Lille comeback til gasbiler
Den gasdrevne VW Eco-Up kommer til at koste 133.680 kr. inkl. levering. Billigste 3-dørs VW Up med benzinmotor fås til 93.671 kr.
Under tankdækslet to påfyldningsstudser.
I kabinen er eneste synlige forskel brændstofmåleren, der viser en til gastankene og en til den 10 liters benzintank. Der fungerer som reservetank.
Den gasdrevne VW Eco-Up kommer til at koste 133.680 kr. inkl. levering. Billigste 3-dørs VW Up med benzinmotor fås til 93.671 kr.

Lille comeback til gasbiler

Registreringsafgiften på gasbiler falder, så den grønne ejerafgift nu svarer til deres reelle CO2-udledning. Men en gasdrevet bil vil stadig være dyrere end en tilsvarende benzindrevet.


VW øjner lidt mere lys forude i bestræbelserne på at øge salget af Danmarks mest solgte bil i 2012, den lille Up.

For folketinget har nemlig vedtaget et energiforlig, der beskatter gasdrevne biler på lige fod med benzin- og dieselbiler. Det betyder, at registreringsafgiften på den gasdrevne VW Eco-Up falder så meget, at dens salgspris går fra 178.000 kroner til 130.000.

Bilen.dk's brugtbilmarked:
Søg brugt VW up!
Søg brugt VW Lupo
Søg brugt Opel Ampera

Det hjælper også, at bureaukraterne nu har fundet ud af at opgøre den årlige, grønne ejerafgift på lige fod med benzin- og dieselbilers - gasbilers brændstofforbrug udregnes i kubikmeter pr. kilometer, og af en eller anden grund har afgiftssystemet hidtil kun kunnet finde ud af at opgøre forbruget i kilometer pr. liter.

At en gasdrevet VW Eco-Up stadig vil være dyrere end en tilsvarende benzindrevet, skyldes, at ombygningen fra benzin til gas koster - i gennemsnit 16.000 kr. Og da de kroner, som en gasdrevet bil koster ekstra fra fabrikken, i Danmark stadig ganges med knap tre, betyder i sidste ende en betragtelig merpris.

Læs også: Fiat Panda TwinAir falder i pris

For f.eks. Fiat, der snart er klar med en gasdrevet Punto, betyder ombygningen plus dansk registreringsafgift og moms, at gas-Punto bliver 56.000 kr. dyrere end benzin-Punto.
FDM er tilfreds

Bilistorganisationen FDM (Forenede Danske Motorejere) er glade for folketingets beslutning. Til FDMs hjemmeside siger afdelingschef Torben Lund Kudsk: "FDM har gennem længere tid efterlyst en ligestilling for gasbiler, og vi er derfor tilfredse med, at det er besluttet."

Gasbiler kører på komprimeret natur- eller biogas, CNG (Compressed Natural Gas), og Skive Kommune har investeret i otte VW Eco-Up. I Skive åbnes Danmarks anden gastankstation om få måneder - den foreløbigt eneste befinder sig hos Naturgas Fyn i Odense. I folketingets energiforlig er bl.a. reserveret 20 mio. kr. til at opbygge infrastrukturen til gasbilerne over de næste tre år.

Læs også: Luksus-Clio med det meste

Eco-Up forbruger 4,4 kubikmeter gas pr. 100 kilometer, og med den nuværende pris på 10 kr./kubikmeter svarer det til 44 kr. pr. 100 kilometer.

Den mest økonomiske, benzindrevne Up kører 24,4 km/l, og med en benzinpris omkring 12 kr. pr. liter svarer det til godt og vel 49 kr. pr. 100 kilometer.
Dertil kommer, at VW Eco-Up udleder 79 gram CO2 pr. kilometer - den konventionelle VW Up udleder mellem 96 og 105 gram CO2/kilometer. Og da den således ender i energigruppe A+, er Eco-Ups årlige ejerafgift 240 kr.

Flere på vej
VW har produceret EcoFuel-biler siden begyndelsen af 1990erne. Med flere end 30.000 gasbiler i Sverige, næsten 100.000 i Tyskland og omkring 800.000 på de sydeuropæiske veje er det altså en velafprøvet teknologi. I dag kører der ifølge VWs oplysninger 15 moderne naturgasbiler i Danmark, 14 af mærket VW.

Eco-Ups motor er enliters og 3-cylindret, den yder 68 hk, accelererer bilen fra 0 til 100 km/t på 16,3 sekunder og giver en tophastighed på 164 km/t. Eco-Up har to gastanke på hver 11 kilo placeret i undervognen, og på gas kører den op til 380 kilometer. Derudover har den en 10 liters reservebenzintank, der i bedste fald rækker til 220 kilometers kørsel, så dermed er dens totale rækkevidde op mod 600 kilometer.

FLERE NYHEDER - besøg os på Facebook!

Eneste synlige forskelle er et instrument, hvor der vises to tankbeholdninger, og to påfyldningsstudser under tankdækslet. Bag rattet skulle man ikke kunne mærke forskel på, om bilen kører på gas eller på benzin.

I løbet af det næste halve år lancerer VW seks EcoFuel-modeller - ud over Eco-Up er det Touran, Caddy, Passat og Passat Variant samt Golf.

Tilmeld dig BILEN.dk's ugentlige Nyhedsbrev



Seneste Annoncer



    Sælg din bil

    Bilen sættes til salg på 20 markedspladser hos førende danske medier med ét klik.

    Din annonce bliver synlig for mere end 550.000 bilkøbere i hele Danmark.

    Du kan oprette en gratis annonce med ét billede.

    Se hvor din bil sættes til salg og læs mere om partnernetværket her

    OPRET GRATIS ANNONCE NU
    Klik her