EU begrænser ATV-køretøjer

EU begrænser ATV-køretøjer

Fra 2016 vil EU kun tillade, at de såkaldte Quad kan køre 90 kilometer i timen, og de skal have diffentiale.


Inden de såkaldte Quad blev tilladt i Danmark, udløste de en diskussion om sikkerheden, men eftersom der lå en EU-godkendelse til grund for dem, så kunne de danske myndigheder ikke lave et forbud eller lægge begrænsninger på dem.

En Quad eller ATV-køretøj som de også betegnes som er et lille firehjulet køretøj med et styr ala en motorcykel. Det vil sige, de minder mest om en motorcykel, men i forhold til færdelslov og indregistrering svarer de til en bil. Og det gælder også kørekortet, der blot skal være til almindelig bil.

Se også:  Rigtige mænd kører Prius

Men en Quad kan slet ikke leve op til den sikkerhed, vi kræver af en bil, der er ikke airbags eller kollisionszoner, der er ikke ABS eller ESC, og der er ikke seler. Heller ikke når det kommer til de basale køreegenskaber kan Quad leve op til det, man forventer af et moderne køretøj. Der er f.eks. ofte ikke noget differentiale på de trækkende baghjul. Det medfører, at hjulene kører lige hurtigt rundt i sving. Ved en smule for høj hastighed fører det til udskridning, og da der som regel heller ikke er nogen servostyring på, så mister man let kontrollen over køretøjet. Ofte med styrt til følge.

Og det er lige netop det, der sker i virkelighedens trafik, viser en ny tysk undersøgelse af Quad-køretøjerne.

»40 procent af alle ulykker med Quads sker på grund af kørefejl,« siger Siegfried Brockmann, der er chef for forsikringsselskabernes ulykkesforskning, Gesamtverbands der deutschen Versicherungswirtschaft (GDV). Sammenligner man de 40 procent med andre køretøjer, så er det kun i 13 procent af ulykkerne, at føreren af en bil mister kontrollen over køretøjet og i 17 procent hos motorcykler.
Årsagen er ifølge Siegfried Brockmann et sammenspil af flere katastrofale egenskaber ved Quad'en. Han mener, at det er svært at sammenligne en Quads køreegenskaber med bilers eller motorcyklers.

Se også: Unge bag rattet hidser sig op

Det manglende differentiale mener han, er direkte latterligt. Det medfører, at der i ekstreme tilfælde skal mange kræfter til for at styre Quad'en rundt i svingene. Da der kun sjældent er servohjælp, kan man skulle bruge op til 20 gange så meget kraft på styret i forhold til en bils rat.

En ekspert fra det tyske TÛV, der blandt andet laver sikkerhedstest, siger:
»En Quad kombinerer samtlige ulemper fra biler og motorcykler.«
I de danske ulykkesstatistikker figurer ATV-køretøjerne ikke for sig selv, fordi de betragtes som en bil, selv om sikkerheden slet ikke svarer til den kategori.
Men fra 2016 skal reglerne nu skærpes i EU. Hastigheden skal begræses til 90 kilometer i timen, og diffentiale skal være standard.

Kører man på en Quad skal man i endnu højere grad frygte for ulykkers konsekvenser. I den store tyske delsstat Bayern viser ulykkestal, at er der en Quad involveret i en ulykke, så er dødsriskoen dobbelt så høj, som ved andre ulykker.

Tilmeld dig BILEN.dk's ugentlige Nyhedsbrev





Sælg din bil

Bilen sættes til salg på 20 markedspladser hos førende danske medier med ét klik.

Din annonce bliver synlig for mere end 550.000 bilkøbere i hele Danmark.

Du kan oprette en gratis annonce med ét billede.

Se hvor din bil sættes til salg og læs mere om partnernetværket her

OPRET GRATIS ANNONCE NU
Klik her