Mere plads i ny Hyundai i20
Den nye Hyundai i20 har verdenspremiere på biludstillingen i Paris i oktober. I løbet af foråret 2015 er den klar hos de danske forhandlere.
Sådan ser den næste Hyundai i20 ud. "Udviklet og designet af europæere, til europæere," som Hyundai formulerer det.

Mere plads i ny Hyundai i20

Mini. Den kommende Hyundai i20 er lidt større end den gamle.


For et par år siden kom Kia Rio, og nu er det Hyundai i20's tur til den store fornyelse.

Den kommende i20'er vokser knap fire centimeter i længden i forhold til den nuværende, akselafstanden øges med 4,5 cm til 257 cm, identisk med akselafstanden i Kia Rio, og med bagagerummet sætter i20 trumf på, da det vokser fra 295 liter i den nuværende til 326. Hvilket er 38 liter mere end i Kia Rio.

Brugtmarked:
Søg brugt Hyundai i20

Den nye i20, der får verdenspremiere på biludstillingen i Paris i begyndelsen af oktober, er - som det formuleres i pressemeddelelsen fra Hyundai - "udviklet og designet af europæere, til europæere".

Bilen får dansk premiere i foråret 2015. Informationer om priser og specifikationer er endnu ikke tilgængelige.

Følg med i nyheder og tests på Facebook


Skal du sælge din bil? Så husk du kan gøre det her