Fransk-tysk alliance knager
I 2002 indledte tyske BMW et samarbejde med PSA - Citroën og Peugeot - om udviklingen af en 1,6 liters turbobenzinmotor. Det tysk-franske samarbejde synes nu at lakke mod enden.
I 2002 indledte tyske BMW et samarbejde med PSA - Citroën og Peugeot - om udviklingen af en 1,6 liters turbobenzinmotor. Det tysk-franske samarbejde synes nu at lakke mod enden.

Fransk-tysk alliance knager

Aftalen mellem bilkoncernerne PSA - Citroën og Peugeot - og General Motors, får formentlig BMW til at trække sig fra samarbejdet med PSA.


Da den kriseramte franske PSA-koncern - Citroën og Peugeot - i 2012 indledte en affære med amerikanske General Motors, var det blot et spørgsmål om tid, før BMW ville trække sig fra det ægteskab, de indledte med PSA i 2002.

Allerede få måneder efter at PSA var hoppet i kanen med GM, meddelte BMW nemlig, at hybridsamarbejdet med PSA var slut, og ifølge det britiske nyhedsbureau Reuters og amerikanske Bloomberg tyder intet på, at det øvrige samarbejde mellem PSA og BMW bliver forlænget ud over det allerede aftalte (2016).

Brugtmarked:
Søg brugt BMW
Søg brugt Peugeot
Søg brugt Citroën

Alliancer og diverse tværgående samarbejder mellem bilproducenter er på ingen måde en ny opfindelse, men man skal vælge sine partnere med omhu. Der er naturligvis altid en voldsom opmærksomhed omkring risikoen for, at gode innovationer fra den ene partner via den anden partner kommer forkerte mennesker for øre. Og når den ene part fattes penge (PSA), så vil den anden part (BMW) ikke risikere, at den tredje part (GM) pludselig går ind og tager styringen over den første part. Formentlig derfor vil BMW ikke længere dele seng med PSA.

Tilmeld dig BILEN.dk's ugentlige Nyhedsbrev

Det er også muligt, at franskmændene er utilfredse med, at BMW i 2009 igangsatte udviklingen af en 3-cylindret motor, en udvikling som PSA ikke var en del af. I 2012 blev det også klart, at BMW ville indlede et samarbejde med Toyota om at udvikle en sportsvogn.

Det tysk-franske samarbejde begyndte i 2002 omkring benzinmotorer, og den 1,6 liters turbomotor, der gør det så glimrende i forskellige Citroën- og Peugeotmodeller samt i Mini, er det mest håndgribelige resultatet af alliancen.

BMW og PSA forlængede aftalen i 2010 blandt andet for sammen at udvikle en 4-cylindret motor, der kan klare EU 6-kravene til udledning af skadelige stoffer.

PSA's og GM's samarbejde omfatter angiveligt flere fælles platforme og en ny 3-cylindret motor.

FLERE NYHEDER - besøg os på Facebook!





Sælg din bil

Bilen sættes til salg på 20 markedspladser hos førende danske medier med ét klik.

Din annonce bliver synlig for mere end 550.000 bilkøbere i hele Danmark.

Opret en gratis annonce.

Se hvor din bil sættes til salg og læs mere om partnernetværket her

OPRET GRATIS ANNONCE NU
Klik her