BMW M4 i fri dressur
BMW M4 Cabriolet i rette omgivelser. Samme specifikationer som M4 Coupé og næsten samme præstationer. Hér med keramiske bremser.
Umiskendeligt en M4 - udstødningsrørene er et af de ganske særlige kendetegn.
Nydelig profil med de tredelte metalfoldetag gemt af vejen.
En næsten lige så nydelig profil med taget monteret. Dermed er M4 Cabriolet en helårsbil.
Fuldfede sæder og varmt blæs til nakken. Så er der slet ikke noget problem at køre med taget nede en småkølig sensommeraften.
BMW M GmbH, også kendt som M-Technik eller bare M (Motorsport), blev skabt i 1972. Alle M-modeller bliver udviklet og testet på BMW's anlæg ved racerbanen Nürburgring.
BMW M GmbH, også kendt som M-Technik eller bare M (Motorsport), blev skabt i 1972. Alle M-modeller bliver udviklet og testet på BMW's anlæg ved racerbanen Nürburgring.

BMW M4 i fri dressur

Cabriolet. Verdens stærkeste bogstav, som blandt andre BMWs motorsportskontor (M) formulerer det, finder naturligvis også vej til M4 Cabriolet.


BMW introducerer en topløs version af coupéen M4. Med samme drivlinje som i sedanen M3 og i M4.

Eneste vægtige forskel er det tredelte metaltag, der presser cabrioletens vægt op på 1.825 kilo, hvilket er godt 200 kilo mere end M4 Coupé. Med lidt ændrede præstationer og køreegenskaber til følge. Derudover lidt uundgåelige designforskelle, men alt i alt er M4 Cabriolet en næsten fuldblods sportsvogn, der garanteret er en nydelse, når der cruises langs strandpromenaden med taget nede. Og garanteret lige så stor en nydelse, når hatten er på, og der dømmes M-Power ad tysk motorvej eller ad øde, overskuelige sogneveje.

Følg med i nyheder og tests på facebook

Den turbomadede rækkersekser yder som i M3 og M4 431 hestekræfter mellem 5.390 og 7.000 o/min, og det maksimale moment er 550 Nm mellem 1.800-5.500 o/min. Med 6-trins manuel gearkasse accelererer M4 Cabriolet fra 0 til 100 km/t på 4,6 sekunder, med BMW's 7-trins »M DCT« (Double Clutch Transmission) - dobbeltkoblingsgearkasse - på 4,4 sekunder. Det er 0,3 sekunder langsommere end M3 og M4 Coupé. Tophastigheden er elektronisk begrænset til 250 km/t. Såvel M3 som M4 Coupé samt M4 Cabriolet har baghjulstræk.

Brugtmarked:
Brugte BMW'er fra 2014
Brugte BMW M5
Brugte BMW M3
Brugte BMW'er med M-specifikationer

M4 Cabriolet er ligesom M3 og M4 Coupé 467 centimeter lang, den er som M4 Coupé 138 cm høj (sedanen M3 er 143 cm høj), og bredden er 187 cm (M3 er syv millimeter bredere). Akselafstanden i alle tre er 281 cm, hvilket er godt fem cm længere end forgængeren.

Den tidligere BMW-cabriolet i denne klasse hed M3 Cabriolet, ligesom den tidligere coupé hed M3 Coupé - 4-serien er »opfundet«, så man tydeligt kan adskille bilerne fra hinanden. Ligesom coupéudgaven af 1-serien nu hedder 2-serie. Teknikken i 3- og 4-serien er dog stort set den samme.

M4 Cabriolets tredelte metalfoldetag er elektrisk betjent, og det kan arbejde, mens bilen triller op til 18 km/t. Processen med at fjerne eller montere taget tager ca. 20 sekunder. Bagagerummet napper med taget nede 370 liter, med taget foldet ned i bagagerummet 220 liter. M4 Cabriolet har plads til to i bagsædet.

Dens primære konkurrent er Audi RS 5 Cabriolet. Den har, ligesom den tidligere BMW M3 Cabriolet, V8-motor, ydelsen er 450 hestekræfter, men RS 5 Cabriolet vejer, bl.a. på grund af firehjulstrækket, 170 kilo mere end M4 Cabriolet. Det er den primære forklaring på, at Audien med dobbeltkoblingsgearkassen S-Tronic skal bruge et halvt sekund længere om at accelerere fra 0 til 100 km/t.

BMW M4 Cabriolet kan fås fra sensommeren, og priserne begynder ved 1.708.000 kr. Den kraftigste af de »almindelige« cabrioleter, 435i Cabriolet med 6-cylindret motor og 306 hestekræfter, koster 664.700 kr. mindre.

26 års traditioner

Første BMW M3 Cabriolet (modelserie E30) blev lanceret i 1988 med en 2,3 liters 4-cylindret motor med 195 hk. I 1990 øget til 215 hk med en tophastighed på 239 km/t, hvilket gjorde den til datidens hurtigste, firesæders, serieproducerede cabriolet.

I 1994 kom næste generation (E36) med bl.a. sikkerhedsbøjler bag bagsæderne, som automatisk sprang op, hvis bilen var i fare for at vælte. Med seks cylindre, 286 hk og 0-100 km/t på 6,2 sekunder. I 1995 skruede BMW's M-kontor ydelsen op til 321 hk.

I 2001 kom næste M3 Cabriolet (E46) med den legendariske 343 hestes rækkesekser - med bl.a. M-differentialespærre og såkaldte M High Performance-bremser. 0-100 km/t var klaret på 5,5 sekunder.

I 2008 (E90) gik BMW så over til otte cylindre i V-form - motoren var fireliters og ydelsen 420 hk.

I kommende udgave (F82), M4 Cabriolet, har man i downsizingens navn pillet to cylindre væk og genindført rækkesekseren. Og tilsat turbo. Ydelsen er 431 hk.

Tilmeld dig BILEN.dk's ugentlige Nyhedsbrev

 





Sælg din bil

Bilen sættes til salg på 20 markedspladser hos førende danske medier med ét klik.

Din annonce bliver synlig for mere end 550.000 bilkøbere i hele Danmark.

Opret en gratis annonce.

Se hvor din bil sættes til salg og læs mere om partnernetværket her

OPRET GRATIS ANNONCE NU
Klik her