Ny Corvette er en fed fest på fire hjul
Chevrolet Corvette C7 (syvende generation) i al sin herlighed. Bilen har i disse dage premiere på North American International Auto Show i Detroit.
Første Corvette er fra 17. januar 1953. Dengang også med V8-motor og baghjulstræk. Den nye følger opskriften og har i basisversionen 455 hestekræfter.
Chevrolet Corvette bærer også navnet »Stingray« - rokke, eller helt præcist: Pilrokke. Et stingray-symbol pryder forskærmene.
Forrest den nye Corvette - med T-Top tag af kulfiber, der kan løftes af. Ligesom det f.eks. var tilfældet med taget på anden generation Corvette (i baggrunden) fra 1963.
Den nye Corvette fås, ligesom seneste Porsche 911, med 7-trins manuel gearkasse. Eller med 6-trins automatik.
Håndsyede læderdetaljer og en stor 8-tommers berøringsskærm pryder Corvettens kabine.

Ny Corvette er en fed fest på fire hjul

Chevrolets mål med syvende generation Corvette har været at presse vægten under 1,4 ton. Og det lykkes - dertil V8-motor, 455 hk og baghjulstræk.


Chevrolet Corvette er en af de nærmest sagnomspundne amerikanerbiler, som entusiaster med hjertet på rette sted har et ganske særligt forhold til. Og omtrent på 60-års dagen (17. januar 1953) for første Corvette pirrede General Motors entusiasternes sanser med syvende generation af Chevrolets muskelbil. Det skete ved en snigpremiere forleden i Motor City, forud for biludstillingen i Detroit, Michigan.

Den nye Corvette er tro mod sit ophav: Det vil sige langsliggende 6,2 liters V8-motor i front - uden brug af turbo, kompressor er dog tilladt - og baghjulstræk. Motoren yder i basisversionen 455 hestekræfter (435 hk i den nuværende), drejningsmomentet er 610 Nm (575 Nm), og Chevrolet opgiver accelerationen fra 0 til 60 mph (svarer til ca. 96 km/t) til »under fire sekunder« (4,5 sekunder i den nuværende).

Bilen.dk's brugtbilmarked:
Søg brugt Chevrolet Corvette
Søg brugt Porsche 911

Hvis det går, som det plejer, vil vi senere se Chevrolet pumpe coupeen yderligere - sjette generation Corvette med den magiske tillægsbetegnelse ZR1 yder således 647 hk.

Mest bemærkelsesværdigt er det, at Chevrolet ved udstrakt brug af letvægtsmaterialer har haft held til at presse den nye Corvettes egenvægt under 1.400 kilo. Sjette generations køreklare vægt er 1.530 kilo.

7-trins manuel gearkasse
V8-motoren i Corvette daterer sig basalt set tilbage til 1955 og er femte generation af GMs såkaldte »smallblock V8«. Den senest opdaterede (LT1) så vi første gang i oktober 2011, og ud over en lavere vægt udmærker den sig bl.a. ved at kunne frakoble fire af de otte cylindre, når der ikke er brug for dem. Et efterhånden udbredt sparetrick, der gør de store, benzinslugende motorer mere stuerene. Motoren benyttes også i flere af GMs pick up'er og SUV'er.

Tilmeld dig BILEN.dk's ugentlige Nyhedsbrev

Syvende Corvette fås enten med en 6-trins automatgearkasse eller en 7-trins manuel. Dermed er den sammen med den nyeste Porsche 911 eneste bil i verden med 7-trins manuel gearkasse. Allerede nu står det klart, at den vil kunne fås med en Performance Package - bl.a. med Bilstein-støddæmpere, forbedret køling af bremserne og diverse aerodynamiske optimeringer.

Taget (i øvrigt lavet af kulfiber og historisk betegnet som en »T-Top«) kan, som i tidligere generationer, løftes af, så der er luft til personerne i bilens to formstøbte sæder. Der står på en ramme af magnesium.

I kabinen har Corvette fået et kvalitetsløft med bl.a. aluminium, kulfiber og håndsyede læderdetaljer og en 8-tommers berøringsskærm til betjening af adskillige funktioner.

Produktionen af den nye Corvette skydes i gang i løbet af foråret, og den skulle være klar hos de første (amerikanske) forhandlere i tredje kvartal.

FLERE NYHEDER - besøg os på Facebook


Skal du sælge din bil? Så husk du kan gøre det her



Seneste Annoncer