Huracan er Gallardos afløser
Lamborghini Gallardo LP 560-4's afløser hedder Huracan LP 610-4. Den har samme 5,2 liters V10-motor som Gallardo (og Audi R8 V10), men ydelsen er i Huracan skruet op fra Gallardos 560 til 610 hestekræfter. Audi R8 V10 Plus yder i øvrigt 540 hk.
Italienske Huracan har meget at leve op til - Gallardo var gennem mere end 10 år bil, der var med til at sikre Lamborghinis eksistens.
"Vrede" og klassiske Lamborghini-forlygter.
En førerplads koncentreret om chaufføren, så han kan få det maksimale ud af Huracans 610 hestekræfter.

Huracan er Gallardos afløser

Lamborghini Huracan er navnet på Gallardos efterfølger. Hjertet er stadig en 5,2 liters V10-motor, men ydelsen er steget fra 560 til 610 hk.


25. november 2013 rullede Lamborghini Gallardo nummer 14.022 af samlebåndet på fabrikken i Sant'Agata Bolognese nær Bologna. Dermed var det farvel til en mere end 10 år gammel model.

Lang tid inden den uafvendelige dato gættede entusiasterne spændt på alt om Gallardos efterfølger, og nu er den lige ved at være der. Indtil videre på billeder og med en pæn portion tekniske oplysninger, officielt og til at røre ved på biludstillingen i Genève om to måneder.

Brugtmarked:
Søg brugt Lamborghini
Søg brugt Ferrari
Søg brugt Porsche

Navnet er Huracan LP 610-4. Som med Gallardo LP 560-4 refererer tallene til antallet af hestekræfter og til antallet af trækkende hjul. Dermed også afsløret, at Huracan får 610 hestekræfter og firehjulstræk, altså 50 heste flere end Gallardo.

Motoren er den samme, men opdaterede 5,2 liters V10'er, de 610 hk brøler ud gennem afgangsrørene for fuld styrke ved 8.250 o/min (Gallardos 560 hk var der ved 8.000 o/min), og Huracans maksimale moment er 20 Nm højere, men ved samme omdrejningstal, altså 560 Nm ved 6.500 o/min.

Huracans tørvægt er opgivet til 1.422 kilo, hvilket skulle gøre den 12 kilo tungere end Gallardo, men takket være de ekstra hestekræfter og andre optimeringer accelererer Huracan fra 0 til 100 km/t på blot 3,2 sekunder, et halvt sekund hurtigere end Gallardo LP 560-4. Huracans tophastighed er ligesom Gallardos 325 km/t.

Tilmeld dig BILEN.dk's ugentlige Nyhedsbrev

Transmissionen er en 7-trins dobbeltkoblings, en videreudvikling af den gearkasse, som koncernfætter Audi R8 fik ved sit facelift i 2012. Om manuel gearkasse bliver en mulighed, vides ikke. Keramiske bremser bliver standard. Lamborghini Huracans chassis er en blanding af aluminium og kulfiber, og store dele af komponenterne deler den angiveligt med næste generation Audi R8.

Indvendigt er alcantara, læder og kulfiber fremherskende, og førerpladsen synes ifølge billederne ganske minimalistisk og let overskuelig.

Til sidst lidt om navnet, da italienske Lamborghini paradoksalt nok har det med at give sine biler spanske navne: Huracan betyder orkan, men Huracan var også navnet på en berømt tyr fra 1870'erns spanske tyrefægterarenaer. En tyr, der ifølge overleveringerne var en sej djævel, der nægtede at give op, og hvis sidste kamp i 1879 er en af den slags begivenheder, som gode fortællinger er gjort af.

Følg med i nyheder og tests på facebook


Skal du sælge din bil? Så husk du kan gøre det her