Lynhurtig luksus? Så nap en Audi RS6
Audi RS6 Avant har verdenspremiere i marts - Audi RS er synonymt med modelrækkens stærkeste motor, permanent Quattro-firehjulstræk, høj køredynamik og diskret indpakning ud fra den underspillede devise. Kombineret med fuld dagligdags anvendelighed.
RS6 Avant har bag den muskuløse kølergrill en 4-liters V8-biturbomotor, der yder 560 hestekræfter. Det maksimale drejningsmoment er på 700 Nm ved 1.750-5.500 o/min. Luksuslimousinen accelererer fra 0 til 100 km/t på 3,9 sekunder, hvilket er lige så hurtigt som en Lamborghini Gallardo LP550-2.
Luksuslimousine og supersportsvogn i ét. Næsten. Den 8-trins S-Tronic gearkasse er standard og spiller suverænt sammen med Quattro-firehjulstrækket.

Lynhurtig luksus? Så nap en Audi RS6

Tyskernes krig på power og acceleration i luksusklassen fortsætter. Og heldigvis for det. Næste projektil i duellen hedder Audi RS6 Avant.


Krav om lavere forbrug og en finansiel krise slår ikke de store bilproducenterne ud af kurs. For de skal vise vejen med teknologi, der forplanter sig ned i rækkerne. Så også i de tungeste vægtklasser kan mindre sagtens være lig med mere - hvilket vi kun kan glæde os over.

Hvis vi tager de fine tyskere, der bygger luksuslimousiner til de velbjærgede, så har vi Mercedes E63 AMG med V8-turbomotor, 525 hestekræfter og baghjulstræk. Vi har BMW M5, også med V8-turbomotor og baghjulstræk, men 560 hk. I den trekamp mangler pt. Audi, men de kommer, naturligvis: På biludstillingen i Genève i begyndelsen af marts giver de nemlig premiere til RS6 Avant med V8-turbomotor, 560 hestekræfter og Quattro-firehjulstræk.

Bemærkelsesværdigt er det, at den nye RS6 faktisk har færre hestekræfter end den gamle. Ligesom BMW har Audi taget afsked med V10-motoren, i hvert fald i RS6 (findes stadig i R8), og Audiens 4-liters V8-biturbo yder sine 560 hk mellem 5.700 og 6.700 o/min, hvor V10eren ydede 580 hk ved 6.250 o/min.

Bilen.dk's brugtbilmarked:
Søg brugt Audi RS6
Søg brugt Audi RS4
Søg brugt Audi S6

Men fortvivl ej: Mindre kan som nævnt sagtens være lig med mere. Det kommer til udtryk i sprinterdisciplinen 0-100 km/t, hvor den nye RS6 Avant nærmest får den gamle til at virke stillestående, da V8eren runder 100 km/t allerede efter 3,9 sekunder - hele 0,7 sekunder hurtigere end V10eren med 20 flere hestekræfter. Nyeste BMW M5 sedan er 4,3 sekunder om at tilbagelægge sprinterdistancen.

Og i parentes bemærket: En Lamborghini Gallardo LP550-2 bruger også 3,9 sekunder fra 0 til 100 km/t...

Forklaringen på RS6 Avants fantastiske acceleration er naturligvis mindre vægt (ca. 100 kg), en generel optimering af drivlinje og firehjulstræk samt en forfinet 8-trins S-Tronic dobbeltkoblingsgearkasse (i den gamle var den 6-trins).

I skal bruge mindre

En tungtvejende årsag til at udskifte V10-motoren med en V8er er myndighedernes krav til bilproducenterne om lavere forbrug og et lavere udslip af kuldioxid (CO2). I det testlaboratorium, hvor gennemsnitsforbruget fastsættes, har teststrækningen fokus på bykørsel og landevejskørsel. Højhastighedskørsel begrænser sig til en kort motorvejsstrækning, og så giver det rigtigt god mening med bl.a. stop-start teknik (for det har RS6 Avant) og cylinder-frakobling (for det har RS6 Avant også).

Den potente V8-biturbo går ud, når bilen holder for rødt, og når ikke der er brug for kræfter, hvilket der generelt ikke er i testlaboratoriet, slår fire af de otte cylindre fra, og dermed strømmer mindre mængder brændstof gennem kamrene. Genialt og yderst effektivt.

Tilmeld dig BILEN.dk's ugentlige Nyhedsbrev

RS6 Avant går da også 10,2 kilometer pr. liter benzin, og dermed skinner den lysegrønne glorie. At dem, der køber power-limousinen, er fløjtende ligeglade med CO2-udledning og arternes overlevelse, er så en helt anden sag.

De giver naturligvis deres lynhurtige luksus-ekvipage gas, når de har lyst - for det er jo derfor, de har købt den - og hvis de har fået deres RS6 Avant leveret med Dynamic Plus Package, topper speedometernålen først på den vildeste side af 300 km/t. I standardtrim er tophastigheden elektronisk begrænset til 250 km/t, med Dynamic Package forhøjet til 280.

Diskretion en æressag

Noget af det fede ved en RS-model fra Audi er dens diskretion. Kendere kan sagtens spotte kendetegnene i bakspejlet - RS6-logoet, på den nye ordet "Quattro" i nederste del af det imposante luftindtag plus de brede skuldre, der skal give plads til fodtøjet. Bremseskiverne er middagstallerken-store (390 mm i diameter), og de seks bremsekalibre er pakket ind i rød lakering. Som tilkøb fås keramiske bremser med 420 mm skiver, hvor kalibrene er pakket ind i antrasitgrå lakering.

FLERE NYHEDER - besøg os på Facebook!

Standardudstyret omfatter bl.a. Xenon Plus-forlygter, LED-baglygter, automatisk dæktrykskontrol, Parkeringshjælp Plus, 3-zonet klimaanlæg, MMI Navigation Plus og Audi Sound System med 10 højttalere.

Den nye RS6 Avant har dansk premiere inden sommer. Prisen er endnu ukendt. Kan man ikke vente, må man nappe en S6 Avant med samme, neddroslede motor, der yder 420 hk, til 1.367.050 kr. Den accelererer fra 0 til 100 km/t på 4,6 sekunder, præcis som den gamle RS6 Avant.


Skal du sælge din bil? Så husk du kan gøre det her



Seneste Annoncer