Den ekstreme Golf
Skålformede racersæder med integrerede nakkestøtter og huller i ryglænet, hvis man vil have monteret 5-punkts sikkerhedssele.
Under dette dæksel gemmer sig en firecylindret, toliters turbobenzinmotor. Med 400 imponerende hestekræfter.
I forbifarten er Golf R 400 - næsten - diskretionen selv. Men tag ikke fejl. De 400 hestekræfter sender bilen fra 0 til 100 km/t på blot 3,9 sekunder. Det er fire tiendedele hurtigere end en Porsche 911 Carrera 4S.
Med konceptbilen VW Golf R 400 har Volkswagens motorsportskontor, R GmbH, skruet op for den "konventionelle" Golf R, der må nøjes med 300 hestekræfter. Den gule streg og de gule bremsekalibre er R 400's kendetegn, hvor en rød streg er et af Golf GTI's kendetegn.

Den ekstreme Golf

Muskel-Golf. Golf R 400 er baseret på Golf R, men i ethvert henseende går VW til makronerne. 400 dækker nemlig over antallet af hestekræfter.


Konceptbilen Golf R 400 er udviklet af Volkswagens R GmbH, der udvikler og producerer de hurtigste og mest sportslige VW-modeller.

»400« står selvsagt for 400 hestekræfter. Den imponerende motorkraft leveres af samme toliters turboladede benzinmotor, som findes i den 300 hestes stærke Golf R, men GmbH's tekniske genier har altså øget effekten med 100 hk.

Brugtmarked:
Søg brugt VW Golf

Præstationerne taler for sig selv. Med en køreklar vægt på 1.420 kilo skal hver af de 400 hk kun flytte 3,55 kilo mod 4,98 kilo i Golf R. Eller 6,1 kilo i Golf GTI Performance, der har 230 hk. Momentet i R 400 er øget med 70 Nm i forhold til Golf R og er dermed på 450 Nm.

Accelerationen fra 0 til 100 km/t er da også særdeles overbevisende: 3,9 sekunder - fire tiendedele hurtigere end Porsche 911 Carrera 4S - bl.a. takket være det standardmonterede firehjulstræk.

R 400 er udstyret med seneste generation af VW's 4Motion-firehjulstræk, der via en elektro-hydraulisk Haldex-kobling fordeler motorkraften mellem de fire hjul. Under normal kørsel overføres størstedelen af motorkraften til forhjulene, men mister de vejgreb, kan al motorkraften sendes til baghjulene.

Tilmeld dig BILEN.dk's ugentlige Nyhedsbrev

Tophastigheden er elektronisk begrænset til 280 km/t. Transmissionen er VW's DSG-dobbeltkoblingsgearkasse.

I forhold til en standard Golf R er undervognen på R 400 sænket 20 mm, sporvidden er bredere, og bilen står på brede 19 tommer alufælge. Hvor Golf GTI har en karakteristisk rød linje i kølergrillen, er den på Golf R 400 gul.

R 400 er udstyret med sportssæder, beklædt med Alcantara og læder. Nakkestøtterne er integreret i sæderne, der har huller i ryglænet til racer-sikkerhedsselerne.

Følg med i nyheder og tests på facebook

Golf R 400 er indtil blot en konceptbil, og VW har på nuværende tidspunkt - desværre - ingen planer om at sætte den i produktion. Men man har da lov at håbe.





Sælg din bil

Bilen sættes til salg på 20 markedspladser hos førende danske medier med ét klik.

Din annonce bliver synlig for mere end 550.000 bilkøbere i hele Danmark.

Opret en gratis annonce.

Se hvor din bil sættes til salg og læs mere om partnernetværket her

OPRET GRATIS ANNONCE NU
Klik her