Kat uden tørst
Den limede og nittede struktur forener lav vægt med ekstrem vridningsstabilitet, lover Jaguar.

Kat uden tørst

Den mest brændstoføkonomiske Jaguar nogensinde, model XE, kører 31 km/l uden at gå op i hverken limningen eller nitterne


Grøn luksus

Man kan sige rigtigt mange pæne ting om bilmærket Jaguar - bl.a. at det gennem tiderne har sendt nogle af de smukkeste og hurtigste sportsvogne og racerbiler på asfalten. Til gengæld har brændstoføkonomi aldrig hørt til mærkets spidskompetencer.

Det bliver ændret radikalt med Jaguar XE, der uden sammenligning er den mest brændstoføkonomiske Jaguar nogensinde. Og med et forventet gennemnsitsforbrug på 31 km/l bliver XE samtidigt den mest brændstoføkonomiske bil i øvre del af firmabilsklassen
»Det er meget begrænset, hvad vi må sige om bilen, der får verdenspremiere i London den 8. september med forventet salgsstart næste år sidst på sommeren. Men jeg kan da afsløre, at XE bliver første bil med maskine fra Land Rover og Jaguars helt nye motorfabrik. Vi regner med mindst 160 hk fra 2,0 liter diesel,« siger Michael Lund fra British Car Import A/S. Prisen for den højteknologiske bil lavet i en ny aluminiumslegering RC5754 kommer til at ligge på samme niveau som en velmotoriseret BMW 3-serie, Mercedes C-klasse eller Audi A5. Legeringen RC5754 har et højt indhold af genanvendt aluminium for at opnå markant lavere energiforbrug og lav CO2-udledning i hele levetiden. Det udmærker sig desuden gennem ekstremt høj styrke, vægten taget i betragtning.

Se vores udvalg af brugt Jaguar - klik her

Nittet og limet

Bilen samles ved hjælp af af lim og nitter. Den særlige alu-legering udgør 75 procent af strukturen, og interesserede kan derfor trygt regne med, at XE bliver betydeligt lettere end førnævnte konkurrenter. XE er den eneste bil i klassen, der anvender en aluminiumsbaseret monocoque.
Jaguar og i øvrigt også Land Rover har stolte traditioner inden for biler bygget af alu. De fleste bilinteresserede husker den legendariske Jaguar E-Type Lightweight af næsten ren alu. Den fejrer fortsat triumfer på motorbanerne i historisk sammenhæng. Også D- og C-typerne, der vandt Le Mans mange gange, havde aluminium som primært byggemateriale. I nutiden er Jaguar XJ, XK og F-Type alle udviklet på basis af limede og nittede aluminiumsstrukturer med høj stivhed.
Det oplyses ikke, hvad XE vejer, men fabrikken oplyser, at den opnåede vægtbesparelse har en stor del af æren for det lave forbrug. Aluminium har også den fordel, at det er meget energiabsoberende under kollision. Jaguar lover, at XE på dette område vil ligge helt i top.


XE er designet og udviklet i Storbritannien, og den første Jaguar fra et nyt produktionsanlæg i West Midlands.

Følg med i nyheder og tests på Facebook


Skal du sælge din bil? Så husk du kan gøre det her