Ikon tilbage i Danmark
Grand Cherokee bliver den første Jeep i Danmark. Det er luksusmodellen, der skal slås mod bl.a. BMW X5 og Mercedes ML.
Jeep Cherokee afløser Jeep Liberty på det amerikanske Jeep-program. Den bliver formodentligt volumenmodellen i Danmark, hvor den bl.a. skal slås med Land Rover Freelander og Honda CRV om kunderne.
Jeep Wrangler er den klassiske Jeep der hylder samme grovkornede principper og terrændyder som en Land Rover Defender.
Fiat 500X er baseret på samme platform som junior SUV’en Jeepster der lander engang i slutningen af 2014. Den bliver en konkurrent til bl.a. Opel Mokka og Nissan Juke.

Ikon tilbage i Danmark

Efter fire års fravær vender det ikoniske amerikanske off-road mærke Jeep tilbage til det danske marked. De starter med Grand Cherokee, men lover fire modeller inden udgangen af året.


Vi kender Jeep som det amerikanske offroadmærke, der hylder amerikanske traditioner som frihed og eventyr. Det lugter af store burgers, budweiser øl og Stars and Stripes. Det er ligeså ærkeamerikansk som Land Rover er britisk og Citroën fransk. På den måde har mærket været savnet på det danske marked. Men tilbage i 2010 var moderselskabet Chrysler helt i knæ, og man besluttede derfor at trække både Dodge, Chrysler og Jeep fra det danske marked. Og det meste af Europa for den sags skyld.

Brugtmarked:
Søg brugt Jeep
Søg brugt Fiat

Sidenhen kom Fiat til som Chryslers redningsmænd, og det er netop Fiat Group Automobiles Danmark, der har besluttet at genintroducere Jeep med øjeblikkelig virkning.

Den første model bliver Grand Cherokee. En stor luksus SUV i klasse med BMW X5 og Mercedes ML. Basismodellen har en tre-liters V6 turbodiesel på 250 hk og prisen starter på 1,1 mio. kr. på hvide plader og 556.400 kr. på gule plader eks. moms. Den vil traditionen tro være læsset med udstyr, som man skal betale ekstra for hos europæerne. Bilen holder allerede ude i udstillingerne hos Danmarks to officielle Jeep forhandlere: Hersild & Heggov v./Djarlo Automobiler A/S i Nærum nord for København, og hos ATbiler A/S i Fredericia.

Tilmeld dig BILEN.dk's ugentlige Nyhedsbrev

Om et par måneder lander også Wranglermodellen, der er ikonet over alle Jeep ikoner. Det er deres grovkornede klassiker, der kan spore sin genpøl helt tilbage til den originale Willys Jeep, der var med til at vinde Anden Verdenskrig for de Allierede. Den introduceres med en firecylindret turbodieselmaskine på 2,8 liter der yder 200 hk. Den kommer til at koster 750.000 kr. på hvide plader og 395.000 kr. på gule plader eks. moms.

Inden sommer lander den helt nye Jeep Cherokee, der på trods af navnefællesskabet med Grand Cherokee, ikke har noget med sin luksuriøse storesøster at gøre. Den er baseret på Alfa Romeo Giulietta teknik, men sat op som en klassisk SUV. Den skal konkurrere mod biler Som Land Rover Freelander, Honda CRV og Subaru Forester.

Følg med i nyheder og tests på facebook

Sidst men ikke mindst kommer der en junior-SUV engang sidst i 2014. Den har på konceptstadiet været kendt som Jeep Jeepster, men om det bliver dens endelige navn, ved vi ikke endnu. Den vil være beslægtet med Fiat 500X, der er SUV-udgaven ag Fiat 500L.   

Du kan se mere på jeep.dk, der er jeeps officielle danske hjemmeside.





Sælg din bil

Bilen sættes til salg på 20 markedspladser hos førende danske medier med ét klik.

Din annonce bliver synlig for mere end 550.000 bilkøbere i hele Danmark.

Opret en gratis annonce.

Se hvor din bil sættes til salg og læs mere om partnernetværket her

OPRET GRATIS ANNONCE NU
Klik her