Er dette Batmans næste firmabil?

Er dette Batmans næste firmabil?

På Dubai International Motor Show kender vanviddet ingen grænser. Supersportsvognen Devel Sixteen slår med sine 5.000 hestekræfter alle rekorder.


"De er gale, de romere" er et af den galliske tegneseriefigur Obelix' yndlingsudtryk, når han skal beskrive Julius Cæsar og hans undersåtter.

"De er gale, de libanesere" kunne være udtrykket, når man skal beskrive excentrikerne hos W Motors i Libanon. W Motors har nemlig bygget noget, der ligner et fatamorgana i ørkensandet - eller Batmans næste firmabil. Et vanvittigt koncept med navnet Lykan Motorsport Devel Sixteen.

Se også:  De 10 største flop

Om skidtet rent faktisk kan køre, om bilen nogensinde vil blive produceret, vil denne skribent tillade sig at tvivle på, men underholdende er det i hvert fald, når entusiaster beslutter sig for at gå det meste af vejen og lave noget, som ingen tidligere har præsteret.

Apropos præstationer: Lykan Motorsport Devel Sixteen har en 7,2 liters V16-motor med fire turboladere, og det miks skulle tilsammen give i omegnen af 5.000 hestekræfter. W Motors oplyser, at accelerationen fra 0 til 60 miles pr. hour (97 km/t) er overstået på 1,8 sekunder, og hvis ikke skidtet ryger ud i rabatten, slår kolbøtter eller eksploderer forinden, skulle bilen kunne køre 560 km/t.

Tjek youtube, søg på "Devel Sixteen", og se film af en stribe arabere, der defilerer forbi bilen i Dubai.

Se også: I Nissans hysterisk hidsige hjørne

Følg med i nyheder og tests på facebook





Sælg din bil

Bilen sættes til salg på 20 markedspladser hos førende danske medier med ét klik.

Din annonce bliver synlig for mere end 550.000 bilkøbere i hele Danmark.

Du kan oprette en gratis annonce med ét billede.

Se hvor din bil sættes til salg og læs mere om partnernetværket her

OPRET GRATIS ANNONCE NU
Klik her