En Skoda med det hele - tak!
Citigo som 3-dørs er praktisk, hvis man skal bruge bagsædet mere end en gang om ugen.
Citigo som 3-dørs er praktisk, hvis man skal bruge bagsædet mere end en gang om ugen.
Den lille 3-cylindrede motor yder enten 60 hk eller 75 hk. Den 60 hestes er dog fin til flade Danmark.

En Skoda med det hele - tak!

Skoda Citigo leverer en overbevisende præstation i automobilminimalisme. Den testede topudstyrsmodel mangler ikke noget, men vælg basisudgaven og tag den med "all-inclusive".


Skoda Citigo er IKKE Danmarks billigste bil. Den ære tilfælde dens identiske trilling Seat Mii. Men et kig på det basale standardudstyr - og en sammenligning de to vogne imellem, falder ud med en solid fordel til Skoda Citigo.

Den har både fjernbetjent centrallås, højdejusterbart førersæde og el-ruder foran som standardudstyr. Og de tre ting alene mere end retfærdiggør prisforskellen på 5.000 kr. Læg dertil at Skoda historisk holder værdien bedre, og Citigo vil over tid være det billigste automobilbekendtskab, du kan gøre dig lige nu.

Bilen.dk's brugtbilmarked:
Søg brugt VW up!
Søg brugt Toyota Aygo
Søg brugt Kia Picanto
Søg brugt Skoda

Men hvad sker der, hvis man går planken ud på udstyrsfronten og vælger Citigo med hele pivtøjet i højeste udstyrsversion Elegance og den stærkere 75 hk motor i tredørs-udgaven? Så stiger prisen fra 88.580 kr. inkl. levering til 121.580 kr. inkl. levering, og spørgsmålet er, om den er de 33.000 kroner ekstra værd?

For de penge får du blandt andet aircondition, varme i forsæderne, fire ekstra højtaler (6 i alt), el-justerbare spejle, højdejusterbart passagersæde, alufælge, læderrat og gearknop, tågeforlygter, easy entry forsæder, totonet horn, handskerum med låg og et splitbagsæde.

Læs også: Danskerne køber små biler

Hmmmm - jo altså aircondition og sædevarme er jo meget rart. Så er bilen helårsoptimeret. Havde bilen i årets første efterårsuge med både +20 grader og en kold aften med 10 grader, og her var det da rart. Men ikke 33.000 kroners rart.

Fælgene, spejlene, det to-tonede horn og låget til handskerummet er også bekvemme detaljer. Men Elegance koster næsten 40 procent mere end basismodellen Active, og når vi rumsterer rundt i så prisfølsomt et segment, skal der mere end låg på handskerummet og spejle med el-motorer til at lokke de ekstra 33.000 kr. op af købernes lommer. Eneste virkeligt nødvendige udstyr på listen som Active ikke har, er easy entry-indstigningshjælp til bagsæderne, hvor forsædet rykkes frem med et enkelt ryk i et håndtag.

Læs også: MiTo får familiens mini-turbo

Det var rart i den testede tredørs udgave, til at gøre plads til en ombordstigning på bagsædet. Uden easy entry-indstigningshjælp, skal man igennem en serie buk og hiv øvelser for at få sædet frem, som ikke står tilbage for en morgengymnastiksession med Kaptajn Jespersen. Og selv om det uden tvivl er godt for legemet, så vil man som ejer blive vanvittig, hvis man skal gøre det hver dag. Så hvis bagsædet bruges regelmæssigt, vælg enten en femdørs Citigo eller mellemste udstyrsniveau Ambition med easy entry.

Så er der motoriseringen. Citigo fås kun med en 1 liters trecylindret maskine, men den udbydes i både en 60 og 75 hk udgave. Har prøvet begge, og må ærligt konstaterer, at de ekstra 15 hk ikke gør nogen stor forskel i flade Danmark. Så alt i alt er den testede Citigo Elegance med alle fornøjelighederne og de ekstra 15 hk en fin bil, men den bringe ikke signifikant mere ejerglæde med til bordet en basismodellen Active med 60 hk. Den er dermed modellen jeg ville vælge, hvis jeg overvejede en Citigo.

Læs også: Så tilfredse er bilejerne

Og går du med den overvejelse, så er det i øvrigt værd at bruge et par linjer på Skodas nye "All-inclusive"-koncept. Selvom det deler navn med familieferieformen, hvor du får al den dårlige buffetmad, du kan spise på en uge - garneret med lyden af 250 uopdragne unger og et par desillusionerede guider i bamsekostume, der skråler "Lolo og Bernie"-sangen hver dag kl. 11, så er konceptet i Skodas format faktisk ikke så tosset. For 1.998 kr. om måneden får du en tredørs Citigo Active med forsikring, service i fem år op til 70.000 km, finansiering (med en udbetaling på 20.000 kr.) og en Skoda tryghedsaftale. Og efter fem år er bilen din.

Du har altså alle dine automobiludgifter - udover benzin forstås - dækket ind i den samme aftale. Det er ikke bare smart men også nemt, bekvemt og økonomisk forudsigeligt. Og med mindre du enten elsker en god gang morgengymnastik eller ikke bruger dit bagsæde, så er der ingen grund til at bruge penge på mere end den fuldt ud tilstrækkelige Active basisversion med tre døre og 60 veloplagte hestekræfter.

Tilmeld dig BILEN.dk's ugentlige Nyhedsbrev



Skoda Citigo Elegance 75 hk


Seneste Annoncer



    Sælg din bil

    Bilen sættes til salg på 20 markedspladser hos førende danske medier med ét klik.

    Din annonce bliver synlig for mere end 550.000 bilkøbere i hele Danmark.

    Opret en gratis annonce.

    Se hvor din bil sættes til salg og læs mere om partnernetværket her

    OPRET GRATIS ANNONCE NU
    Klik her