Bilen, der aldrig bliver beskidt
Nissan tester Ultra-Ever Dry, der danner en hinde mellem bilens lak og omgivelserne. Derved afvises alle mulige former for snavs. Bilen på billedet her har fået påført det skidt-afvisende materiale på venstre halvdel af karrosseriet. Det ser næsten ud som i de reklamer, hvor Ajax gør rent som en hvid tornado.

Det lyder for godt til at være sandt. Men ikke desto mindre tester Nissan netop nu en særlig lakbehandling, der skulle holde bilen ren.

Man kan synes, at det er dejligt at vaske bil. Med haveslange, børste, bilshampoo, spand og hele molevitten. Og man kan hade bilvask. Præcis på samme måde som nogle har det støvsugning og andre huslige pligter.

Følg med i nyheder og tests på facebook

Men hører man til dem, som finder livet for kort til håndvask af bilen, og som tilmed finder en automatiseret tur i bilvasken for spild af 7-10 minutter af ens uvurderligt kostbare tid, så er der muligvis håb.

Nissan er nemlig i færd med at teste en såkaldt innovativ lakteknologi, der afviser mudder, regn og andet af dagligdagens snavs. Har Nissan held med forsøgene, vil man med den specialfremstilliede lakbehandling, der afviser vand og de fleste olie- og fedtstoffer, have fremstillet verdens første selvrensende og dermed evigt rene bil.

Brugtmarked:
Søg brugt Nissan Note
Søg brugt Nissan

Den højteknologiske overfladebehandling af lakken kaldes Ultra-Ever Dry. Markedsført og solgt af firmaet Ultra Tech International. Ved behandlingen påføres lakken en hinde med et beskyttende luftlag mellem lakken og omgivelserne - en hinde, som vand og fedtstoffer ikke kan sætte sig fast på.

Et lille men

Der er dog en hage ved lakbehandlingen. Idet materialet ikke er gennemsigtigt og efterlader en hvid hinde over lakken. Så hvis det påføres en hvilken som helst anden lak end hvid, vil bilen formentlig se ud, som om den er overhældt med skummetmælk eller har været en tur gennem et kalkbrud på en knastør, blæsende sommerdag.

Ultra-Ever Dry må ikke påføres bilens ruder, og firmaet oplyser, at materialet gradvist nedbrydes af solens ultraviolette stråler. Et problem, det vil være hensigtsmæssigt at løse, hvis ikke lakbehandlingen skal gentages flere gange i bilens levetid.

Nissan Technical Centre Europe tester Ultra-Ever Dry de kommende måneder, og hvis forsøgene falder heldigt ud, vil lakbehandlingen muligvis blive tilbudt bredt til Nissan-ejerne.

Tilmeld dig BILEN.dk's ugentlige Nyhedsbrev

Skal du sælge din bil? Så husk du kan gøre det her