Hybridbilen slår igennem
Der er ikke meget forskel på hybrid og ikke-hybrid, instrumenterne er dog lidt anderledes.
Knap 21 kilometer pr. liter benzin klarede Yaris på den over 500 kilometer lange tur.
Til venstre den ordinære benzinmotor og til højre styringsboksene til hybriddelen.
Den underlagte blå farve betyder, at det er en hybridbil.
Varmt vejr er ganske vist dejligt, men der bruges masser af energi på klimaanlægget.
Varmt vejr er ganske vist dejligt, men der bruges masser af energi på klimaanlægget.

Hybridbilen slår igennem

Med Toyota Yaris kan man købe en fuldblods hybrid til 200.000 kroner, og der er på to måneder solgt 350 af slagsen.


Toyota har i mange år satset på benzin-hybrid-teknologi for at spare på brændstoffet. Det viste de i første omgang med Prius, der er født som en hybrid, og senere med Auris-modellen, der kom i en hybrid-udgave, og nu er den lille Yaris også gået hybrid.

Hvor de fleste fabrikanter har satset på diesel som en vej til bedre brændstoføkonomi, har udgangspunktet for Toyota ikke været det samme - ikke mindst fordi de sælger flest biler i Asien og USA, hvor diesel ikke er så populært som i Europa.

Bilen.dk's brugtbilmarked:
Søg brugt Fiat Qubo
Søg brugt Citroën C3 Picasso
Søg brugt Toyota Yaris

Samtidig har dieseler en række miljøproblemer at slås med, som ikke ses i samme grad hos benzinbiler. Det har været en succes med over fire millioner eksemplarer på verdensplan, men en fiasko i Danmark.

Og med Toyota Yaris' forbrugstal nærmer vi os med stor hastighed en beskedenhed i tørst, der kan matche dieselbiler.

Læs også: i30 – nu som praktisk gris

Alligevel er der væsentlige forskelle: Dieselbiler kører langt på literen alle steder, mens hybridbilens styrke ligger i bykørsel.

Hverken Prius eller Auris har bevæget sig særlig højt op i salgsstatistikkerne i Danmark. Hybridteknologi er dyrt, og selv med fradrag for flere kilometer pr. liter benzin kommer registreringsafgiften til at tynge hårdt.

Men med Yaris til omkring 200.000 kroner er hybriden indenfor rækkevidde og er faktisk billigere end en tilsvarende udstyret dieselmodel. Og det har kunderne taget imod: Yaris Hybrid har været til salg i to måneder, og i den tid er der langet 350 styks over disken, hvor fordelingen mellem erhversbiler og private er halvt til hver.
Dermed er hybrid-teknologien slået igennem i Danmark.

Læs også: Skarpere Hyundai Genesis Coupe

Vi har udsat Yarisen for en test med lige dele by-, landevejs- og motorvejskørsel.
Men inden vi når ned til resultatet, så lidt om hvordan Yaris iøvrigt gebærder sig.

Den ligner alle andre Yariser ind- og udvendigt. Der er kun lidt forskelle i emblemer og instrumenter. Desuden er den født med et trinløs automatgear, så bilens computer kan styre, hvornår hvilken motor skal sættes ind. Selv om den har et ekstra batteri, er bagagerummet i samme størrelse, fordi batteriet er gemt under bagsædet.

Som udgangspunkt kan Yaris køre omkring en kilometer på ren strøm. Det er dog kun med ganske lav hastighed og kun ganske kort. Men da strømmen kommer fra bilens nedbremsninger, er det netop derfor, at hybrider fungerer bedst i byen, der jo nærmest er én konstant acceleration fulgt af nedbremsninger.

Læs også: Grønt lys for Honda Civic Type R

Drejer man ud på motorvejen og kører med de 110-130 kilometer i timen, der er tilladt, vil nogen nok ønske sig, at de var blevet i byen. For Yarisen larmer vel rigeligt. Læg dertil, at man under acceleration altid har for mange omdrejninger på i forhold til hastigheden, og grundstenen til et dårligt venskab med bilen er lagt.

Men man vænner sig forbavsende hurtigt til at afpasse accelerationen, og er det først sket, er Yaris Hybrid en fornøjelse især i bytrafik, hvor det er praktisk ikke at skulle skifte gear hele tiden, og hvor milliongearet (CVT - Continuous Variable Transmission) faktisk er mere behageligt end en almindelig automatik-gearkasse.

Efter at have kørt både Auris, Yaris og Prius på samme dag, kan jeg konstatere, at Yaris er den bedst kørende af dem, fordi teknikken er et nummer nyere.

Læs også: Den sjove 208er

I testugen kørte vi 557 kilometer i bilen nogenlunde fordelt mellem de tre dicipliner lande- og motorvej samt bykørsel. Det var med en vis spænding, vi til slut fyldte benzin på for at se, hvad forbruget ville vise i praksis. Knap 21 kilometer pr. liter benzin blev det til i gennemsnit. Lidt skuffende måske, men tag i betragtning, at klimaanlægget  kørte på fuld kraft næsten hele tiden, hvilket koster. Samtidig havde bilen kun omkring 1.000 kilometer på tælleren, så når den engang er kørt til, må man forvente, at den kører længere. Vi forsøgte under testen ikke at køre mere økonomisk end ellers.

Knap 21 km/l er måske ikke helt nok til at vaske skuffelsen væk, men kun i de færreste biler kommer man op på det laboratoriefremstillede gennemsnitsforbrug.

Læs også: En forfriskning til Astra

Spørgsmålet er så, om en pendler skal vælge en hybrid-Yaris eller en diesel-Yaris, når prisen er den samme?

Svaret er ikke entydigt, men den, der kører bedst, er helt sikkert hybriden, og så får man automatgearet med. Diesel har en stor styrke på motorvejen, mens hybriden har det i byen. Så alt efter, hvor man kører de fleste kilometer, må man lave regnestykket ud fra det. Men en væsentlig faktor er, at en hybrid på benzin ikke forurener byerne i samme grad som en diesel. Ikke mindst de meget sundhedsskadelige NoX-forbindelser falder drastisk.

En tilføjelse, der er værd at have med, er, at garantien på hybridsystemet er fem år hos
Toyota, og det er også værd at bemærke, at storebror Toyota Prius er en af de mest fejlfrie biler overhovedet.

Miljøsammenligning diesel/hybrid

Bil Yaris 1,4 D-4D Yaris/Hybrid
Brændstofforbrug
By 20,8 (km/l) 32,3 (km/l)
Landevej 29,4 (km/l) 28,6 (km/l)
Blandet kørsel 25,6 (km/l) 28,6 (km/l)
CO2
By 125 (g/km) 71 (g/km)
Landevej 90 (g/km) 81 (g/km)
Blandet kørsel 103 (g/km) 79 (g/km)
Anden udledning
CO (Kulilte) 192,9 (mg/km) 196,8 (mg/km)
NoX (Nitrogenoxider) 141,1 (mg/km) 6,0 (mg/km)
THC+NoX (Kulbrinte og nitrogenoxider) 151,1 (mg/km) 43,5 (mg/km)

Tilmeld dig BILEN.dk’s ugentlige Nyhedsbrev


Skal du sælge din bil? Så husk du kan gøre det her



Yaris Hybrid H1


Seneste Annoncer