Lamborghini til søs

Lamborghini til søs

Italienerne kan noget med store armbevægelser. Tag introduktionen af den nye Lamborghini Veneno Roadster til 20 millioner kr. uden afgift. Den foregik på dækket af flådens flagskib i den Persiske Golf.


Lamborghini er et mærker undfanget og uberørt af den i Danmark så herskende jantelov. Det er et mærke der bygger biler til folk der gerne vil modtages som Rockstjerner. Allerede inden de træder ud af bilen.

Bilen.dk's brugtbilmarked:
Søg brugt Lamborghini
Søg brugt Ferrari
Søg brugt Tesla

Seneste model er Veneno Roadster. En topløs udgave af hyperbilen Veneno, som Lamborghini præsenterede tilbage i marts på biludstillingen i Geneve. Med en 6,5 liters V12 motor på 750 hk, en topfart på 355 km/t  og et design der får et amerikansk stealthfly til at ligne et suttet pebermyntebolsje, er den i en liga for sig, når det handler om rå gadedrengefaktor. Den er rå og uforsødet, med skarpe kanter og en karosse konstrueret med en udstrakt brug af kulfiber. Den vejer kun 1.490 kg, og det bringer forholdet mellem vægt og hestekræfter ned på 1,99 kg pr. hk. Prisen er 20 millioner kroner - inden afgift, og der bliver kun produceret ni Roadsterudgaver af Veneno.

Se også:  Verdens mest sporty limousine

Men det er ikke kun bilen der er ekstrem. Lamborghini kunne ikke nøjes med den almindelige præsentation på en biludstilling eller et eksklusivt slot, hotel eller racerbane. Nej - Lamborghini hyrede simpelthen den italienske flådes flagskib til opgaven. Det hedder Nave Cavour og er et 240 meter langt hangarskib. Forankret i havnen i Abu Dhabi lagde det dæk, jagerfly og kampklædte piloter til som kulisse, da Lamborghinis øverste chef, Stephan Winkelman, præsenterede bilen for offentligheden. Og her stod den så, omgivet af indbudte VIP'er og gamle Harrier Jagerfly. Fly der lignede noget fra en svunden tid i kontrast til den hårdtslående Veneno.

Se også:  Jaguar i offensiv blandt firmabilisterne

Præsentationen siger lige så meget om Italien, som om Lamborghini. For det er ikke første gang, at den italienske flåde lægger dæk til en bilpræsentation. Da Fiat tilbage i 2010 faceliftede deres Punto og tilføjede efternavnet Evo, var det også fra dækket af Nave Cavour. Og dengang var skibet ikke engang færdig med sine sødygtighedstests og dermed ikke officielt overtaget af marinen. Kun i Berlusconis Italien tænkte vi dengang. Men Berlusconi er væk, og flåden er stadigvæk i bilindustriens tjeneste. Det er den slags armbevægelser der gør, at vi elsker Italiens bilindustri og de vanvittige biler de sætter i produktion. Og ingen demonstrerer det bedre end den nye Lamborghini Veneno Roadster. 

Tilmeld dig BILEN.dk's ugentlige Nyhedsbrev



Seneste Lamborghini Annoncer



    Sælg din bil

    Bilen sættes til salg på 20 markedspladser hos førende danske medier med ét klik.

    Din annonce bliver synlig for mere end 550.000 bilkøbere i hele Danmark.

    Opret en gratis annonce.

    Se hvor din bil sættes til salg og læs mere om partnernetværket her

    OPRET GRATIS ANNONCE NU
    Klik her