Amerikanske Nemesis med 2.000 hk
Trion Nemesis har V8-motor, biturbo og yder angiveligt op mod 2.000 hestekræfter. På papiret giver det en tophastighed på mindst 435 km/t.
Trion Nemesis har V8-motor, biturbo og yder angiveligt op mod 2.000 hestekræfter. På papiret giver det en tophastighed på mindst 435 km/t.

Amerikanske Nemesis med 2.000 hk

"Vi vil være europæernes Nemesis," siger Richard Patterson, chef for Trion SuperCars i Californien, om sin supersportsvogn Nemesis.


De findes stadig derude. Excentrikerne med penge og ambitioner nok til at skabe noget vildt og enestående.

Seneste spiller i det lille selskab er californiske Trion SuperCars, der tumler med planer om at bygge en supersportsvogn med 2.000 hestekræfter, hvor den teoretiske tophastighed opgives til mindst 435 km/t. Motoren i Nemesis er en V8'er med biturbo, og de foreløbige papirværdier siger en acceleration fra 0-60 miles i timen (96,6 km/t) på 2,8 sekunder. Hvor hurtigt Nemesis formodes at ramme 200, 300 og 400 km/t, forlyder der intet om.

Se også:  Toyota og BMW bygger hybridsportsvogn

Indehaver af Trion SuperCars, Richard Patterson, siger til hjemmesiden autoblog.com, at »vi vil være europæernes Nemesis«. I den græske mytologi er Nemesis gudinde for retfærdighed og hævn, og hun straffer hybris (synd og hovmod) med nemesis (undergang).

Tilmeld dig BILEN.dk's ugentlige Nyhedsbrev

Helt så voldsomt tænker Richard Patterson nok ikke, at det skal gå konkurrenterne. Men Nemesis skal i hvert fald udfordre blandt andre Koenigsegg Agera R One:1 og Bugatti Veyron. Den svenske Koenigsegg kører angiveligt 440 km/t på toppen og accelererer fra 0 til 100 km/t på 2,8 sekunder. 0-300 km/t på 12 sekunder og 0-400 km/t på 20 sekunder. Bugatti Veyron Super Sports har en opgivet tophastighed på 431 km/t, 0-100 km/t tager 2,46 sekunder, og 0-300 km/t 14,6 sekunder.

Trion SuperCars regner med at kunne teste Nemesis senere i år, og går alt vel, bliver den første Nemesis solgt i 2016 for omkring en million dollar (5,41 mio. kroner). Om Nemesis bliver sit eget nemesis og blot en excentrisk sjældenhed, der aldrig tjener sig ind og ender som en skæv parentes i automobilhistorien, vil tiden vise.

Følg med i nyheder og tests på facebook


Skal du sælge din bil? Så husk du kan gøre det her