Jaguar overgår sig selv
Jaguar XFR-S er den lynhurtige konkurrent til effektive tyskere som BMW M5, Mercedes E63 AMG og Audi RS6.
Den blå smølfelakering er reserveret til XFR-S.
Britisk højadel tilsat passende mængder sport. Den blå farve går igen i læderets kontrastsyninger - en fed detalje.
En Jaguar har selvsagt baghjulstræk. Den 5-liters V8-motor har ikke turbo, derimod en gigantisk kompressor, og drejningsmomentet er voldsomme 680 Nm.
Kulfiber er med til at holde vægten nede - den gigantiske hækspoiler, som også kan fås i en aerodynamik-pakke til XFR, er med til at opretholde stabiliteten, når hastigheden nærmer sig de maksimale 300 km/t.
Det magiske S - Supercharged. Så bliver en Jaguar ikke sjovere.
Særlige 20 tommer Varuna-alufælge er dedikeret XFR-S. Pirelli har udviklet dæk, specielt til XFR-S.

Jaguar overgår sig selv

Luksus-sedanen XFR-S er briternes alternativ til de hurtigste tyskere. 5-liters V8-kompressor og 550 hestekræfter er briternes opskrift.


Jaguar XFR er i sig selv et pragteksemplar af hurtig, britisk højadel, men når Jaguar skal helt derop, hvor modstanderne er effektive Audi RS6, BMW M5 og Mercedes E63 AMG, så skal et S føjes til.

Det er nu sket. XFR-S har samme 5-liters V8-kompressormotor som XFR, men i stedet for 510 hestekræfter er ydelsen 550, og over-Jaguaren barberer tre tiendedele af accelerationen fra 0 til 100 km/t, så den distance hér eksekveres på 4,6 sekunder.

Bilen.dk's brugtbilmarked:
Søg brugt Jaguar
Søg brugt Porsche
Søg brugt Bentley

En Jaguar har baghjulstræk, og til at sende samtlige 550 hestekræfter ned i asfalten benytter man en 8-trins Quickshift-gearkasse, oprindeligt udviklet til den smukke cabriolet, F-Type. Gearkassen håndterer fint det voldsomme drejningsmoment på 680 Nm. Tophastigheden i XFR-S er elektronisk begrænset til 300 km/t.

Den lynhurtige luksussedan er udviklet af Jaguar Land Rovers ETO-afdeling (Engineered To Order), hvor man fremstiller »Special Editions« af firmaets ypperste modeller. ETO står bl.a. bag XKR-S og den top-luksuriøse Jaguar XJ Ultimate samt Range Rover Evoque Special Edition, resultatet af et samarbejde mellem Jaguar Land Rover og Victoria Beckham, fotomodel, popstjerne og gift med fodboldspilleren David.

Læs også:
Lynhurtig luksus? Så nap en Audi RS6
Porsche 911 giver en følelse af perfektion

Jaguar XFR-S har netop haft premiere på biludstillingen i Los Angeles, og den særlige blå smølfelakering er dedikeret denne model. ETO-divisionen har arbejdet med aerodynamik og letvægt med rig brug af kulfiber, og til 20 tommer Varuna-alufælgene er udviklet særlige Pirelli-dæk.

Danske købere kan slå kattepoten i bilen i andet kvartal 2013.


Tilmeld dig BILEN.dk's ugentlige Nyhedsbrev


Skal du sælge din bil? Så husk du kan gøre det her



Seneste Annoncer