af  sportsundervogn.

Prisen er steget med ca. 20.000 kr. Men samtidigt er eksteriør-krompakken, regnsensor, multifunktionsrat i læder, og LED-kørelys nu standard, så der er real-valuta for de ekstra 20.000 kr.

Læs også: Mercedes med vild vogn men pebret pris

GLK har altid været en af mine personlige favoritter i Mercedes-programmet, og i forbindelse med faceliftet er bilen kun blevet endnu bedre. Undtagen visuelt. Dér er der i min optik for meget flommet M-klasse og for lidt yoga-tunet G-klasse over den nye GLK.

Tilmeld dig BILEN.dk's ugentlige Nyhedsbrev



Mercedes GLK 250 BlueTEC


Seneste Annoncer



    Sælg din bil

    Bilen sættes til salg på 20 markedspladser hos førende danske medier med ét klik.

    Din annonce bliver synlig for mere end 550.000 bilkøbere i hele Danmark.

    Opret en gratis annonce.

    Se hvor din bil sættes til salg og læs mere om partnernetværket her

    OPRET GRATIS ANNONCE NU
    Klik her