Toyota går brintvejen
Toyota FCV Concept har netop haft premiere på biludstillingen i Tokyo. Den er et Fuel Cell Vehichle, altså et brændselscellekøretøj, og Toyota regner med, at FCV er klar til masseproduktion i 2015.
Toyota FCV Concept har netop haft premiere på biludstillingen i Tokyo. Den er et Fuel Cell Vehichle, altså et brændselscellekøretøj, og Toyota regner med, at FCV er klar til masseproduktion i 2015.
Toyota FCV Concept har netop haft premiere på biludstillingen i Tokyo. Den er et Fuel Cell Vehichle, altså et brændselscellekøretøj, og Toyota regner med, at FCV er klar til masseproduktion i 2015.
Toyota FCV Concept har netop haft premiere på biludstillingen i Tokyo. Den er et Fuel Cell Vehichle, altså et brændselscellekøretøj, og Toyota regner med, at FCV er klar til masseproduktion i 2015.

Toyota går brintvejen

Brint er dyrt, men da brint er et alternativ til benzin og diesel, forsker bilfabrikkerne i udviklingen af brintbiler som aldrig før. Toyota har netop præsenteret en brintbil, der er produktionsklar i 2015.


Oliekilderne er ikke uudtømmelige, og når de på et tidspunkt tørrer ud - og gerne før - er det nødvendigt at være klar med alternative metoder, hvis vi fortsat skal kunne nyde alle de fordele, som bilerne giver os.

Brugtmarked:
Søg brugt Toyota Prius
Søg brugt Toyota Yaris
Søg brugt Nissan Leaf

For snart 20 år siden så vi de første elmotorer som supplement til benzinmotorer, senere også som supplement til dieselmotorer i dét, vi kalder hybridbiler. Rene elbiler har de seneste år også indfundet sig med større og større beslutsomhed, og så er der udviklingen af brintbiler, som flere bilmærker har taget hul på. Med Honda Clarity som det hidtil mest markante eksempel med 100 færdigproducerede modeller.

Følg med i nyheder og tests på facebook

Netop nu ser det ud til, at udviklingen af brintbilerne tager fart. I sommer fik Københavns Kommune leveret 15 styk Hyundai ix35 brintbiler, verdens første serieproducerede brintbil, forud for at København i 2014 skal være European Green Capital. Hyundai ventes at producere i alt 1.000 styk ix35 frem til udgangen af 2014.

Og i disse dage har Toyotas første brintbil verdenspremiere på biludstillingen Tokyo Motor Show. Toyota FCV (Fuel Cell Vehichle) Concept er, trods koncept-ordet, stort set færdigudviklet og klar til serieproduktion, og Toyotas plan er, at FCV bliver tilgængelig i 2015.

Udfordringerne

I princippet fungerer Toyota FCV som en elbil. Brændselscellerne omdanner den flydende brint (hydrogen) til vand, og overskudsenergien ved den proces driver elmotoren, der yder 136 hk.

Blandt brintbilernes største udfordringer er for det første, at brinten, der ikke er en energikilde men en såkaldt energibærer, skal fremstilles på miljøvenlig vis. Og for det andet koster udviklingen af den teknik, der i brændselscellerne omsætter brinten til strøm, voldsomt mange penge. Brændselscellerne indeholder katalysatorer, der er nødvendige for at få tilstrækkelig fart i den proces, hvor brinten omdannes til energi. Men katalysatorerne består bl.a. af metallet platin, og platin er ekstremt sjældent og ekstremt dyrt.

Dertil kommer, at brændselscellerne som et udgangspunkt er særdeles skrøbelige.

Derfor skal der alliancer til for nedbringe produktionsomkostningerne og sætte fart i udviklingen. General Motors og Honda samarbejder om at udvikle et nyt brændselscellesystem, Daimler (Mercedes-Benz), Ford og Renault-Nissan indgik tidligere i år et strategisk samarbejde nogenlunde samtidig med, at BMW og Toyota gik sammen om udviklingen af brændselsceller, brinttanke, elmotorer og batterier.

Tilmeld dig BILEN.dk's ugentlige Nyhedsbrev

Toyota FCV Concept er dog ikke et resultat af samarbejdet med BMW. De første synlige resultater omkring brintbiler ventes først i 2020. Andre samarbejder omkring konventionelle motorer vil garanteret åbenbare sig tidligere.

Om FCV Concept ved vi, at den næsten er fem meter lang, men selv om komponenterne fylder forholdsvis lidt, er der kun fire sæder i bilen - brinttank, brændselsceller og elmotor fylder tilsyneladende.

Fuldtanket har FCV en rækkevidde på 500 kilometer, klart bedre end det elbilerne præsterer, men altså til en høj pris, bl.a. på grund af det dyre platin i brændselscellernes katalysatorer.

Hvad FCV i 2015 ender med at koste på danske nummerplader, er uvist. Prisen på hver af de 15 brintdrevne Hyundai ix35, som kører rundt i København, er 950.000 kr. plus moms. Hyundai fortæller, at hvis udgifterne til udviklingen skulle deles ud på de 1.000 styk ix35, der skal produceres, ville prisen være væsentligt højere.

Ligesom eldrevne biler er brintbiler i Danmark fritaget for afgifter, og sammenlignet med en tilsvarende benzinbil ville prisen for hver Hyundai ix35 være cirka tre mio. kroner. Københavns Kommune betaler selv ca. 60 pct. af de 950.000 kr., resten kommer fra EU-støtteordninger.



Sælg din bil

Bilen sættes til salg på 20 markedspladser hos førende danske medier med ét klik.

Din annonce bliver synlig for mere end 550.000 bilkøbere i hele Danmark.

Du kan oprette en gratis annonce med ét billede.

Se hvor din bil sættes til salg og læs mere om partnernetværket her

OPRET GRATIS ANNONCE NU
Klik her