Kia tager hul på GTI-æraen
Kia Proceed GT - 204 hestes turbomotor, 0-100 km/t på 7,9 sekunder. Fotoet er computerfremstillet, så designet skal tages med et par gran salt.

Kia tager hul på GTI-æraen

Flere har efterlyst modet. Nu ser det ud til, at Kia har fået det. For de introducerer en GTI-udgave af den 5-dørs Ceed og af coupeen Proceed.


Kias selvtillid vokser, med god grund, og nu er den angiveligt så stor, at man er klar til at løsne de snusfornuftige tøjler og tage skridtet ind på kompaktklassens spændende GTI-marked.

GTIen fra Kia er kompaktmodellen Ceed og dens 2-dørs slægtning, Proceed. Udviklingen af Ceed GT og Proceed GT (uden i) er dog endnu i den fase, hvor Kia nøjes med at smide en appetitvækker ud, så derfor kan vi kun vise et halvdunkelt, computerfremstillet foto, der antyder, hvordan Proceed GT kommer til at se ud.

Bilen.dk's brugtbilmarkedet:
Søg brugt Kia Ceed
Søg brugt Kia Picanto
Søg brugt Kia Rio

De to GTere har under hjelmen en 1,6 liters turbobenzinmotor, der yder 204 hestekræfter ved 6.000 o/min og har et maksimalt moment på 265 Nm i spændet fra 1.750 til 4.500 o/min. Med 6-trins manuel gearkasse accelerer den fra stilstand til 100 km/t på 7,9 sekunder.

FLERE NYHEDER - besøg os på Facebook

Ud over oplysninger om motor og præstationer, siger Kia officielt, at 18 tommer hjul bliver standard ligesom røde bremsekalibre, Recarosæder, alubelægning på pedalerne og et interiør, der fuldender GTI-fornemmelsen.

Læs også:
Seat Ibiza Cupra er en ægte lommeGTI
Der er mere sport i Kia Proceed

For god ordens skyld: Billedet af Proceed GT skal tages med mere end et gran salt. Så store hjul hører hjemme hos gangstere i Los Angeles, men kølergrill og lygter er tydeligt Kias nyeste designsprog, og den røde streg nederst på fronten kendes fra en anden, berømt GTI (VW Golf).

De fire, markante LED-kørelygter sikrer Proceed GT sin særlige fremtoning - men lad os nu se, hvad det ender med, når produktionsmodellen står klar.

Vi håber at se den færdige GT på biludstillingen i Genve i begyndelsen af marts. Kia fortæller, at produktionen af Ceed GT og Proceed GT starter i midten af maj.

Tilmeld dig BILEN.dk's ugentlige Nyhedsbrev



Seneste Annoncer



    Sælg din bil

    Bilen sættes til salg på 20 markedspladser hos førende danske medier med ét klik.

    Din annonce bliver synlig for mere end 550.000 bilkøbere i hele Danmark.

    Du kan oprette en gratis annonce med ét billede.

    Se hvor din bil sættes til salg og læs mere om partnernetværket her

    OPRET GRATIS ANNONCE NU
    Klik her