De 10 største flop
Nr. 1: Første generation Smart ForTwo var en katastrofe for Mercedes-Benz. I alt gav den et underskud på 26 mia. kroner, 34.000 kr. pr. bil.
Nr. 2: Med bl.a. sloganet "den tyske italiener" markedsførte Fiat deres Stilo (2001-2009). Den tyske italiener fængede ikke hos kunderne, og Stilo kostede italienerne 15,5 mia. kr. Pr. bil var underskuddet ca. 21.000 kr.
Nr. 3: VW Phaeton var VW's luksusmodel, tilskyndet af chefen Ferdinand Piëch. En god forretning var den ikke, og i dens produktionsperiode fra 2001 til 2012 kostede den i alt 15 mia. kr. Pr. bil et underskud på 212.000 kr.
Nr. 4: Den lille Peugeot 1007 med skydedørene blev aldrig nogen succes. Den kostede PSA (Citroën og Peugeot) 14,5 mia. kr., og udgiften pr. bil var enorme 116.000 kr.
Nr. 5: 13 mia. kr. lød Mercedes' underskud på den første A-Klasse (1997-2004). Dens introduktion var katastrofal, idet en svensk motorjournalist i en dobbelt undvigemanøvre (den såkaldte elgtest) væltede, hvorefter Mercedes standsede produktionen og monterede antiskrid-systemet ESC i bilen, inden den blev sendt på markedet igen. Tabet pr. bil lyder på 11.000 kr.
Nr. 6: Den bil, der målt pr. produceret enhed suverænt er den dyreste: Bugatti Veyron. VW-koncernen sendte 34,8 mio. kr. efter hver Veyron, isoleret set en underskudsforretning på 13 mia. kr.
Nr. 7: Jaguars forsøg på at "downsize" og producere en lille model, delvist baseret på Ford Mondeo, var et flop til 13 mia. kr. Pr. bil ca. 35.000 kr.
Nr. 8: Ikke ret mange kunder ville ikke have Renault Laguna årgang 2006-2012. Renault satte i alt 11,4 mia. kr. til på modellen, 27.000 kr. pr. bil.
Nr. 9: VW-koncernens tredje model på Bernstein Researchs Top 10-liste over nyere tids største fiaskoer. Audi A2 var en underskudsforretning på 9,9 mia. kr., pr. bil cirka 57.000 kr.
Nr. 10: Renaults forsøg på en særlig luksusmodel, Vel Satis, slog ikke an. Samlet underskud 8,8 mia. kr., pr. bil 141.000 kr.

De 10 største flop

Hvilke biler er de største fiaskoer? Målt i tab pr. produceret bil er Bugatti Veyron klart den mest massive katastrofe - VW-koncernen har angiveligt smidt godt 34 mio. kroner efter hver eneste Veyron.


Langt fra alle biler er en succes. Det ved vi. Vi har også en nogenlunde fornemmelse af, hvilke biler der har floppet. Men at forestille sig, at Mercedes-Benz tabte knap 26 milliarder kroner på første generation Smart ForTwo (1998-2006), er nærmest uvirkeligt og kuldegysfremkaldende.

Smart ForTwo er dermed suverænt den bil, der i nyere tid har kostet en bilfabrikant flest penge at producere. 750.000 styk producerede tyskerne af den lille bybil, der i tanke egentlig var forud for sin tid men i udførelse ikke på et niveau, man kunne forvente af Mercedes. Det svarer til et tab på  34.000 kr. pr. styk.

Brugtmarked:
Søg brugt Smart
Søg brugt VW Phaeton
Søg brugt Mercedes-Benz A-Klasse

Beregningen er foretaget af det velrenommerede amerikanske analyseinstitut Bernstein Research med base på Wall Street i New York. Bernstein Research har regnet sig frem til den europæiske bilindustris største katastrofer i nyere tid, og instituttet har i sine analyser bl.a. medtaget udgifter til udvikling af modellerne, produktions- og markedsføringsomkostninger samt salgstal.

Konklusionerne er interessant læsning.

Tre VW-katastrofer

VW-koncernen tegner sig for tre gedigne fiaskoer - i hvert fald ud fra en økonomisk betragtning - i skikkelse af Bugatti Veyron, VW Phaeton og Audi A2. De to førstnævnte var prestigeprojekter sat i søen af Ferdinand Porsches barnebarn og VW-chef Ferdinand Piëch. De 400 Veyron, der blev produceret fra 2005 til begyndelsen af i år, kostede lidt over 34 millioner kroner pr. bil (ja, det passer). I alt var tabet på ca. 13,8 mia. kr.

Mange penge pr. bil, men VW Phaeton kostede faktisk VW-koncernen endnu flere i alt, nemlig ca. 15 mia. kr. (omkring 212.000 kr. pr. bil). Audi A2 (2002-2005) var - ifølge Bernstein Research - en underskudforretning på knap 10 mia. kr.

FLERE NYHEDER - besøg os på Facebook!

Hos Mercedes-Benz må man ud over fiaskoen med første generation Smart ForTwo notere sig, at den første A-Klasse fra 1997 også var en smutter. Med sin unikke men meget kostbare sandwichplatform og dertil en katastrofal lancering - A-Klassen væltede i den såkaldte elgtest (dobbelt undvigemanøvre), hvorefter Mercedes satte alt i stå og standardudstyrede væltepeteren med ESC-antiskrid - endte A-Klassen trods 1,2 mio. solgte med at koste tyskerne ca. 13. mia. kr., inden den sidste rullede af samlebåndet i 2004.

Franskmændene og italienerne kan også

Fiat Stilo (2001-2009), blandt meget andet markedsført som »den tyske italiener«, var samlet set en lige så stor katastrofe for Fiat, som Phaeton var for VW. Italienerne satte over 15 mia. kr. til på Stilo-eventyret.

Franske Peugeot smed næsten lige så mange midler efter 1007'eren (den med skydedørene), der blev produceret fra 2004 til 2009. Pr. bil 116.000 kr.

Renault optræder på Bernstein Researchs Top 10-liste med to biler - Laguna (2006-2012) gav et tab på 11,4 mia. kr. og den aparte luksusbil, Vel Satis (2001-2009), med et underskud på knap ni mia. kr.

Endelig er Jaguar X-Type med på Top 10-listen - den lille Jaguar delte en del teknik med Ford Mondeo, og den ville kunderne ikke have. X-Typen kostede Jaguar ca. 13 mia. kr.

Tilmeld dig BILEN.dk's ugentlige Nyhedsbrev


Skal du sælge din bil? Så husk du kan gøre det her



Top 10

Her det amerikanske analyseinstitut Bernstein Researchs Top 10-liste over de bilmodeller i nyere tid, der har kostet flest penge. Først det samlede underskud i produktionsperioden, i parentes tabet pr. produceret bil.

Nr. 1: Smart ForTwo (1997-2006): 26 mia. kr. (34.000 kr.)

Nr. 2: Fiat Stilo (2001-2009): 15,5 mia. kr. (21.000 kr.)

Nr. 3: VW Phaeton (2001-2012): 15 mia. kr. (212.000 kr.)

Nr. 4: Peugeot 1007 (2004-2009): 14,5 mia. kr. (116.000 kr.)

Nr. 5: Mercedes-Benz A-Klasse (1997-2004): 13 mia. kr. (11.000 kr.)

Nr. 6: Bugatti Veyron (2005-2013): 13 mia. kr. (34,8 mio. kr.)

Nr. 7: Jaguar X-Type (2001-2009): 13 mia. kr. (35.000 kr.)

Nr. 8: Renault Laguna (2006-2012): 11,4 mia. kr. (27.000 kr.)

Nr. 9: Audi A2 (2000-2005): 9,9 mia. kr. (57.000 kr.)

Nr. 10: Renault Vel Satis (2001-2009): 8,8 mia. kr. (141.000 kr.)