Danskerne køber hybrid som aldrig før
Toyota slår hybrid-rekord i Danmark i år. I fjor solgte Toyota 349 styk hybrider, allerede i begyndelsen af december i år passerede tallet 1.000. Auris Hybrid står for ca. 400 af de solgte, Yaris er den mest solgte med over 500 styk.

Danskerne køber hybrid som aldrig før

1.045. Toyotas erfaring og insisteren på at tilbyde hybridbiler bærer frugt. Også danskerne tager hybridbilerne til sig.


1.045 solgte Toyota-hybrider fra 1. januar til 15. december i år. Det er ny rekord, og i forhold til i alt-tallet for 2012 på 349 solgte ganske bemærkelsesværdigt.

Men er der nogen, der kan gøre det, er det netop Toyota, der siden 1997 har solgt flere end seks mio. hybridbiler. Den første var Prius, og den var og er om nogen bilen, der brød isen.

Brugtmarked:
Søg brugt Toyota Prius
Søg brugt Nissan Leaf
Søg brugt El bil

I hybridbilerne fra Toyota kombineres benzinmotoren med en elmotor, og de udmærker sig ved under særlige kørselsbetingelser, typisk ved meget bykørsel og moderat landevejskørsel, at køre betragteligt længere pr. liter benzin end konventionelle benzinbiler. Fuldt opladet kan hybriden trille kortere strækninger på ren el, og batteriet bliver bl.a. genopladet ved hjælp af energi fra nedbremsninger.

Yaris Hybrid er den mest solgte Toyota med hybridteknologien. Over 500 i år, heraf en del til kommunernes hjemmeplejer. Næstbedst sælgende er Auris og Auris Touring Sports (stationcar) Hybrid med cirka 400 styk og så den »traditionelle« hybrid, Prius og den 7-personers Prius +.

Yaris Hybrid koster fra 198.674 kr. inkl. leveringsomkostninger. Den kører op til 28,6 km/l og har bl.a. 2-zonet klimaanlæg og ratbetjent lydanlæg som standard. En på udstyr (T2 Toyota Touch) nogenlunde sammenlignelig 5-dørs benzin-Yaris med 1-liters motor koster 148.674 kr. og kører op til 20,8 km/l.

Tilmeld dig BILEN.dk's ugentlige Nyhedsbrev

Auris Hybrid koster fra 301.670 kr., og den kører op til 27,7 km/l. En Auris 1,3 VVT-i med T2 Toyota Touch-udstyr kører op til 18,2 km/l og koster 243.670 kr.

Prius fås kun som hybrid, kører op til 25,6 km/l, og i øjeblikket giver Toyota 92.000 kroners rabat på H3-modellen, så prisen for den er 383.670 kr.



Sælg din bil

Bilen sættes til salg på 20 markedspladser hos førende danske medier med ét klik.

Din annonce bliver synlig for mere end 550.000 bilkøbere i hele Danmark.

Du kan oprette en gratis annonce med ét billede.

Se hvor din bil sættes til salg og læs mere om partnernetværket her

OPRET GRATIS ANNONCE NU
Klik her