Ekstreme Astra OPC
Opel Astra OPC Extreme har angiveligt over 300 hestekræfter. Den "civile" Astra OPC har 280 hk.
Astra OPC Extreme er den lidt vildere udgave af Astra OPC.
Astra OPC Extreme er den lidt vildere udgave af Astra OPC.
I 2011 introducerede Opel deres lidt vildere Corsa OPC med tilnavnet Nürburgring Edition. En opgradering fra 192 til 210 hk plus et mere banevenligt differentialespærre. Her fotograferet med Deres udsendte bag rattet på racerbanen Lauzitsring en herlig regnvejrsdag.

Ekstreme Astra OPC

Opel spænder musklerne i overarmene og planlægger en begrænset serie af Astra OPC. Kaldet Extreme. Med flere end 300 hestekræfter.


Selv om der er en måned til årets første store biludstilling i Europa, lækkes nyhederne forud for Geneve-udstillingen allerede så småt.

En af de vilde nyheder er Opel Astra OPC Extreme. Ligesom Opel i 2011 pumpede Corsa OPC op fra 192 hestekræfter til Corsa OPC Nürburgring Editions 210 hk, tager man her i 2014 næste skridt og giver Astra OPC med 280 hk et pift, så ydelsen overstiger 300 hk. Den vilde Astra OPC får tilføjelsen Extreme.

Brugtmarked:
Søg brugt Opel Astra
Søg brugt VW Golf
Søg brugt Ford Focus

Guf for Opel-entusiasterne og et herligt bidrag til den mest benhårde del af GTI-familien. Mere specifikke oplysninger om bilen må vi vente med, men går det, som rygterne antyder, bliver Astra OPC Extreme formentlig den hurtigste Opel nogensinde - hurtigere end tyskernes kampvogn, Opel Lotus Omega, der med sine 377 hk, dele fra ekvilibristerne hos Lotus, fra GM-ejede Corvette og GM-ejede australske Holden i 1990 toppede ved 272 km/t og var datidens hurtigste familiebil.

Tilmeld dig BILEN.dk's ugentlige Nyhedsbrev


Skal du sælge din bil? Så husk du kan gøre det her