Flere aggressive bilister

Flere aggressive bilister

Kørelærerne underviser nu i hensynsfuld adfærd. Særligt unge mænd i byerne er alt for hensynsløse.


Aggressiv kørsel er blevet almindeligt, og mange danskere tager ikke hensyn til medtrafikanter og gør en tur i trafikken til en ubehagelig oplevelse for medtrafikanterne. Især unge mænd i byerne er alt for aggressive.
Det konkluderer Dansk Kørelærer-Union i en undersøgelse blandt sine medlemmer.

»Vi har spurgt vores medlemmer, som er nogle af dem, der færdes mest i trafikken, om, hvordan de oplever trafikken i dag i forhold til tidligere. Svarene er ret markante og viser, at der er brug for, at vi fokuserer på ordentlig opførsel i trafikken. Både for at gøre turen til en bedre oplevelse, men også fordi den aggressive kørsel er farlig,« siger René Arnt, Landsformand i Dansk Kørelærer-Union.

Se også: Politiet får ekstra øjne

Undersøgelsen blandt kørelærerne er blevet til i samarbejde med Seats »Kør Smukt«-kampagne. En kampagne, der blev sat i værk i september 2013.
»Vi havde en mistanke om, at danskerne glemmer den gode opførsel, når de lægger hænderne på rattet og foden på speederen. Den mistanke bekræfter kørelærerne. Vi har et mål om at få os alle til at køre lidt pænere, vise lidt mere hensyn og gøre turen på to eller flere hjul til en lidt bedre oplevelse,« siger Jesper Stoltenberg-Mathiesen, direktør for Seat i Danmark.

Over 90 procent af kørelærerne oplever i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad, at medtrafikanter kører overfor gult og rødt lys. 98 pct. oplever, at medtrafikanter kører for tæt på, mens fire ud af ti mindst en gang om måneden oplever at blive bevidst generet i trafikken.

Tilmeld dig BILEN.dk's ugentlige Nyhedsbrev

Undersøgelsen kommer stort set samtidig med en ny undervisningsplan, der lægger vægt på at lære kommende bilister at opføre sig ordentligt. Vejen til kørekortet omfatter således endnu mere undervisning i at være positiv og hjælpsom i trafikken, ikke at lade sig hidse op og undgå risikoblindhed som f.eks. ikke at køre for tæt på den forankørende eller beskæftige sig med andet end at køre bil.

Anderledes reklamer
Seats »Kør Smukt«-kampagne er en anderledes og involverende måde at reklamere for biler på. Og endnu et fint eksempel på, at Seat tør gøre det anderledes.

Se også: Spar på de dyre dråber

I Seats tidligere reklameunivers var hovedrolleindehaverne tre animerede insekter, den spanske flue Pablo, den tyske målerlarve Fritz og den danske myg Knud. Med »Kør Smukt« tog Seat endnu et sving væk fra de traditionelle bilreklamer, der fortæller om biler, priser, hestekræfter og udstyr. I løbet af »Kør Smukt«-reklamefilmens 34 sekunder bankes budskaberne om, at danskerne skal køre smukkere (altså gerne køre i en Seat) og vise hensyn til hinanden banket grundigt ind.

I reklamefilmen stilles spørgsmålene »har vi nogle gange lidt for travlt og synes, at vores tid er meget vigtigere end de andres?« og »bliver vi trafikegoister, bare fordi vi ikke tænker os om?« og »har du tænkt over, hvordan du selv kører?«
Reklamebureauet bag Seats »Kør Smukt«-kampagne er Jangaard, Mark & Co, der også står bag den bemærkelsesværdige »Tal ordentligt«-kampagne for Call me.

Følg med i nyheder og tests på facebook





Sælg din bil

Bilen sættes til salg på 20 markedspladser hos førende danske medier med ét klik.

Din annonce bliver synlig for mere end 550.000 bilkøbere i hele Danmark.

Opret en gratis annonce.

Se hvor din bil sættes til salg og læs mere om partnernetværket her

OPRET GRATIS ANNONCE NU
Klik her