Aston Martin får motorer fra AMG

Aston Martin får motorer fra AMG

Tyske Daimler AG og britiske Aston Martin har indgået en aftale, der betyder, at Aston Martin skal have V8-motorer fra AMG under hjelmen.


Bilindustrien er rig på alliancer, og den seneste af slagsen er indgået mellem det ædle, britiske sportsvognsmærke Aston Martin og effektive, tyske Daimler AG, Mercedes-Benz' moderselskab. Alliancen betyder først og fremmest, at AMG GmbH, Mercedes' hoftunere fra byen Affalterbach, skal udvikle V8-motorer til kommende Aston Martin-modeller. Som erstatning for den 4,7 liters V8'er i Vantage.

Brugtmarked:
Søg brugt Aston Martin
Søg brugt Mercedes-Benz

Og det skal de såmænd ikke begræde i Aston Martin-hovedkvarteret i Garydon, Warwickshire.

Med aftalen spekuleres der i, om Aston Martin er i færd med at lukke for samarbejdet med sin tidligere ejer Ford, der i dag producerer mærkets motorer i Köln, herunder V12-motorerne. Det er dog endnu uvist. Sikkert er det i hvert fald, at Aston Martin for at kunne opfylde EU-kravene til CO2-udledning bliver nødt til at føje mindre tørstige motorer til porteføljen. Ligesom hos Porsche, der snart gen-introducerer 4-cylindrede motorer, og hos Ferrari, der er på vej med en V6-turbo i California.


Tilmeld dig BILEN.dk's ugentlige Nyhedsbrev

Samarbejdet mellem Daimler AG og Aston Martin indebærer bl.a. også en udveksling af elektronik og elektroniske komponenter, og rent finansielt betyder aftalen, at Daimler AG får fem procent af Aston Martins aktier. En udvidelse af samarbejdet »kan blive aktuelt«, som det hedder.


Skal du sælge din bil? Så husk du kan gøre det her