Ny Ford Ka
Fronten er som resten af Ford-programmet domineret af et stort krom-gab.
Fronten er som resten af Ford-programmet domineret af et stort krom-gab.

Ny Ford Ka

Fords mikrobil står overfor en udskiftning. Den bliver større, mere praktisk og mere teknologisk interaktiv


Ford har haft det svært i mikrosegmentet på det seneste. Selvom Ford Ka prismæssigt er sænket helt ned i kælderen med en frapris på under 70.000 kr., så har den lille tre-dørs Ford haft det svært mod nye konkurrenter som Kia Picanto og Volkswagen Up, der begge fås med fem døre.

Brugtmarked:
Søg brugt Ford Ka
Søg brugt Kia Picanto
Søg brugt VW up!


Men i sidste uge - på et stort anlagt Ford-event i Barcelona, viste Ford et Ka-koncept, som vi vurderer, ligger uhyre tæt på produktionsversionen af næste generation af Ka. Og bilen adresserer den nuværende models problemer. Den får for det første fem døre, og så bliver den også større og mere rummelig.
Den er baseret på en kraftigt opdateret udgave af den forrige Ford
Fiesta-platform, og det borger for fine køreegenskaber. Motorprogrammet ved vi endnu intet om, men mon ikke vi i hvert fald ser Fords prisvindende 1,0 liters Ecoboost motor i den nye Ka.

Tilmeld dig BILEN.dk's ugentlige Nyhedsbrev

På teknologisiden bliver bilen også et kvantespring fra den nuværende Ford Ka. Den får det stemmestyrede kommunikationssystem SYNC, så du kan tale til bilen, når du vil have et andet radioprogram eller ringe op fra din mobil og den får MyFord Dock til opbevaring og genopladning a mobiltelefon og GPS.

En verdensbil

Bilen er udviklet af Fords sydamerikanske udviklingsafdeling, og bliver en såkaldt verdensbil. Altså en bil der skal sælges over hele verden stort set uændret. Hvor vi europæere har været vænnet til, at bilerne var udviklet særligt til vores smag, så skal den nye Ka tale til alle - fra en indisk husmor over en tyrkisk ungkarl til en europæisk pensionist og en brasiliansk skolelærer.

FLERE NYHEDER - besøg os på Facebook!

Her forudser vi lidt vanskeligheder. For det første er bilen vokset så meget, at den kun bliver marginalt mindre end Ford Fiesta. Det betyder givetvis, at prisen kravler op i nærheden af de 100.000 kr., og det bliver for meget på det danske marked.
Sidst men ikke mindst så savner den visuel karakter. Fronten er nyklassisk Ford og fungerer såvidt fint. Men i profil og bagfra er den set fra denne skribents slidte kontorstol kønsløs, og snerper hen ad en ti år gammel sydkoreaner. Men smag og behag er individuelle størrelser. Og hvem ved.

Kan Ford hive den til Danmark til 89.000 kr., så skal den nok give Up, Picanto, i10 og alle de andre småbiler kamp til stregen, når den lander. Hvilket formodentligt bliver engang i begyndelsen af 2015.





Sælg din bil

Bilen sættes til salg på 20 markedspladser hos førende danske medier med ét klik.

Din annonce bliver synlig for mere end 550.000 bilkøbere i hele Danmark.

Du kan oprette en gratis annonce med ét billede.

Se hvor din bil sættes til salg og læs mere om partnernetværket her

OPRET GRATIS ANNONCE NU
Klik her