Finere Polo til samme pris
De udvendige, visuelle forbedringer er små. Det er under metallet, man finder de store forandringer på den fornyede VW Polo.
De udvendige, visuelle forbedringer er små. Det er under metallet, man finder de store forandringer på den fornyede VW Polo.
De centrale instrumenter, speedometer og omdrejningstæller, er taget fra storebror Golf. Den generelle interiørkvalitet har fået et løft.
Den kraftigt opgraderede VW Polo har dansk premiere 10.-11. maj. Billigste med tre døre, lige så mange cylindre og enliters benzinmotor koster fra 143.779 kr. inklusive levering. Merprisen for fem døre kendes ikke, men regn med 10.000-15.000 kr., afhængigt af udstyrsvariant.

Finere Polo til samme pris

Den kraftigt opgraderede VW Polo bliver ikke dyrere end den gamle. Pris fra 143.779 kr.


Bedre køreegenskaber, forbedrede eller nye motorer samt et højere niveau af sikkerheds- og komfortudstyr.

Sådan lyder den gode opskrift på dét, der i bilverdenen hedder et facelift, og når en betydelig ansigtsløftning så heller ikke medfører højere priser, har man tilsat det krydderi, der sikrer en fortsat succes.

Brugtmarked:
Søg brugt VW Polo

Bilen, der hér er tale om, er den kraftigt opdaterede VW Polo. Billigste koster 143.779 kr. inklusive leveringsomkostninger, en krone mere end den nuværende. Den nye har samme benzinmotor som lillesøster VW Up, altså en 1,0'er med tre cylindre og 60 hestekræfter. Poloen kører 20 km/l, hvilket er 1,8 kilometer længere på literen end den 4-cylindrede 1,2'er med 60 hk, som den afløser. Den fås også med 75 heste, ligesom i Up.

Tilmeld dig BILEN.dk's ugentlige Nyhedsbrev

På listen over standardmonteret sikkerhedsudstyr er seks airbags, multikollisionsbremse, der bremser bilen ned efter en ulykke (i fald føreren ikke selv er i stand til det), det automatiske nødbremsesystem City Emergency Brake (fra VW Up), der virker op til 30 km/t og selv bremser bilen, hvis den forankørende pludselig holder stille, samt træthedsregistrering, der holder øje med, om føreren viser tegn på at være uopmærksom. I så fald anbefaler Poloen, at man holder en kaffepause.

Intelligens for kun 5.000 kr.

En intelligent fartpilot, der tilpasser hastigheden til forankørende og holder den angivne afstand, koster 5.000 kr. Dét er billigt.

Derudover har den nye Polo trykfølsom 5-tommer skærm og bluetooth som standard. Interiøret opgraderes med elementer fra storebror Golf, og endelig kommer en ny, elektronisk servostyring til. Den skulle være mere præcis end den nuværende. Sport Select-undervogn til 7.498 kr. giver føreren mulighed for at vælge mellem en komfortabel og en mere sporty indstilling.

Og nu vi er i gang med det sporty: Ny i modelprogrammet er udstyrsvarianten Fresh. Med 1,2 liter turbobenzinmotor, der yder 90 hk, er prisen 223.779 kr. inklusive sportslig styling både ude og inde. Blandt andet 16 tommer aluminiumsfælge, sorte sidespejle, tonede baglygter, sportssæder og aluminiumspedaler.

Polo BlueGT har en 1,4 liters turbomotor med 150 hk. Med 6-trins manuelt gear er prisen 248.779 kr., men 7-trins dobbeltkoblingsgearkasse (DSG) er prisen 25.000 kr. højere.

Følg med i nyheder og tests på facebook

En ny 3-cylindret 1,0 liters TSI-motor med 90 hk kommer til i løbet af efteråret - den kører angiveligt 24,2 km/l. På dieselsiden en helt ny 3-cylindret 1,4 liters-motor, der yder 75 eller 90 hk - begge kører 29,4 km/l. Det er ikke længere end den nuværende 3-cylindrede 1,2 liters diesel, men man må formode, at en særlig sparegris kommer til, så den nye Polo kan overgå den nuværendes rekord på 30,3 km/l.

VW Polo har været hos os siden 1975, og VW har solgt over 14 mio. styk. Seneste, femte generation, er fra 2009, og den nye, kraftigt opgraderede, der står hos forhandlerne 10.-11. maj, skal hæve 2013-salgstallet fra 3.206. Hovedkonkurrenterne er franskmændene Peugeot 208 (5.597 solgte i 2013) og Renault Clio (5.550) samt Ford Fiesta (5.451), Kia Rio (3.544) og Toyota Yaris (3.229). De koster alle, i billigste variant, 10.000-25.000 kr. mindre end Polo, bortset fra billigste Clio, der koster 1.000 kr. mindre. 





Sælg din bil

Bilen sættes til salg på 20 markedspladser hos førende danske medier med ét klik.

Din annonce bliver synlig for mere end 550.000 bilkøbere i hele Danmark.

Opret en gratis annonce.

Se hvor din bil sættes til salg og læs mere om partnernetværket her

OPRET GRATIS ANNONCE NU
Klik her