Velskabt arbejdshest
Flotte linjer, men intet pral.
Under det plane bagagerumsgulv findes adskillige praktiske rum og en plastbakke til snavsede eller våde ting.
Der er lidt Star Wars over interiøret. Især når de blå lys oplyser kabinen efter mørkets frembrud.

Velskabt arbejdshest

Superbil til den travle jobbilist. Og den kloge privatkøber.


Det kan godt være, at de koreanske bilnavne Hyundai og Kia stadig ikke klinger specielt eksklusivt i ørerne på mange bilkøbere, men en objektiv gennemgang af de seneste produkter - ikke mindst ugens testbil Hyundai i30 Wagon - lader intet tilbage at ønske med hensyn til design eller kvalitet.

Og for den travle jobbilist findes der ikke mange bedre tilbud set i lyset af modellens behagelige køreegenskaber, gennemtænkte indretning og fantastiske 5 års garanti med fri kilometer. Garanti-pakken omfatter desuden 5 års fuld vejhjælp i Danmark samt et tilbud om et gratis årligt sundhedstjek i 5 år.

Bilen.dk's brugtbilmarked:
Søg brugt Hyundai i30
Søg brugt Kia Ceed
Søg brugt Hyundai i10

Det undrer mig såre, at netop den fornemme garantipakke ikke får erhvervsbilister til at bestorme Hyundais salgslokaler. Hvis jeg var flådechef for en gruppe sælgere, skulle flest mulige garantidækkede kilometer stå øverst på ønskelisten.

FLERE NYHEDER - besøg os på Facebook

I stedet drøner mange erhvervsrejsende rundt med lusede to - tre år og 150.000 kilometer, fordi de lægger mere vægt på lavt beskatningsgrundlag, der gør det billigere at bruge firmabilen privat. Med fem års fri kilometer kan sælgerne køre landevejene tynde, uden at firmaet behøvede at henlægge til eventuelle reparationer.

Men også for private er i30 et godt tilbud, selvom det ikke længere er prisen, der trækker arbejdshesten mest frem i lyset. Snarere den futuristiske kabine med masser af lækre detajer, blødt organisk lignende plastik og den udmærkede plads ved alle sæder.

Læs også: Hyundai er i gavehumør

De små detaljer virker gennemtænkte fra for til bag, hvor hækdøren åbner ekstremt højt, og hvor der er diverse rum til våde eller snavsede genstande under det flade bagagerumsgulv med lav læssekant og bred åbning.

"Fedt", udbrød min kammerats otteårige, meget bilinteresserede dreng, da han efter mørkets frembrud beundrede det blå lys i instrumenterne. Måske en af de få detaljer, som jeg personligt ikke er helt vild med, selv om Star War lyset matcher de futurustiske blødt svingne interiørformer ganske godt.

Læs også: Hyundai i20 er godt klædt på

Massser af designpriser
Jeg er ikke alene om at have en postiv indstilling til dette europæiske designede køretøj. Siden introduktionen i 2007 har i30 stationcar-modellerne vundet mere end en snes international priser for design og køreegenskaber. Herhjemme har stationcar-udgaven været Hyundais topsællert.

Designerne har med seneste udgave været godt omkring alle detaljer med f.eks. indfarvede dørhåndtag og sidespejle.

De store aflange forlygter i klarglas sender venlige blikke til omverdenen, og i det hele taget er i30 Wagon designet forlenet med en gennemsympatisk udstråling. Smart men alt andet end prangende.

Læs også: Skarpere Hyundai Genesis Coupe

LED-kørelys og  såkaldt statisk "bredt" kurvelys menes at gavne sikkerheden. Jeg synes nu mest, at det virker lidt  blændende. En del modkørende blinkede med lyset, fordi de troede, at vi med fem personer i kabinen kørte med højt lys.

Den såkaldte Flex Steer-funktion gør det muligt at indstille servostyringen fra letgående til knap så letgående. Sidstnævnte indstilling kaldes vildledende for "Sport". Dels er forskellen ikke stor. Dels er der i øvrigt intet sportsligt over modellens ret ufølsomme styretøj.

Selv om den ny i30 er tungere end forgængeren, præsterer den bedre brændstoføkonomi. Med den testede 1.6 ltr. dieselmotoren er det officielle mix-forbrugstal 23,8 km/l.

Tilmeld dig BILEN.dk's ugentlige Nyhedsbrev


Skal du sælge din bil? Så husk du kan gøre det her



Seneste Annoncer